Konference om biodiversitet i Københavns kommune

21. september 2021 i Volume Hallen

Biodiversitet er en stor krise i 2020

Jeg deltog i Københavns kommunes biodiversitets konference i tirsdags. Det var en kæmpe fornøjelse at deltage. Jeg fik hørt en masse spændende vinkler på emnet, og jeg fik delt min egen vinkel på biodiversitet i urban natur. Det var formålet med konferencen, hvordan skaber vi biodiversitet i Københavns urbane platform. Jeg var ikke taler, men deltager som en af tre repræsentanter for Miljøpunkt indre by og Christianshavn. Det var en ære. Biodiversitetskrisen er en kæmpe krise, som vi står overfor. Danmark er blandt de lande, som gør mindst for at afværge krisen, og et af de lande, hvor krisen er størst.

Hvordan vender vi krisen?

Hver kommune kan gøre sit, for at afværge krisen og rede biodiversiteten. Men det er et nyt felt, og mange mangler viden om, hvordan det skal gøres. Det ved eksperter og interessenter, og den viden vi sidder med skal ud til alle. Så vi sammen kan passe på alt det liv, som vi lever samme med. Derfor mødtes vi, så Københavns kommune kunne bliver bedre rustet, til at løse den meget store og vigtige opgave. Her deler jeg mødeprogrammet, oplevelsen og mine noter med jer, så I alle kan få et indblik i, hvad der foregik den dag på konferencen. Samt mine efterfølgende tanker om krisen, hvad der skal ske og hvor stor en udfordring, det bliver. Forhåbentlig kan det give jer læsere en bedre forståelse af biodiversitetskrisen, og hvor stor en opgave det bliver at løse den.

Programmet og mine noter

8.30 Gaderoben er åben og kaffen er varm

Mine noter: Sødt personale og dejlige morgenforfriskninger. I garderoben fik vi uddelt navneskilte. De var i super lækker kvalitet. Det kunne jeg personligt godt lide. Vi blev herefter vist hen til en oversigt over siddepladserne. Vi blev alle sat ved runde borde, hvor vi bedre kunne se hinanden og debattere. Det var en god ide. Der var serveret morgenmad til alle. Vi fik et æble, en rabarberkompot, bolle og nøddebar. Det var lækkert, men nøddebarens “karamel” var ikke størknet ordentligt og derfor ikke til at tykke i. Desværre. Bordet var dækket med blomster og der lå programoversigter. Det hele var lavet af FRAK, en organisation der hjælper børn på kanten til at blive bedre til at arbejde. Generelt er der point for set up af konferencen.

9.00 Barren for dagen sættes højt med flyvende ambitioner og mod (Ylva Maya, trapezartist og slangemenneske)

Mine noter: Skøn forestilling der skulle inspirere os til ikke at være så stive i sindet og i stedet lade vores sind sno sig og finde nye måder at omfavne verden på. Hun var utrolig smidig og effektiv i sit udtryk. Det var en god forestilling, som gav en mod på at være åbensindet.

9.10 Åbning af Konferencen (Lars Weiss, overborgmester i København)

Mine noter: Tja, han håbede at få en masse viden ud af konferencen. Det håber vi også han får.

9.15 Københavnerne har brug for biodiversitet og vild natur (Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Mine noter: Der kræver mod, ambitioner og vision at bryde de mønstre som København er bygget op omkring. Den streg, som ikke omfavnede natur. Vi skal udvise erkendelse og overskud til behovet for liv.

Mig: Okay politisk tale. Den ville være endnu bedre med lidt dybde.

Housekeeping og intro til dagen (Jacob Hartmann, seniorrådgiver i Københavns kommune, konferenceudvikler og ordstyrer)

Mine noter: Introduktion til dagen, og tak til dem der allerede havde været på. De satte dagsordenen fint. Han gav et godt førstehåndsindtryk om, at han var god til at have styrepinden (som han levede op til hele dagen igennem).

9.20 Inddragelse af københavnerne (Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester i København)

Mine noter: Stort arbejde – behov for åndehuller.

Mig: Seriøst jeg spacede totalt ud under hendes tale. Uprofessionelt af mig, men hendes tale var så standard politisker, at jeg glemte at høre efter. Der var ingen dybde. Jeg havde på fornemmelsen, at hun intet anede om emnet. Åndehuller betyder jo heller ikke biodiversitet. Det er også helt ok, hvis det er hendes udgangspunkt i forhold til krisen, Men hvorfor blev hun så ikke og hørte mere? Hun gik lige bagefter (det gjorde flere andre talere også, efter de havde konkluderet at arbejdet var vigtigt) Så det er vigtigt, men ikke for hende?

9.25 Hørt Ungdom præsenterer (Skolelevers visioner, delmål og projektideer til biodiversitet i fremtidens København, Noah Elvis Homann og Zaka Payreen Rajkai, 8.V Heiberg Skole, Vegas Jia Bao Seier Svenningsen og Sofie Elise Nørgaard, 8. NA Kirkebjerg Skole og Karla Bach Thomassen og Astrid Gjøl Voetmann 8.Y Skolen på Islands Brygge)

Mine noter:

(Mig) Man behøver helt sikkert ikke at være ekspert, for at kunne gøre en forskel. Biodiversitet skal også være til børn og unge. De skal kunne omfavne det, forstå hvad det er. Disse børn var blevet sat ind i, hvad biodiversitet var, og ville derfor også gerne have det. De bad os lukke øjnene, og tog os med ud på en drømmerejse om, hvordan København kunne se ud i 2050:

• I det grønne (parkerne): Amagerfælled er blevet større, masser af dyr, større parker med skove og græs, man kan nyde duften og luften, kvashegn til insekter, blomsterbede til insekter.
• I det grå (bygningerne og vejene): Mange flere planter og dyr i byen, Rådhuspladsen er en park, natur på skolerne, masser af planter i baggården, mursejlere, gråspurve. Ingen fortorve, men græs med trædesten, høje træer, bygget have på taget af skolen.
• Det blå (havnen især): I vandet foreslog de bl.a. undervandstunneller, hvor man kan se alt der lever under vandet. De ønsker at havet bliver så rent, at man kan se alt! I deres vision præsenterede de os også for glasplatforme på havet, så man kunne opholde sig derude og samtidig se alt der foregik undervands.

Mig:

Det var fedt at opleve børnenes rørende oprigtighed. De ønskede virkelige at der var mere natur i byen. Det var også rart at nogle bare sagde, hvad der skulle ske, uden at snakke udfordringer. Vi voksne bliver så hurtigt modløse. Det er jo bare at gøre det, den økonomiske udfordring, bør ikke være en stopklods, for at gøre det rigtige.

Jeg kunne godt lide deres ideer. Fortovsudskiftningen er også en sød ide. Det vil gøre det svært for folk med rullestol, rollator og barnevogn at komme frem i verden. Så det skal vi kun etablere på “hoved strækninger” for naturen. Deres undervands ideer var også gode. Den blå natur bliver overset i snakken, fordi den er svær at tilkomme. Hvis man ikke oplever naturen, er det svært at forstå den og lære at elske den.

9.35 Input fra borgerinddragelsesprocessen – Hovedpointer fra inddragelsesprocessen (Solveig Hvidtfeldt, partner i Good Company Cph)

Mine noter:

Good Companys kunder ønsker:

• Mindre flisebelægning, parkeringspladser og veje.
• Undersøgelser viser i øvrigt, at hver 10 borger er en ildsjæl, mange ønsker biodiversitet.
• Mere uddannelse af borgere og børn i biodiversitet.
• Genopret stillingen som frivillig koordinator i Københavns kommune.
• Planlæg grønne korridorer gennem byen og plant og bevar træer.
• Bevar Amagerfælled.
• Stop med at bygge i arkitektur, som ikke passer til byen.
• Stil krav til byggeri, nybyggerig og renovering! Tænk biodiversitet allerede i plantegningen – altså ved tegnebordet.

Mig: Jeg er enig. Vi kunne sagtens blive mere inspireret af Singapore med tagnatur og vægnatur. Igen dog med forbehold ved flisebelægningsdelen. Det er vigtigt, at alle slags mennesker stadig kan bruge byen.

Refleksion ved bordene, 20 min. (noter til Kommunen udarbejdes)

10.05 Radikal biodiversitet – hvor vildt kan det blive frem til 2050? (Hvordan kan man nytænke storbyen, så den kan rumme meget mere biodiversitet og samtidigt have en velfungerende by? Rasmus Vincentz, direktør i Habitats)

Mine noter:

• Alt har noget med biodiversitet at gøre – vi og det vi gør, påvirker biodiversitet og skal omfavne biodiversitet.
• Det er en misforståelse at biodiversitet kun handler om truede arter.
• I Danmark har vi lavet Nationalparker/Reservater og tænker, at alt er ok. Men biodiversitet er ikke at adskille os fra naturen. Vi er en del af biodiversiteten.
• Vi skal skabe sammenhæng i naturen. Vi skal finde plads til den i skovproduktionen, i landbruget og i byen. Fjerner vi produktionen, flytter den bare til et andet land. Det løser intet. Vi skal finde lavproduktive områder, og placere biodiversitet der.
• Man kan i Købehavns kommune åbne visionscentre, hvor man åbner sindet og tør forstille sig noget nyt. For folk skal kunne tør forestille sig indre byer, der ikke kun er lavet så de passer til mennesker, men som passer til menneskers sammenspil med naturen.

Mig: En vigtig pointe. Man skal turde at åbne sindet og forstille sig noget nyt. Det handle ikke om os og naturen, men os med naturen. Men det kræver et stort kulturskifte. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det vil kræve formidling – i en stor indsats. Især hvis vi skal nå det til 2050. Lærer vi at leve sammen med naturen, vil den meget nemmere kunne flettes ind i vores hverdag, om vi så er skovfoged, landmand, forrretningskvinde eller villahavejer.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

10.30 Kort pause

En måske lidt kort pause. Man nåede knap at hente noget at drikke eller nå sit toiletbesøg. Især fordi der var få toiletter og mange mennesker. Men programmet er tæt, så det er forståeligt.

10.40 Planlægning af genopretning af naturen til at understøtte fremtidens byer (Online fra England – en samtale om byernes rolle i forhold til biodiversitet, vejen frem for København og visioner for verden. Tony Juniper, britisk bæredygtighedsrådgiver)

Mine noter:

• Vi skal have fokus på et mål – hvorfor vil vi gøre det?
• Hvorfor er genopretning vigtig (fordi mennesker finder det vigtig, som han sagde)?
• Hvordan – Hvor er fokusområderne?
• Vores økonomi og helbred er afhængig af naturlige økosystemer. Det er en global økologisk katastrofe, som vi står overfor.
• Vi kan fx lave vilde parker, vi skal gøre, det vi har vildt.

Mig: Jeg er generelt meget enig. Han talte nu mere generelt om krisen, og ikke så meget om København. I forhold til naturlige økosystemer, tjener København ikke den vigtigste rolle. Men det vil på ingen måde være effektløs, hvis vi gør byen biodiversitets rig. Livet har brug for spredningskorridorer, og lige nu har vi en kæmpe grå klat (København), som er umulig for et insekt og en plante at formere sig (sprede gener som også er vigtigt) og individer henover. Det vil også skabe levesteder, for de mere almindelige især insekter og planter, som også har brug for en hånd. Med den kommentar, vil jeg lægge op til den næste taler nedenunder.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

11.00 Hvad skal der til for at få mere og bedre biodiversitet i København? (Et oplæg om spredningsdynamik, source-sink, naturindhold og naturforståelse med udgangspunkt i København. Carsten Rahbek, professor fra Københavns Universitet)

Mine noter:

• 70 % af jordens økosystemer er ødelagt.
• 50 % af vores bruttonationalprodukt er natur.
• 100 % en betydning for det liv, som vi lever.
• Vi er det land, der gør mindst for biodiversiteten.
• 6 – 7 % af vores natur er i god tilstand (altså af den del af vores areal, der er natur).
• Dette kommer vi ikke til at kunne fikse i byen! Vi kan gøre en masse for biodiversitet i byen, men det er for generalisterne (de arter, som ikke har de store krav til levesteder). De sjældne lever andre steder, hvor de har levet uforstyrret i 200 – 300 år.
• Vi kan godt plante et træ og et blomsterbed, men det er ikke natur. Man skal bruge omkring 3.000 hektar før natur batter. Det kan vi ikke gøre i byen.
• Vi skal inkorporér parkerne til habitater.
• Vi skal også huske at sprede faglig viden om biodiversitet.

Mig: Biodiversitet er også generalister! Bare fordi det er almindeligt, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt. Et træ og blomsterbede (med vilde danske blomster) kan fungere som trædesten for metapopulationer (en stor population, som består af mange små populationer, som kan flytte sig frem og tilbage mellem populationerne ved hjælp af korridorer og/eller trædesten). Det ved jeg også min gamle lektor ved, han prøver blot at fortælle, at vi ikke løser den vigtigste element ved krisen. Nemlig at stoppe tabet af arter. For der er ikke meget af det truede, som lever i byen.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

11.30 Havnen – Et sort hul eller Nordens koralrev? (Hvad kan havnen bidrage med i forhold til at styrke biodiversiteten i byen – potentialer og barrierer. Lars Anker Angantyr, havbiolog i Københavns kommune)

Mine noter:

• Vi må ikke glemme den blå biodiversitet.
• Vi har mange fisk i Københavns havn fx Ulf, Fladfisk, Torsk, Sild, Kutling.
• Af biotopper har vi mudderbund, sandbund, stenrev m.m.
• Som udgangspunkt går det meget godt med Københavns havn. Det er blevet rent nok til at bade i!
• Men fx har vi et problem med alt byggeriet. Der bliver desværre bygget på lavt liggende områder, som “erstattes” af hård kalkbund, som på ingen måde erstatter biologisk.
• Vi mangler at støtte overløbet fra kloak, og vi skal have flere stenrev.
• Vi mangler også områder, hvor naturen får lov at være i fred for mennesker.

Mig: Meget spændende. Selvfølgelig skal vi huske den blå biodiversitet. Det kunne også være fedt, hvis man kunne lave børnenes forslag om tunneller og platforme, så man bedre kunne se livet dernede. Men man skal også kunne lave områder, hvor naturen for lov at være i fred.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

11.50 Introduktion til arealkonflikter og synergi (Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København)

Mine noter:

• Man skal være modig for at tænke natur ind i friluftsliv og aktiviteter.
• København skal bevare den natur, som er tilbage – tænk vildt og tænk på barrierer.

Mig: Hvilken natur? Det er jo ikke rigtig natur i København (bortset fra Amagerfælled og Kalvebodefælled), desuden er natur et udtryk, som er meget subjektivt. Det forstås forskelligt i hvert øre. Friluftslivs mennesker, har et helt andet syn på natur en fx biologer. Det er bedre at tale om biodiversitet. Det er en mere håndgribelig term. Der er meget lav biodiversitet i København, den skal helt klart øges. Det er nu rigtig, at det kræver mod.

11.55 Hvad betyder den fysiske planlægning og de regionale sammenhænge (Hvordan kan biodiversiteten styres gennem planlægning, og hvordan kan København se sig selv i en større planlægningsmæssig kontekst? (Ellen højgård, direktør i Dansk Byplanlægning)

Mine noter:

• Planloven! Hvor skal der være bygninger, veje? Hvor skal naturen være? Planloven giver ikke mulighed for biodiversitet med dens nuværende form. Det skal ændres! Der er en ny planlov på vej, bland jer i debatten.
• Kommunegrænser! Kig på hele Storkøbenhavn på en gang i forhold til grønne korridorer. Der bliver bygget overalt ude i periferien. Københavns kommune skal arbejde sammen med hele Sjælland om biodiversitet. Sådan som arbejdet er skruet sammen i kommuner, er det lige nu meget svært at løse biodiversitetsproblemer over kommunegrænser. Som skrevet tidligere om metapopulationer, er det vigtigt at sørge for spredningsveje og trædesten mellem populationer, så det bliver metapopulationer (det er med til at sikre at arten ikke uddør).
• Økonomi? Ikke alle kommuner er lige rige, men København har penge på kistebunden.
• Regeringen har ikke ønsket en stram udvikling og Dansk Byplanlaboratorium har planer for byggeri frem til 2085.
• Fingerplanen er under pres især mod nord.

Mig: Hold da op! Det er da et super vigtigt område at tage fat indenfor. Hvis vores planlov, kommunegrænser og fremtids byggeri ikke understøtter biodiversitet. Så er en høj biodiversitet et umuligt mål.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

12.15 Frokost

Det var en lækker grøn frokost lavet af SydhavnsCompagniet. Alt Vegetarisk. Med bl.a. tærter, ovnbagt samosa og spicy sydhavns-indisk daal. Der var også nogle dejligt anderledes Sodavand kaldet Ukrudts-brus fra organisationen FRAK. Klart en anbefaling.

13.00 Skarptandet system – og kapitalismekritik på fyldt mave (Claus Ankersen, digter, forfatter og antropolog)

Mine noter:

• Vi valgte det selv!
• 2000 tigere tilbage i Indien – Men vi skal jo hygge os, med shopping og god mad! Det er weekend, vi må godt.
• Hvad så hvis tigeren uddør – vi har fortjent, det vi har. Vi får aldrig nok.
• Det er snart weekend igen – alt er godt.

Mig: Klar anbefaling. Nu har jeg kun skrevet højdepunkter. Men det er helt sikkert et digt, som alle ville have godt af at høre.

13.10 Extinction Rebellion kalder til oprør (En kritisk stemme kalder til civil ulydighed for at afsløre grønvask og presse magthaverne til handling på biodiverstitets- og klimakrisen. Ida Dalsgaard Nicolaisen, Extinction rebellion)

Mine noter:

• Stop Københavns kommunes Greenwashing!
• Hvorfor spilder vi vores tid under den 6. masseuddøen til en konference?
• Vi har brug for et opgør med den vanlige gøremåde. Fx er Byoghavn et problem.
• Danmark er ikke et grønt forgangsland.
• 32 % af danskerne ved, at vi må gøre noget ved vækstøkonomien – vi kan ikke bygge mere på natur.
• 30 % landarealet skal være natur, hvis vi skal have mulighed for at lave biodiversitet.
• Man skal spørge sig selv “Hvad gjorde jeg i den sjette masseuddøen?”
• De andre arter skal også have en stemme.

Mig: Gal folk er efter Byoghavn. Det er rigtigt, vi gør ikke tingene på den bedste måde. Vi skal måske bygge nogle strukturer i vores demokrati om.

13.15 Systematisk tænkning for at få biodiversitet på dagsordenen (Hvordan har Aalborg kommune grebet det an og eksempler på hvordan, der skabes plads og bevidsthed om biodiversitet. Kirsten Lund Andersen, Stadsgartner i Aalborg)

Mine noter:

• Biodiversitet gør som biodiversitet vil.
• Opbakning fra borgerne.
• Få hele byrådet med.
• Bliv helt enige om, at man vil det af hele hjertet.
• Man skal tur’ gøre noget! Ikke for mange vurderinger og ekspertråd, ellers kan det bliver svært at gøre noget.
• Formidling! Skaf biodiversitetseksperter der kan gøre viden tilgængelig for private, foreninger og virksomheder. Tænk bredt i formidlingen. Mange led skal have viden.
• Biodiversitet er for vigtigt til ikke at turde – lad vær’- med at reflektere for meget. I sidder og får en løn. Hvis I ikke kan skabe den omstilling, er I ikke jeres løn værd!

Mig: Virkelig vigtigt med at tur’. For pokker det er bare med at komme i gang – prøv noget. Alt er en start. Og ja, kan man ikke kommer i gang med et så livsvigtigt projekt. Så er man ikke sin løn værd (eller også er bureaukratiet for indviklet).

13.25 Grønne fælleskaber (Drivkraft for civilt engagement i byens natur, Anders Blok, Miljøsociolog og lektor fra Københavns Universitet)

Mine noter:

• I 2018 meddelte kommunen at frivillighedskoordinatoren blev fyret. Man droppede at bruge penge på stillingen. Det er gået ud over den frivillige grønne infrastruktur i København. Den er skrumpet ind under fraværet.
• Kulturændringen i forvaltningen – Kommunen skal have tillid til de frivillige. Kommunen skal have en dør åben og være fleksible.

Mig: Hold da op! Det lyder som, at de bør ansætte to. Det er godt givet ud, for alt den biodiversitet som frivillige laver.

Refleksion ved bordene, 20 min. (noter til kommunen udarbejdes)

13.50 Naturundervisning i skolerne (Hvordan får vi børn og borgere til at opdage biodiversiteten og gør den til almen dannelse? Martin Keller, verdensmålskonsulent i Københavns kommune)

Mine noter:

• I 23 år er der ikke sket en forskel, folk synes natur (i skoven og på engen) roder, hvis det ikke ser pænt ud.
• Børn i 6 klasse ved ikke hvad en Musvit er.
• Sæt naturen på skemaet! Ellers bliver natur bare en POP-up oplevelse, som børn ikke ved, hvad de skal bruge til.
• Børn er bange for at sidde i højt græs i en park – der kan være farlige dyr. De skal vises , hvordan natur skal omgås.

Mig: Det er skræmmende rigtigt, hvis vi mennesker ikke ved, hvad natur er, så kan vi ikke omgås den, leve med den eller sætte pris på den. Vi skal have biodiversitet på skemaet, gerne i et kombofag med klima. Så børn lærer, hvordan de to store krise skal afværges.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

14.15 Partnerskaber med biodiversitet og merværdi (to eksempler, hvor forskellige aktører går sammen om at skabe mere biodiversitet og får ejerskab og andre værdier med i samme ombæring. Sara Berg Landskabsaktitekt, KAB og Anders Damkjær, Afdelingsleder; Fritidsakademiet FRAK)

Mine noter:

• “Vildt med vilje” samarbejde.
• Del af en større bevægelse – Det er det fede og vækker ildsjæle.
• Formidling! Giv unge noget de kan genkende. Vi redder ikke biodiversiteten i byen, men det er her, at vi sammen lærer at leve med den.

Mig: De understregede begge, hvor vigtig formidling er. Det er her, hvor vi kan gøre en forskel. Den vigtigste pointe er nok, at ved at lave den højest mulige biodiversitet i byen, lærer vi at naturen er noget man lever sammen med. Det er ikke bare noget, der er et andet sted.

14.25 Partnerskaber og speed dating (Korte præsentationer fra virksomheder, organisationer og iværksættere, der arbejder med biodiversitet i København)

Mine noter:

Mange virksomheder og interessenter vil gerne møde hinanden til et samarbejde. Det er helt vildt fedt. Vi bør have flere fællesmøder. Det er også meget betrykkende, at der er den interesse. Nu skal vi bare have kommunen med.

14.45 Rap-up på dagen (Per Vers har fulgt dagen og trækker dagens vigtigste pointer op i en improviseret freestyle rap)

Mine noter:

Det er den fedeste måde at afslutte taler på. Han var så talentfuld. Jeg fatter ikke, at han kunne alt det, efter bare en dag. Sikke en hukommelse, og jeg roser ellers min egen. Han har virkelig også lært lidt om, hvad der skal til, for at skabe biodiversitet – Bonus!

15.00 Netværksbobler og øko-pils

Mine noter:

Det var godt, at der var afsat tid til at netværke. Der var mange interessante talere, og der var mange man gerne ville tale med. Timen fløj afsted. Men godt det kun var en time. For man var allerede trætte efter den spændende dagsorden.

16.00 Konferencen slutter

Mine afsluttende noter

Hvor starter vi?

Der er mange problemområder at tage fat på. Når det kommer til at stoppe tabet af biodiversitet. En ting er, at vi skal flette naturen ind i byens udformning. En anden ting er, at alt skal hænge sammen ved korridorer og trædesten. At planlægge den udformning er et sted at starte. Det næste er så, at lovgivningen og kommunens opgaver i byen, skal understøtte det. Lige nu er planloven fx et stort problem, desuden er manglen på ordentlig biodiversitetsstrategi på tværs af kommuner et andet problem. Men lad os være optimistiske. Det kan sagtens fikses! Vi skal så også stille krav til nybyggerier, renovationer, virksomheder og private foreninger, om at de skal indtænkte biodiversitet. Biodiversiteten (naturen) skal have sine egne rettigheder – Det bliver svære, for det kræver ændret lovgivning, hvor vi danskere skal give slip på nogle rettigheder. Det er altid utrygt. Her skal alle forstår behovet, og biodiversitetens værdi. Hvilket fører os til det vigtigste.

Formidling, formidling og mere formidling

Så kommer det sidste problem. At få alle til at forstå, hvorfor er det her vigtigt? Vi mennesker er blevet så vandt til at skubbe naturen væk. At vi ikke længere ved, hvordan vi lever med den. Naturen er ude i skoven, på engen, i søen osv. Men nu skal vi leve sammen med den, og det skal vi vende os til. Vi skal have lært igen, hvad biodiversitet er, hvad naturen egentlig er for en størrelse. Jeg foreslå et fag i skolen, der hedder “Biodiversitet og klima”, som man skal have fra 3 – 9 klasse. Hvor de nye generationer lærer om problemstillingerne og løsninger. Og vi skal uddanne de voksne i at have åbent sind, så de kan omfavne forandringerne, som er gode for dem men skræmmende.

Det er mange steder at tage fat. Men ingen af stederne kan undværes, hvis vi til 2050 skal have et biodiversitetsrigt København. Desuden er det vigtigt at nævne, at natur og biodiversitet tager tid – det tager LANG tid. Så hvis vi skal nå det på 28,5 år… Så har vi travlt! Kom så København – vi skal igang! Ellers bliver verden aldrig god igen. Som Ida fra Ectinction Rebellion siger, skal vi måske spørge os selv “Hvad lavede jeg under den 6. masseuddøen”?