Stregbredpande

Thymelicus lineola (Ochsenhaimer, 1808).

Navnets betydning

Det er måske lidt kedeligt, men det danske navn er 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Så det er relativt nyt. Før i tiden blev den ofte kaldet Almindelig bredpande, da den var og er godt udbredt i hele Danmark. Men arten har en meget karakteristisk streg på vinge – derfor passer det godt med et navn, der fremhæver dette. Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Stregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder lille streg, linea = streg.

Det latinske navn udtales “Tymélicus linéola”.

Kendetegn

Stregbredpande og dens nære slægtning Skråstregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Stregbredpande fra Skråstregbredpande, så har Stregbredpand altid en kulsort underside på følehornsspidsen, mens den er orangebrun hos Skråstregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg, mens Skråstregbredpande er lang og buet. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Ved Stregbredpande ligger den korte streg neden under den lange stregs inderste del, og den er meget mindre. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 22 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Stregbredpande hunnen lægger sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er skinnende og lysegult, men skallen bliver hurtigt mørkere strågul, og efter nogle dage bliver det hvidt og halgennemskinnende. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten.

Larverne

Dette er en art, der overvintre som æg, hvor der er en færdigt udviklet larve indeni. Larven er allerede færdigudviklet efter 3 uger i ægget, men den vælger at vente med at komme ud, til det bliver forår. Du kan faktisk se larven inde i det gennemsigtige æg, den ligger som en lille pølse med sammenbundende ender. Når foråret er i fuld gang – ofte sidst i april – kommer larverne ud af æggene, og de begynder straks at spise de helt friske små græsblade. Larverne spinder bladranderne sammen, så de danner et lille rør. Her skjuler de sig. Den fuldvoksne larve er nemmest at finde først i juni, den laver i reglen ikke et tydeligt rør men hviler sig på oversiden af et græsblad, hvis top er ædt og hvis basis har 1 – 3 meget karakteristiske V-formede gnav. Den er lysegrøn med hvide længdestriber. Hovedet er kontrastrigt stribet. Det gør den nem at kende fra Skråstregspandens larve, som er ensfarvet grøn i hovedet.

Pupperne

Når larven er klar, forpupper den sig med hovedet opad mellem løst sammenspundne græsblade 10 – 15 cm over jorden. Puppen er græsgrøn og slank med et lille afstumpet, hvidt “næb” i forlængelse af hovedet. Når den er ved at være klar til at klække, bliver den mørkere, efterhånden som sommerfuglens farver træder frem gennem puppehuden. Den voksne sommerfugl kommer ud af puppen efter 15 – 20 dage.

Udbredelse

Som nævnt under navnets betydning hed den før Almindelig bredpande. Det er med god grund. I dag er den forsat meget almindelig i Danmark. Selvom det ikke er dokumenteret, er det ret sikkert, at den endda findes på mange af de helt små øer. Hvis du vil, kan du lede efter den på nogle af disse øer, der skal bare være et godt solbeskinnet område, hvor græsset får lov at vokse højt. Den er aldrig fundet på Anholt, og der er ikke mange fund på Møn – måske det skyldes manglende undersøgelser? I Europa er Stregbredpande også meget almindelig, og dens udbredelse når helt op til de sydlige egne i Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er en som nævnt en ret almindelig bredpande, og den vil være nem for dig at hjælpe hjemme i haven. Hvis du har mod på at møde dens krav. Den findes overalt, bare der er solrigt, ugødet OG – den skal bruge højt græs, som ikke er tæt men åben i strukturen. Så kommer der masser af sol og varme ned til æg og larver. Sommerfuglen lever både i våde og tørre områder, den lever på vejskråninger, brede rabatter, overdrev, eng – bare de førnævnte forhold er tilstede. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis plante Rødknæ er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning – Skråstregbredpande. Men husk at Skråstregbredpande ikke findes på Sjælland og Bornholm.

Krav til levesteder

Ganske vist har vi ikke mange studier af Stregbredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Derfor er den også stadig meget almindelig. Stregbredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stregbredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stregbredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

• Læge-oksetunge (Anchusa officinalis)
• Krumhals (Anchusa avensis)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplante

I Danmark lægger Stregbredpande æg på en række græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale Alopecurus pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Stregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen. Stregbredpande har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. Takket være den lange snabel, kan de sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Når de hviler sig i skyet vejr eller om natten, sidder de med vingerne helt samlede.

Hunnen flyver roligere rundt i sin jagt på gode æglægningssteder. Den bruger både grønt og vissent græs. Når hun har fundet et passende sted, kravler hun baglæns ned af strået på græsset. Bladskeden bliver altid meget omhyggeligt undersøgt med bagdelens spids, for lige at sikre om den er helt i orden. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. I Tyskland er nogen blevet set ligge 20 æg på rad, men det er meget usædvanligt, normalt er ca. 4 – 5 æg i følge Engelske studier. Hvis du åbner et blad, finder du med størst sandsynlighed 4 – 10 æg. Flere hunner kan lægge æg samme sted – så nærmer vi os de 10 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

Stregbredpande har en lang flyvetid. De første voksne kommer frem omkring Sankthans, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i starten af juni. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren, og så kan vi se voksne flyve i september. Som regel er der flest Stregbredpander i juli. Der er kun en flyvesæson.