Navnets betydning

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår det danske navn kommabredpande opstår. Det er egentlig et helt okay navn, som henviser til hans duftstribe på forreste vingeoverside. Et endnu bedre navn havde været det engelske “Silver spottet skipper”. For Komma (som den kaldes) har nogle flotte karakteristiske snehvide pletter på vingeundersiden, som kun den har. Så Sølvplettet bredpande kunne have været et godt navn.

Det latinske artsnavn hesperia kommer fra græsk mytologi. Det var navnet på en af de nymfer, som vogtede over øverstegudinde Hera’s gyldne æbler. Artsnavnet comma fra det græske komma, der oprindeligt betyder sætning, men senere skiftede betydning til tegnet komma. Det henviser også til hannens kommaformede duftskæl.

Det latinske navn udtales: Hespéria kómma.

Kendetegn

Den kendes på de oven overnævnte snehvide firkantede pletter på bagvingeundersidernes olivengrønne bund. Det er absolut det bedste kendetegn. Hannerne af flere andre bredpandearter har komalignede pletter af duftskæl på deres forvinger. Men hos Komma bliver kommaets sorte skæl omridset flot af en stribe sølvskinnende hår.

På den nære og vellignende slægtning Stor bredpande (Ochlodes venata) er duftskålene kulsorte. Oversidens lyse pletter er noget grove og savtakkede i det hos Stor bredpande, mens de er mindre og mere afrundede hos Komma. Meget slidte sommerfugleindivider kan være svære at skelne fra hinanden, fordi kommas hvide farve bliver mere udviskede og ligner de mere gullige pletter hos Stor bredpande.

Farvetonen ud mod sømmen (den yderste del af vingerne) kan variere fra lysebrun til mørkebrun, og de lyse pletters størrelse og farvetone kan være noget forskellig fra sommerfugl til sommerfugl. Hunnerne er en del større end hannerne. Vingefanget er 24 – 32 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Kommas æg er 1 mm stort og har som nylagt en lidt sjov farve. Smudsighvidt eller hvidgult og omvendt kopformet med en tydelig fordybning i toppen som bliver større i bunden. I stærk forstørrelse ligner ægget blød budding, som lige er taget ud af dens form, og nu truer med at flyde ud. Ægget lægges enkeltvist på værtsplanten, og det er ægget der overvintre. Det bliver med tiden mere mørk i det gule eller måske endda helt orange.

Larverne

I begyndelsen af april spiser den lille larve et cirkelformet hul i ægget, og herfra kryber den ud. Larven er grøngul med et stort, sort hoved, og den konstruere straks et skjul af fåresvingelblade. Efterhånden som den vokser, er det flere og flere græsblade, som den spinder sammen. Her opholder den sig om dagen, og om natten æder den af sine sammenspudne blade. Formentlig forlader den også det lille bo for at spise en gang imellem. Den puppeklare larve er en skidengrøn eller violetbrun skabning med et ret stort hoved. Den har et par hvide vokskirtler på undersiden mellem leddene nær bagkropsspidsen.

Pupperne

Når den store larve er klar, forlader den sit skjulsted, hvorefter den forpupper sig liggende i et løst spind i bunden af en tæt græstue. Puppen er tenformet, grågrøn eller brunlig med små mørke pletter på bagkroppen, koksgrå eller violetgrønne vingeskeder, der er blåduggede af et tyndt vokslag. Den klækker efter 2 – 3 uger.

Udbredelse

Det her er en af de sommerfugle, om er gået stærkt tilbage i Danmark. I dag er Komma uddød på Sjælland, Fyn og Bornholm samt Møn, Lolland-Falster. Den findes kun i Jylland, på Læsø og på Samsø, hvor den også er gået meget stærkt tilbage. Det er især på det sydlige Djursland, og i klit/hedeområder ved Skagen, i Thy og ved Skallingen, mens den er mere spotterat udbredelse på de lettere udyrkede jorde i det centrale Jylland. Komma blev ført til rødlisten (en liste over truede arter) i 2005, hvor den blev vurderet som truet. I Rødlisten fra 2023 er den vurderet næsten truet – hvilket betyder at den er i fremgang.

Forvaltning af levesteder (Sværhedsgrad 2)

De danske levesteder er stort set alle sammen tørre, sandede og stenede strandoverdrev. Men også beskyttede sandmarker i skove eller klitområder. De skal være ugødede, usprøjtede og med åben vegetation. I gamle dage blev der set en del i tørvemoser og højmoser. Men det er fund som mange i dag kløer sig lidt i baghoved over. For det passer rigtig dårligt på arten i dag.

Det er en art, der er lidt svære at hjælpe. Fordi den er sjælden, og den ikke kan bruge haver med muldlag. Det kræver bare sin indsats, hvis du har en lille have at få den. Du skal kunne sikre, at den kan finde din have, hvilket ofte betyder at naboer skal være med på projektet, da hække og græsplæner kan være problematiske. Men det kan fikses med et godt naboskab af vild med vilje haver. Lykkes det, og har du en næringsfattig have med de rigtige elementer, er det muligt at få Komma. Ellers er det mest for dem med større arealer.

Krav til levesteder

Kommas krav til levesteder er som så mange andre sommerfuglearter ikke velundersøgt i Danmark. Her støtter de danske eksperter sig meget til de britiske undersøgelser.

Kommabredpande kræver tilsyneladende en større mosaik af egnede levesteder, altså en god metapopulationstruktur. En struktur der sikre at levestederne hænger sammen, så komma-individer kan flyve frem og tilbage. På den måde undgår populationerne indavl, som svækker generne. Afstanden fra levestederne må være op til 2 km (mere om det i plejeafsnittet).

Komma elsker varme, derfor skal vegetationen være lav, så hunnerne får let adgang til små enkeltstående tuer af Fåre-svingel (Festuca ovina) omgivet af områder med blottet jord. Komma er som voksen også meget glad for blomster, så et stort krav til levestedet, er at der skal være adgang til rigelige mængder af nektarplanter.

Plejen af levesteder

Det vigtigste er naturligvis at beskytte de tilbageværende levesteder. De skal holdes gødningsfri og sprøjtegifte og så skal der være et godt græsningstryk. Græsning er absolut den bedste forvaltningsform, men private mindre haveejere, kan også nå langt med høslæt. Du kan læse om en god høslætsmetode under Stregbredpande).

Da der er mangel på danske undersøgelser, må vi forholde os til de britiske. De viser at en eller anden form for græsning er en nødvendighed for at skabe de enkeltstående tuer af Fåre-svingel med den strå-højde på fire til ti cm. Det er præferencen ved æglægning. Græsningen kan foretages af kronvildt, kreaturer eller geder. Det vigtigste er det helt rigtige græsningstryk, som skaber de rigtige værtsplanter til hunnernes æglægning. Men det bedste er at bruge kreaturer.

Det bedste er rotationsgræsning. Det bedste forslag er græsning forår og tidlig sommer. Herefter fjernes dyrene omkring midsommer, og græsset gives ca. 1 måned til at komme igen. Det skyldes netop, at artens hunner primært lægger deres æg på Fåre-svingel. Der skal igen græsses efterår og vinter med kreaturer. Det kan nok ikke lade sig gøre med ovenstående græsning alle steder, her gælder den gode gamle tale måde “lidt har også ret”.

Et forslag der kan møde de fleste forvaltere af større Komma lokaliteter, er at de kan udføre græsningen meget ekstensiv over hele sæsonen med køer og heste. Får er for lette til at skabe det pres der skal til, for at jorden bliver bar. Derfor skal der bruges mange, for at få de optimale jordforhold, men det bliver for hård en græsning for planterne. Hvilket skader både planter og sommerfugle.

Som altid anbefales aflastningsfolde, så der ikke sker overgræsning i tørre somre. Her kan du evt. tilskudsfodre. Et græsningstryk på 0,3 – 0,5 kreaturer pr. ha er et godt sted at starte, og så vurdere resultaterne.

Træer og buske

Alt opvækst af træer og buske skal du fjerne – gerne ved selv at gå ud og fjerne dem. Er det større grupper af træer og buske, er det nu forståeligt, at du gerne vil gøre det med maskiner. Den invasive Rynket rose (Rosa rugosa) udgør desværre et ret stort problem for Komma. Den har allerede ødelagt flere af dens levesteder, og den breder sig fortsat. Så har du den på din matrikel eller i nærheden, så gør dit bedste for at få den udryddet.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Den er relativt god til at sprede sig. I hvert fald viser engelske studier, at den er mindre lokalitetstro og mere omkringflyvende end mange af vores øvrige dagsommerfugle. Et studie i det man kalder fangst-genfangst forsøg viste, at de var så gode til at flyve frem og tilbage. De var faktisk så gode, at forskerne næsten ikke kunne kalde de enkelte populationer for selvstændige.

Populationerne var snare et stort løst netværk, der tilsammen dannede en metapopulation. Det er en god strategi for en art som Komma, der for det meste ikke bliver så artsrig på sine lokaliteter, men i stedet bruger strategien med at være god til at sprede sig. Hvilket naturligvis kun gør de i forvejen enormt vigtige metapopulationer endnu vigtigere.

Det største problem for Komma, er altså i dag den isolering som forekommer mange af på levestederne, og som endelig ikke må blive værre. Det gælder især for mange midtjyske populationer og på Samsø. Her skal der etableres levesteder indenfor 2 km af de populationer, som findes.

På den måde opstår den løst sammenbundende metapopulationsstruktur (altså en struktur i landskabet, som sikre at Kommas levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Det sikres ved at vegetationen er helt rigtig, planterne er de rigtige arter, og at der er den rigtige mængde sol og læ).

Komma lever sjældent i haver, og det er mest en sommerfugl for dem der har lidt større matrikler at lege med – men har du en god sandet jord indenfor 2 – 6 km af en bestand, så har du en chance for at kunne hjælpe arten. Særligt, hvis du sørge for, at der en god sammenhæng mellem din grund og naboens. Kan I sikres en god sammenhæng, ved at åbne hækkene og lave en god åben engstruktur, så kommer I langt.

Arten har virkelig brug for små gode sommerhusgrunde, som den kan sprede sig på. Større matrikelejere kan hjælpe, ved at tage de næringsfattige sandede jorde ud af drift, og lade dem blive til ekstensivt græssede arealer. Det giver både mulighed for spredning af individer, samt giver mulighed for at kunne lave hele nye levesteder i gode store størrelser.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Komma foretrækker. De er opstillet efter levested. 

Planter fra overdrev

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare)
• Bredbladet Timain (Thymus serpyllum sp. serpyllum)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Smalbredet Timian (Thymus serpyllum sp. Serpyllum)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Afbidt Høgeskæg (Crepis praemorsa)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa)
• Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Røllike (Achillea millefolium ssp. millefolium)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
• Tag-høgeskæg (Crepis tectorum ssp. tectorum)

Værtsplante

Fåre-svingel er klart den mest brugte værtsplante for Komma. Men det kan svinge fra levested til levested, og jeg anbefaler, at du får undersøgt de lokale Komma for deres præferencer.

• Fåre-Svingel (Festuca ovina)
• Rød-Svingel (Festuca rubra)
• Sand-Hvene (Agrostis vinealis)
• Sandskæg (Corynephorus canescens)
• Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne holder territorier i deres jagt på uparrede hunner. Alle insekter der vovser sig derind, bliver smidt på porten igen. Især er den hidsig mod andre Komma-hanner. Hunnerne forfølges også og efter en hektisk opflyvning, sætter de sig på jorden og parre sig. Det kan tage et par timer.

Den elsker varme, og den voksne flyver mest omkring, når temperaturen er over 20 grader. Begge køn bruger meget tid på at besøge nektarblomster. De er altså nogle rigtige gode bestøvere. Ved solbadning sidder Komma lavt i vegetationen eller på den bare jord. Hvis den forstyrres, er den væk som ved et lynnedslag – den er virkelig hurtig, og nærmest umulig at følge med øjet.

Komma hunnen lægger primært æg i varmt vejr. Jordtemperaturen skal være over 25 grader, og det ser ud til at hun lægger æg hurtigere jo varmere det er. Dog med en topvarme på 30 grader. Hunnerne er også mindre kræsne med hvor ægget skal sættes, hvis vejret er varmt. Hunnen foretrækker en græstue, der skal være omgivet af bare pletter jord. Det er med til at sikre det perfekte meget varme mikroklima, som er fundamentet for en succesfuld æg- og larveudvikling.

Hunnen undersøger græsset grundigt med forbene (Det er her smagssansen sidder), er græsset godkendt, placere hun ægget med bagkropsspidsen langt nede på et af fåresvinglens strå. På de helt rigtige steder, kan mange hunner have placeret æg samme sted. Larverne æder ikke udpræget hinanden, men kan derimod finde på at leve sammen.

Flyvetider og antallet af generationer

Som voksen (flyvende) sommerfugl lever Komma kun ca. en uge. I de varme år, som vi får flere og flere af flyver Komma fra midten af juli til midt august. Normalt flyver Komma fra slut juli til slut august. Den er derfor en af vores senest flyvende dagsommerfugle. Der er kun en generation om året.

Indlægget Kommabredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Det er måske lidt kedeligt, men det danske navn er 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Så det er relativt nyt. Før i tiden blev den ofte kaldet Almindelig bredpande, da den var og er godt udbredt i hele Danmark. Men arten har en meget karakteristisk streg på vinge – derfor passer det godt med et navn, der fremhæver dette. Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Stregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder lille streg, linea = streg.

Det latinske navn udtales “Tymélicus linéola”.

Kendetegn

Stregbredpande og dens nære slægtning Skråstregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Stregbredpande fra Skråstregbredpande, så har Stregbredpand altid en kulsort underside på følehornsspidsen, mens den er orangebrun hos Skråstregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg, mens Skråstregbredpande er lang og buet. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Ved Stregbredpande ligger den korte streg neden under den lange stregs inderste del, og den er meget mindre. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 22 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Stregbredpande hunnen lægger sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er skinnende og lysegult, men skallen bliver hurtigt mørkere strågul, og efter nogle dage bliver det hvidt og halgennemskinnende. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten.

Larverne

Dette er en art, der overvintre som æg, hvor der er en færdigt udviklet larve indeni. Larven er allerede færdigudviklet efter 3 uger i ægget, men den vælger at vente med at komme ud, til det bliver forår. Du kan faktisk se larven inde i det gennemsigtige æg, den ligger som en lille pølse med sammenbundende ender. Når foråret er i fuld gang – ofte sidst i april – kommer larverne ud af æggene, og de begynder straks at spise de helt friske små græsblade. Larverne spinder bladranderne sammen, så de danner et lille rør. Her skjuler de sig. Den fuldvoksne larve er nemmest at finde først i juni, den laver i reglen ikke et tydeligt rør men hviler sig på oversiden af et græsblad, hvis top er ædt og hvis basis har 1 – 3 meget karakteristiske V-formede gnav. Den er lysegrøn med hvide længdestriber. Hovedet er kontrastrigt stribet. Det gør den nem at kende fra Skråstregspandens larve, som er ensfarvet grøn i hovedet.

Pupperne

Når larven er klar, forpupper den sig med hovedet opad mellem løst sammenspundne græsblade 10 – 15 cm over jorden. Puppen er græsgrøn og slank med et lille afstumpet, hvidt “næb” i forlængelse af hovedet. Når den er ved at være klar til at klække, bliver den mørkere, efterhånden som sommerfuglens farver træder frem gennem puppehuden. Den voksne sommerfugl kommer ud af puppen efter 15 – 20 dage.

Udbredelse

Som nævnt under navnets betydning hed den før Almindelig bredpande. Det er med god grund. I dag er den forsat meget almindelig i Danmark. Selvom det ikke er dokumenteret, er det ret sikkert, at den endda findes på mange af de helt små øer. Hvis du vil, kan du lede efter den på nogle af disse øer, der skal bare være et godt solbeskinnet område, hvor græsset får lov at vokse højt. Den er aldrig fundet på Anholt, og der er ikke mange fund på Møn – måske det skyldes manglende undersøgelser? I Europa er Stregbredpande også meget almindelig, og dens udbredelse når helt op til de sydlige egne i Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er en som nævnt en ret almindelig bredpande, og den vil være nem for dig at hjælpe hjemme i haven. Hvis du har mod på at møde dens krav. Den findes overalt, bare der er solrigt, ugødet OG – den skal bruge højt græs, som ikke er tæt men åben i strukturen. Så kommer der masser af sol og varme ned til æg og larver. Sommerfuglen lever både i våde og tørre områder, den lever på vejskråninger, brede rabatter, overdrev, eng – bare de førnævnte forhold er tilstede. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis plante Rødknæ er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning – Skråstregbredpande. Men husk at Skråstregbredpande ikke findes på Sjælland og Bornholm.

Krav til levesteder

Ganske vist har vi ikke mange studier af Stregbredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Derfor er den også stadig meget almindelig. Stregbredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stregbredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stregbredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

• Læge-oksetunge (Anchusa officinalis)
• Krumhals (Anchusa avensis)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplante

I Danmark lægger Stregbredpande æg på en række græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale Alopecurus pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Stregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen. Stregbredpande har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. Takket være den lange snabel, kan de sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Når de hviler sig i skyet vejr eller om natten, sidder de med vingerne helt samlede.

Hunnen flyver roligere rundt i sin jagt på gode æglægningssteder. Den bruger både grønt og vissent græs. Når hun har fundet et passende sted, kravler hun baglæns ned af strået på græsset. Bladskeden bliver altid meget omhyggeligt undersøgt med bagdelens spids, for lige at sikre om den er helt i orden. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. I Tyskland er nogen blevet set ligge 20 æg på rad, men det er meget usædvanligt, normalt er ca. 4 – 5 æg i følge Engelske studier. Hvis du åbner et blad, finder du med størst sandsynlighed 4 – 10 æg. Flere hunner kan lægge æg samme sted – så nærmer vi os de 10 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

Stregbredpande har en lang flyvetid. De første voksne kommer frem omkring Sankthans, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i starten af juni. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren, og så kan vi se voksne flyve i september. Som regel er der flest Stregbredpander i juli. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Stregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Spættet bredpande referere til den plettede overside. Der er flere danske bredpander med pletter, men denne har flest, og derfor passer navnet spættet godt. Navnet bredpande referere til dens store hoved. Navnet Pyrgus er afledt af græsk purgus, som betyder tårn eller brystværn på en borg. Det tænkes, at det henviser til de tavlede frynser på vingerne. Malvae er afledt af planterne i katostslægten, som kaldes Malvae – hvilket er mærkeligt – For Spættet bredpande har ikke tilknytning til disse planter. Det latinske navn giver ikke den mindste mening, men det danske navn er fint.

Det latinske navn udtales: Pýrgus málvæ.

Kendetegn

Vingeoversiden er sortbrun med mange tydligt optegnede hvide pletter (lidt skakbrætagtigt), mens undersiden er lysere brun med hvide pletter. Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannens forvingekant er ombøjelig. Det er her hans duftskæl sidder. I Danmark kan den kun forveksles med Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus), men den er mere gråbrun i grundfarven, og færre pletter langs forvingesømmen, og dens pletter på bagvingeoversiden er langt mere slørede. Fransk bredpande er lidt større. Spættet bredpande kan variere en del i udtrykket af de hvide pletter. Der findes en form kaldes taras, hvor pletterne er aflange. Spættet bredpande er den mindste af de danske bredpandearter. Vingefanget er 19 – 25 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Spættet bredpande lægger for det meste kun et æg på hver foderplante. Det lille æg har længderibber og er grønhvide. Larven bliver klækket efter ca. 10 dage.

Larverne

Den lille larve lever i skjul, ved at spinde et silketæppe over midterribben på værtsplantens blade. Heri beskytter den sig, og bevæger sig ud og æder bladoversiden. Senere lever den forsat skjult, men i skiftende små bladrør spundet sammen af blade, som den kun forlader for at æde. Men den bevæger sig aldrig langt væk fra skjulet. Efter dens første hudskifte har larven en smudsig grågrøn farve med sort hoved og med en fint behåret overflade. I det sidste larvestadie bliver den rødbrun. Efter et par måneder, forpupper den sig.

Pupperne

Den forpupper sig herefter i en slags spundet hylster (kokon) nær jordoverfladen, lavet af et tyndt spind. Puppen af Spættet bredpande er ca. 12 mm lang, har små fine hår og er brun med grønlige vingeskeder. Puppetiden varer 10 – 12 måneder. Det er puppen der overvintre. Den klækker først til foråret, hvor den er en tidlig flyvende sommerfugl. Den flyver altså først et år efter, at ægget blev lagt.

Udbredelse

Spættet bredpande var tilbage i 1950’erne en almindelig art i det meste af Danmark. Dengang var undtagelsen få fundsteder på Bornholm, og Møn. Den er desværre forsvundet fra mange lokaliteter på Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. Den kan være overset nogle steder, da den er lille, meget diskret i sin adfærd og dens sortbrune farve falder godt i med omgivelserne. Sidstnævnte er især gældende, når den sidder på jorden eller i vissen vegetation. Arten er vidt udbredt i resten af Europa med undtagelse af de nordligste egne.

Forvaltning af levestedet (Sværhedsgrad 3)

Det er en følsom art, dens levesteder er forsvundet i stor stil, fordi landet er blevet for gødsket. Gødning fra haver og landbrug spreder sig i landskabet, og får græsset til at vokse sig så højt, at værtsplanten ikke trives. Den bliver udskygget og dør. Samt at fortidens drift med græsning og høslæt på dens lokaliteter er stoppet, så de er vokset til. Man finder/fandt Spættet bredpande på syd- og vestvendte skrænter. Den holder til på overdrev, langs skovveje, skovbryn og i skovlysninger m.v. Har du den på en lokalitet – spørg ALTID en ekspert om hjælp til forvaltningen! – da dette er en meget sårbar art.

Dette er ikke en klassisk havesommerfugl. Men potentielt en sommerhus sommerfugl, alt efter om man har sommerhus ved dens nuværende levesteder eller ej. Den lever nu primært i områder, hvor der behov for at kommuner, staten eller større skovproducenter gør en indsats. Ironisk nok kræver mange sommerfugle med tilknytning til skovenge ikke meget andet, end at vi rydder et bredt stykke langs skovvejene. Flere af larvens værtsplanter trives godt i netop dette miljø langs hjulspor og stier ved overdrev, enge og skov.

Krav til levesteder

Spættet bredpande har brug for et usprøjtet, ugødet, tørt til fugtigt levested med masser af blomster, hvor der sker en god veksling mellem høje og lave urter, samt gode læmuligheder for den varmekrævende sommerfugl. Levestedet skal være lysåbent og jorden skal være næringsfattig. Larvens værtsplanter skal der være mange af i soleksponeret sparsom vegetation, faktisk gerne bare med bar jord omkring sig. Det tænkes, at netop dette gode udvalg af værtsplanter er en af artens nuværende store udfordringer. Et godt udvalg af nektarplanter er også meget vigtigt, og så skal du vide, at den voksne bruger plantedele der stikker op over vegetationen, som overnatningssteder. Spættet bredpande har brug for, at dens lokaliteter er på mindst to hektar, før dens population bliver stabil.

Plejen af levestedet

Græsning

Hvis bestanden er lille, er det vigtigt at kende til æglægningsstederne, så disse kan få ekstra beskyttelse, og de kommende generationer kan sikres. For med mindre at der findes en lokalitet til nær ved, vil arten ikke kunne finde tilbage, hvis bestanden først er uddød. Æglægningsstederne skal ikke røres før larverne er langt nede i vegetationen i dvale. Her kan man lave et høslæt i en 15 -20 cm højde. Det betyder at området hele tiden skal være afspærret for kvæg.

Den umiddelbare mest effektive metode til pleje af Spættet bredpande lokaliteter er at skabe en vegetation i flere forskellige højder. På den måde vil der være områder med helt lav vegetation og endda blottet jord, mens der andre steder vil være en vegetation på ca. 20 – 30 cm. Det skabes bedst ved græsning med fx Angus, Galloway eller Skotsk højlandskvæg. Her er det vigtigt at græsningen ikke bliver mere end 0,1 storkreatur (SK)/dyreenhed (DE) pr. hektar (70 kg pr. hektar) ved sæsongræsning. Hvis det derimod er helårsgræsning, kan man med fordel lave et græsningstryk på 1/3 i forhold til græsningstrykket ved sæsongræsning.

Den særlige dynamik som dyrene skaber ved tramp og skrab er medvirkende til at åbne jorden og skabe det perfekte varme mikroklima, som Spættet bredpande skal bruge. Det er samtidig også med til at sørge for, at nye værtsplanter kan spire. Det er vigtigt at være opmærksom på at græsningstrykket kan have behov for regulering. I varme tørre år og i sommermånederne er der risiko for overgræsning. Det kan skade Spættet bredpande i de tidlige stadier. Derfor kan du som forvalter med fordel etablere aflastningsfolde på de “dårlige” dele af lokaliteten.

Afbrændning, afskrab og kratrydning

Afbrænding af lokalitetens lyng og græs vil være godt for larven og den voksne Spættede bredpande. Det skaber bar jord og gode betingelser for spirring af værtsplanten. Kunstig afskrab eller harvning af mindre partier kan også skabe de samme gode livsbetingelser, som i sidste ende er vigtig for at tilbyde hunnen optimale steder at lægge æg. I skove vil især tilgroning og nyplantninger være en trussel. Som stederne vokser til, bliver mikroklimaet utilstrækkeligt for Spættet bredpande, og arten flytter sig. Her er det vigtigt hele tiden at sørge for store åbne lysninger til arten med rigeligt værts- og nektarplanter. Det er naturligvis også vigtigt at skabe spredningsmuligheder, så sommerfuglene kan finde nye potentielle levesteder. 10 – 20 meter brede skovveje uden træopvækst, og de skal slås i mosaik rotation, hvor kun en tredjedel til en fjerdedel fjernes af gangen på skift.

Høslæt

Hvis du har en lokalitet, hvor det er helt umuligt at lade dyr går og græsse, kan mosaikhøslæt også være en god løsning (selvom græsning er at foretrække). Høst i mosaikstruktur. Det betyder, at du ikke høster det hele men lader noget af vegetationen stå. Her er det vigtigt at høste, mens sommerfuglen er på vingerne i slut maj/ start juni. Mindst 1/3 af vegetationen efterlades til sommerfuglen. Så den stadig har steder at lægge æg. Dette areal kan du finpudse (høste) i oktober, hvor larven er kravlet ned i bunden vegetationen for at overvintre. Året efter høster du på det sted, du lod stå sidste år. Lad en ny stribe stå, så du rotere mosaikken hvert år. Den bruger den del, hvor den kan finde føde, har værtsplanter til at lægge æg på og hvor den finder det rigtige mikroklima til afslapning og æglægning (mikroklima er den temperatur der forekommer nede ved de planter, som den benytter). Det er den del, du skal være særlig opmærksom på ikke at høste alt af. Gå altid primært efter steder med høj og tæt vegetation, da Spættet bredpande aldrig er her.

Den vigtige metapopulationsstuktur

De små populationer af Spættet bredpande er afhænge af, at afstanden mellem lokaliteterne ikke bliver for stor. Der skal være en god mulighed for at individer kan flyve fra levested til levested, så der kan udveksles gener, og populationerne derfor ikke indavles. Ifølge engelske tekster, så kan de flyve op til 1,5 km væk fra levestedet. Men for at give dem en fair chance, er det en god ide at antage, at den gennemsnitlige sommerfugl flyver en del mindre.

Plejen bør altså uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. OG sørge for, at der er en god forbindelse til de levesteder, som allerede findes. Det er med til, at få skabt en stor metapopulationsstruktur. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor er listet de planter, som Spættet bredpande foretrækker. Den benytter sikkert flere planter, men dette er ikke godt undersøgt endnu.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)
• Mælkebøtter (Taraxacum sp.)

Værtsplante

Spættet bredpande lægger æg på arter af rosenfamilien. Den benytter ikke Katost (malvae) som navnet ellers lægger op til. Så Ingen Stokroser her tak. Den lægger for det meste æg på:

• Skov-jordbær (Fragaria vesca)
• Krybende potentil (Potentilla reptans)
• Agermåne (Agrimona eupatoria)
• Tormentil (Potentilla erecta)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne har territorier og forsvare dem energisk mod andre hanner og andre sommerfuglearter. Efter en god flugt, flyver de for det meste tilbage til den samme udsigtspost. Spættet bredpande elsker at sole sig på sten eller den varme bare jord, hvor den sidder med vingerne slået helt ud (som alle bredpanderne gør det). Derfor er næringsfattighed og slid virkelig vigtig, så det hele ikke gror til i planter. Parringen foregår i græsset, men ses meget sjældent. Den finder som regel sted midt på dagen.

De befrugtede hunner flyver langsomt og søgende over vegetationen i et helt andet og noget mere roligt tempo, end den normale flyvning. Hun undersøger en mulig værtsplante grundigt før hun lægger sine dyrebare æg. Æggene lægges kun på planter, som vokser soleksponeret, og delvis er omgivet af bar jord. På sådanne planter kan du ofte finde flere æg afsat af flere hunner.

Flyvetid og antallet af generationer

I Danmark har Spættet bredpande kun en generation om året, den har flere længere sydpå i Europa, hvor frosten ikke er en trussel. I varme forår kan du opleve arten allerede i april. Dette fænomen bliver hyppigere og hyppigere med den globale opvarmning. I de kolde år kan du finde Spættet bredpande indtil slutningen af juni begyndelsen af juli. Det er som regel bedst at lede efter den i maj.

Indlægget Spættet Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Nældens Takvinge kendetegn

Nældens Takvinge er Danmarks Nationalsommerfugl, det er den kåret i år 1991 pga. sine meget smukke farver på vingeoversiden. Jeg vil også mene, at den er en af de smukkeste insekter, som vi har i Danmark, og den vil pryde en hver have og virksomhedsgrund. Dens vingefang er 40 – 52 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens. Vingernes grundfarve er på oversiden orangerød med sorte, gule og en enkelt hvid plet på forvingerne. Langs oversidens søm (yderst på vingerne) er der både på for- og bagvinger et sort bånd med blåskinnende pletter. Undersiden er knap så farverig, og med sin sortbrune farve kan den med stor succes kamuflere sommerfuglen, når vingerne ellers er slået sammen. Når vingerne er sammenslået, kan den minde om de mere sjældne arter Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) og Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), men Nældens Takvinge er mindre.

Æg, larve og Pupper

Æggene er grønne og har længderibber. De lægges i maj måned i store grupper på op mod 100 æg på undersiden af værtsplantens blade. De nyklækkede larver kan være mere lyse grønne eller meget mørke og næsten ligne Dagpåfugleøje-larver. De spinder flere blade sammen i et net, hvor de bor sammen i en stor koloni. Når larverne har ædt bladene i kolonien, flytter hele kolonien videre til nye blade, hvor de spinder et nyt larvebo. Jo større de bliver jo færre larver lever sammen i en koloni. Når de bliver helt store, kan man opleve nogle, der lever alene. Lige inden de bliver til pupper, kan man opleve larverne vandre væk fra hinanden, for at finde et godt sted at gå i puppe. Man kan endda se larver vandre hen over fliser. Forpupningen kan ske mange forskellige steder, på værtsplanter, husmure, villahække m.m. Puppen varierer meget i farven, men den er oftest brunlig med gyldne torne. Den klækker efter ca. 14 dage.

Udbredelse

Den kan findes overalt i Danmark også på de fleste helt små øer. Nældens Takvinge er en almindelig dagsommerfugl i Danmark. Den store udbredelse skyldes både værtsplantens udbredelse, men også at Nældens Takvinge er en rigtig god flyver. Nældens Takvinge findes også over hele Europa. Den lever alle steder, hvor værtsplanten vokser.

Forvaltning af Nældens Takvinge (Sværhedsgrad 1)

Nældens Takvinge er som Dagpåfugleøje (Inachis io) er en habitat generalist (den kan bo overalt). Den trives vel i de normalt gødede haver og grunde, og den kræver ikke man dropper plæneklipperen, så længe den får nogle gode bede med nektar- og værtsplanter. Man kan sagtens opleve den med netop Dagpåfugleøje, da de deler mange behov i deres levesteder. De to er i øvrigt noget så livsbekræftende, når de opleves sammen. Det er en glæde og indre ro, som man ikke må snyde sig selv (eller sine ansatte) for, når man skal nyde en velfortjent pause fra dagens stress og jag. De er gode for sjælen. Ønsker man Nældens Takvinge i sin have eller på sin virksomhedsgrund, er det meget nemt. Herunder nævner jeg de nektarplanter, værtsplanter og andre forhold som er med til at sikre at arten trives.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Kongepen (Hypochaeris radicata)
• Liden burre (Arctium minus)
• Merian (Origanum vulgare)
• Sankthansurt (Hylotelephium telephium)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Filtret Burre (Arctium tomentosum)
• Kærtidsel (Cirsium palustre)
• Hjortetrøst (Eupatorium)
• Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
• Skov-Burre (Arctium nemorosum)
• Strand-Manstro (Eryngium maritimum)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Følfod (Tussilago farfara)
• Glat burre (Arctium lappa)
• Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
• Asters (Aster sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)

Værtsplanter

Nældens Takvinge har ikke fået sit navn uden grund. Arten lægger æg på Nælder – Især Stor Nælde (Urtica dioica) som kaldes Brændnælde. Hunnen ser ud til at foretrække nælder, der er soleksponerede. Det ser man fx tit, når man observere nælder langs skovrydninger og markstier. Den lægger også æg på Liden Nælde (Urtica urens) og i sjældne tilfælde ses den også lægge æg på humle (Humulus lupulus). Hvis man vælger at sikre beplantninger af Stor Nælde i sin have, kan man (udover Dagpåfugleøje) også være heldig at opleve Admiral (Vanessa atalanta), Det hvide C (Polygonia c-album) og Nældesommerfugl (Araschnia levana) i sin have. De lægger alle æg på Nælder.

Adfærd

Klargøring til overvintring

Nældens Takvinge elsker blomster, og som det ses under nektarplanter, så opsøger den flere forskelliges slags. Den opsøger også flere end dem, som jeg har listet under nektarplanter. Den er bestemt ikke kræsen, og derfor opleves den også tit i haver. I sensommeren foretrækker den Sommerfuglebusken (Buddleja davidii) og Asters (Aster sp.), som giver en fantastisk skud næring til fedtdepoterne. Nældens Takvinge overvintre som voksen i hule træer og i udehuse.

Årets første nektarplanter og parring

Når Nældens Takvinge kommer frem i marts, søger den nektar på Pilens rakler (Salix sp.), Følfod (Tussilago farfara) og Mælkebøtte (Taraxacum sp.). Parring sker først i maj, hvor man kan opleve “hilltopping”. Et fænomen som ses hos mange andre dagsommerfugle også. Det er en stor verden, og dagsommerfugle er relativt små. Derfor mødes mange sommerfugle på høje steder for at parre sig, det kaldes hilltopping. Nældens Takvinge er kendt som stærke flyvere, så de har ikke svært ved at finde hinanden. Selvom de hiltopper, så ses parringen sjældent, da den foregår i trækroner og buske.

De nye generationer hen over sommeren

Æglægningen som foregår i løbet af maj og juni er en fryd af kunne studere. Disse æg bliver til sommerens første generation af flyvende individer i juni (i varme år, i kolde år er det juli). Observationer tyder på, at der kan være en 2. generation i august/september. Dette mangler at blive studeret nærmere, men der er fundet Nældens Takvinge larver i sensommeren. Der er nogle individer af denne arter som “oversomrer” – altså går i sommerdvale – et ikke så udbredt fænomen, som dog også kan opleves hos Østlig Takvinge. De individer som oversomrer flyver som regel talstærkt igen i august/september. Så hvis man indretter sin grund til arten, får man liv hele sommeren igennem.

Beskyttelse

Nældens Takvinge er udbredt på alle slags lokaliteter i Danmark. I haver, parker, skove, markskel med mere. Den er nem at give en hånd i haven eller på virksomhedsgrunden. Man belønnes også med at kunne opleve ikke bare en dagsommerfugl men flere. Som nævnt under værtsplant afsnittet, har flere dagsommerfugle gavn af samme beskyttelsesmetode som Nældens Takvinge. De fleste har også en meget lang flyvesæson, så man kan nyde dem hele sommeren. Hvad end man er til en moderne vild have eller til en mere klassisk have, kommer herunder en guide til, hvordan man får Nældens Takvinge til at trives på sin grund.

Tre-trins-guide til Nældens Takvinge have

1. Det perfekte mikroklima:

Det bedste for Nældens Takvinge er haver med områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder. Det skal gerne være sådan at nogen nektar- og værtsplanter står i skygge og andre står i sol. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.

2. Nektarplanter og værtsplanter:

De er nævnt i afsnittene ovenover af samme navne. Det er vigtigt, at man sikre nektarplanter i det tidlige forår; Pil, Mælkebøtter og Følfod er godt her. Husk ikke slå alt græsset (hvis det er nødvendigt), for så tager man mælkebøtterne med. Nældens Takvinge er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit! Husk ikke at bruge sprøjtegifte! Den bedste måde at opleve alle livstadier på og få flest oplevelser med sine kollegaer og eller familie, er ved at lave et Brændenældebed (Læs om det i mit indlæg om Dagpåfugleøje under værtsplante afsnittet).

3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer:

Her kan Nældens Takvinge finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Nældens Takvinge, hvis man opleve at området bliver forstyrret.

Mere information om Nældens Takvinge

Hvis man ønsker mere viden om Nældens Takvinge, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk  eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som indrettes til i ens have med udgangspunkt i overstående forvaltning (og lidt ekstra), kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje, Citronsommerfugl og Tidselsommerfugl.

Indlægget Beskyttelse af Nældens Takvinge blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Den har heddet Almindelig bredpande, men det navn har også været brugt om Stregbredpande. Navnet Stor bredpande er heller ikke kanon, selvom det er den der bliver størst. Størrelsen overlapper de andre bredpander, og er derfor ikke nogen særlig god karakteristisk. Et bedre navn kunne være Krogspidset bredpande. Da arten er kendt for sine kropspidsede antenner.

Det latinske slægtsnavn er afledt af græsk “okhlodes”, som betyder turbulent. Det henviser til den meget urolige og hurtige flugt/flyvning hos Stor bredpande.

Det latinske navn udtales: Oklódes sylvánus.

Kendetegn

Hannen er på oversiden gulbrun med svage brune pletter og tydelige duftskælstriber på forvingerne. Vingeoversidens pletter kan varierer i størrelse og farve, men generelt er der ikke de store afvigelser. Hunnen mangler duftskælstriber og er mere broget med orangegult og brunt på oversiden. Vingeoversidens pletter kan variere i størrelse og farve, og der er flere tilfælde af variationer hos hunnen end hos hannen. Generelt er der dog ikke de store afvigelser.

Både hunner og hanner er gulgrønne på undersiden med svage gule pletter, men slidte eksemplarer bliver hvidlige med gule pletter. Den hvidlige farve gør, at arten kan forveksles med Kommabredpande (Hesperia comma). Men Kommabredpande har en grøn underside med hvide pletter. Stor Bredpandes følehorn har desuden en ombukket spids (mindre end 1 mm) mens Kommabredpande har kortere og kun ombøjede spidser på følehornene (større ned 1 mm). Stor bredpande har for begge køn et vingefang på 26 – 35 mm. Det er derfor den største af bredpanderne.

Æg, larve og puppe

Æggene

Ægget af Stor bredpande er gulligt hvidt og rundt med en affladet bund. Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 14 dage.

Larverne

Larverne hos bredpanderne (som Stor Bredpande) spinder et græsblad om til et lille hylster, hvorfra de går ud og fouragerer. Den forlader kun sit skjul, når den skal ud og finde noget at spise. Til at starte med er Stor bredpande larven grøn med mørkt hoved, senere bliver den mere grågrøn eller brun. Det er larven det sætter sig til at overvintre. Normalt overvintre den, når den er halvvejs i sin udvikling. Når græsset begynder at vokse om foråret, spinder larven atter et rørformet skjul og forandre igen farve til grøn. Efter et par hudskifte mere, er den klare til at forpuppe sig i maj, her er larven fed og næsten ensfarvet blågrøn med et mærkebrunt hoved, der har to brede sandfarvede længdestriber.

Pupperne

Forpupningen sker lavt i tæt græsvegetation (gerne i en græstue), hvor den får placeret sig selv lodret mellem sammenspundne blade. Den gråblå eller koksgrå puppe er dækket af et vokslag, hvilket giver den et svagt blåligt skær. Den klækker efter to til tre uger.

Udbredelse

Det er Danmarks mest almindelige bredpande, og en af de mest almindelige dagsommerfugle. Stor Bredpande findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm, Ærø og få andre mindre øer. Den er absolut ikke en, som vi skal være bange for uddør. Men mængden af dem er blevet mindre. Den er udbredt i det meste af Europa, og den mangler få steder som i Irland, Skotland, det sydlige Spanien og på alle Middelhavsøerne (den findes dog på Sicilien). Østpå forekommer den overalt i det tempererede Asien til Japan.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Stor bredpande er som nævnt en meget almindelig sommerfugl i Danmark, og den er så nem at arbejde med. Derfor er det en sværhedsgrad 1, du kan som privat haveejer sagtens kaste dig ud i at gøre en indsats for. Den lever lokalt men over alt i Danmark. Lokalt betyder bare, at den kun lever, hvor dens krav bliver opfyldt.

Den er ikke kræsen i valg af levested. Den lever i udyrkede områder med græs – der får lov at vokse! Den kan ikke bruge en græsplæne til noget som helst. I naturen er det steder som skove, ferskvandsenge, parker midt i byer, på saltvandsenge nær kysten osv. Der skal bare være denne her lange vegetation, som er åben, med masser af nektarplanter og værtsplanten, som jeg allerede nu vil afsløre er en masse forskellige arter af græsser. Herudover skal der naturligvis hverken gødes eller sprøjtes på dens levested.

Krav til levesteder

Det understående er stort set en kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Ganske vist har vi ikke mange studier af Stor bredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl, som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Stor bredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stor bredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Det understående er stort set en komplet kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stor bredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stor bredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stor bredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stor bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stor bredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stor bredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stor bredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stor bredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Stor Bredpande klarer sig godt i det næringsrige Danmark, for dens larver lever på flere forskellige græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis ssp. pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense ssp. pratense)
• og flere andre græsser.

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Når Stor bredpande kommer frem i maj, danner hannerne territorier. Herfra flyver de op og skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk. Når den indtrængende er væk, flyver Stor Bredpande tilbage til sit område. På varme dage er der særligt gang i hannerne, de skaber et virvar af liv, når de flyver rundt fra plante til plante. Hunnerne er mere rolige og bruger langt mere tid på at besøge planter.

Flyvetider og antallet af generationer

Stor bredpande begynder at flyve i maj. For ca. 100 år siden begyndte den først i slut juni, hvilket skyldes de varmere somre. Den har en meget lang flyvetid, og du kan se slidte eksemplarer helt i august, i meget varme somre, kan du se en 2. generation i september. I få meget varme år sker det, at nogle larver forsætter udviklingen til voksne individer i en 2. generation i september. Men der er generelt få individer.

Indlægget Stor Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Mnemosyne kendetegn

Hannen og hunnens udseende

En Mnemosyne er en hvid sommerfugl, med sorte pletter og åre på vingerne. Den kan for det utrænede øje minde om mange af medlemmerne fra familien Skovhvidvingerne. Den kan nemt forveksles med Sortåret Hvidvinge (Aporia crataegi), som flyver på samme tid (sidst i maj til omkring 1. juli), og er lige så stor. Mnemosyne har et vingefang på 54 – 70 mm. Når Mnemosyne sidder stille, kan man tydeligt se forvingernes sorte pletter og glasklare partier ved sømmen. Det har Sortåret Hvidvinge ikke. Den kan også forveksles med Apollo (Parnassius apollo), men den er for det første større, og for det andet har Apollo røde øjepletter på bagvingerne. Man kan kende Mnemosyne hunner og hanner fra hinanden ved, at hunnerne har en glinsende sort krop. Hannens krop har grå hår især på bagenden. De sorte tegninger er som regel tydeligst hos hunnerne.

Æg, larver og pupper

Ægget af Mnemosyne er hvidt og nopret og ligner formen på et søpindsvin (uden pigge). Sommerfuglen lægger æggene i krat, hver for sig på visne strå, grene eller andre materialer på jordoverfladen. Mnemosyne larven er færdigudviklet i sit æg efter få uger, men bliver i ægget hele vinteren. Ægget klækker i april, hvorefter larven (som er fløjelsagtig brunsort med en række lidt uregelmæssige orangegule plette på hver side) finder sig en passende lærkesporeplante.

Mnemosynelarven æder hurtigt og kortvarigt af sin værtsplante. Den bruger det meste af sin tid på at gemme sige i visne blade på værtsplanten. Hvis den bliver forstyrret, forsvarer den sig selv, ved at lade sig falde ned på jorden. Skulle den her blive forstyrret mere, kan den kaste en grønlig væske op og udskyde et gult lugtorgan kaldet osmateriet, som sidder bag på hovedet.

Efter den har været en larve i en månedstid, bliver den til en tyndvægget silkekokon puppe mellem nogle visne blade. Puppen er som regel lysebrun med orangebrune pletter på hver side af ryggen, mens hovedet og vingeskederne er mørkere brune. Efter ydereligere 3 – 4 uger klækker puppen, og en voksen (imago) Mnemosyne kommer frem.

Udbredelse før Mnemosynes uddøen anno 1961

I 1950’erne blev det klart for sommerfugleeksperter, at Mnemosyne var i alvorlig tilbagegang. Sommerfuglen havde været på flere lokaliteter op til 1940’erne, men nu fandtes den kun med sikkerhed ved Jægerspris Nordskov i et meget lille område. Hvorfra den desværre ikke blev set efter 1961. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til dens uddøen, forekom Mnemosyne med sikkerhed på følgende steder:

I Jylland er der fundet 4 eksemplarer ved Horsens. Fundet er mystisk. Det er godtaget som et fund, da de stammer fra en højt anerkendt Lepidopterologs samling. Men han publicerede aldrig selv fundet, som ellers er et enestående fund. Det er mærkelig, at han ikke gjorde verden opmærksom på fundet, hvis han selv havde fanget dem eller troede på at fundet var ægte. Man opdagede først fundet, da hans sommerfugle blev overrakt til Zoologisk museum i København, efter hans død.

Der er gjort få fund fra Fyn og Langeland. Fra Fyn er Mnemosyne set ved Marienlund ved Odense, og på Langeland levede den i Stensgadeskov. På Lolland-Falster er Mnemosyne fundet flere steder. Fx er Mnemosyne set ved Frejlev, Roden, Hannenov, Gåbense, Rosningen, Skørringe og Lindeskov. På Møn skulle der være fundet et eksemplar, men hvorfra ved jeg ikke. På Bornholm er arten ikke fundet.

Til gengæld – der er en del tidligere lokaliteter på Sjælland, som vidner om, arten fortrak lokaliteter på lerede jorde: Jægerspris, Nykøbing S., Folehave skov ved Rungsted, Fortunen, Frederiksdal, Nymølle, Brede, Færgelunden ved Frederikssund, Roskilde, Tissø, Billesborg, Sorø, Lorup, Køge ås, Lellinge, Næstved, Faxe, Haraldsted, Vordingborg, i Knudskov, Boserup ved Roskilde, Jonstrup og Sandlyng.

Tag på Mnemosyne tur til Norge og Sverige

Mnemosyne findes spredt udbredt i Norge, Syd- og Mellem-Sverige, Sydfinland samt i Mellem- og Sydeuropa i bjergene. Men her er den mange steder også gået tilbage. Men en tur til især Blekinge i Sverige er at anbefale, hvis man vil opleve arten.

Beskyttelse af Mnemosyne (Sværhedsgrad 4)

Mnemosyne fandtes i lysninger og rydninger i frodige ældre løvskove med god muldjord. Den krævede læ, buske med solbeskinnende lærkespore under og nektarkilder på en eng med høj, ret uberørt og spredt soleksporneret græs- og urtevegetation. Indikatorplanter for en god Mnemosyne lokalitet er udover de ovennævnte nektarplanter træarterne: Almindelig Ene (Juniperus communis), Eg (Quercus sp.), Ask (Fraxinus excelsior) og Slåen (Prunus spinosa). I de skove den levede, forekom der periodevis kvæggræsning. Det har givet gode vilkår for dens værtsplante, den næringselskende Liden Lærkespore (Corydalis intermedia).

Skove i Danmark har i flere tusinde år været afgræsset. Først af store vilde græssere som Urokser og Kæmpehjorte, dernæst at tamkvæg og mindre hjorte. I starten af 1800-tallet, ophørte græsning i skovene, grundet fredskovsforordningen. En lov der skulle rede de sidste 4 % skov, som vi havde i Danmark. Hvilket var vigtigt. Men skoven burde have været redet ved udvidelse. Fredningen førte til ophør af den naturlige græsning, som har gavnet urter og insekter siden slutningen af sidste istid. Mange af vores uddøde sommerfugle var skovengsbeboere fx Terningsommerfugl og Mørk Pletvinge.

Nektarplanter

På de svenske lokaliteter ser Mnemosyne ud til at have en forkærlighed for skærmplanter (apiacea sp.) som Foldfrø (Laserpitium latifolium), Skvalderkål (Aegopodium podagraria) og Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris). Men den benytter også planter som Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Svaleurt (Chelidonium majus), Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum), Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum) og Tjærenellike (Viscaria vulgaris).

Værtsplanter til Mnemosyne

Mnemosyne lægger æg på Lærkespore. I Danmark var det Liden Lærkespore, som blev mest benyttet. Det er det også i resten af Norden. Men i andre lande benytter Mnemosyne også Fingerlærkespore (Corydalis pumila) og flere andre Lærkespore (Corydalis sp.).

Beskyttelses metode

Mnemosyne er i nyere tid blevet fredet i Danmark, men det er en fredning, som vi ikke kommer til at benytte os af. Mnemosyne er en meget lokal sommerfugl. Det betyder, at den ikke flyver langt. De nærmeste lokaliteter i Blekinge er langt væk, og individerne der lever der er få, og i stor risiko for at uddø. Det vil kræve en massiv indsats, sindssygt mange penge og en meget langsigtet (100 – 500 år) og ambitiøs forvaltning, at få udviklet natur, som Mnemosyne kan leve på hele vejen ned mod Øresund.

Selv her skal arten krydse Øresund, hvilket den ikke gør at sig selv. En sommerstorm kan selvfølgelig tvinge arten til Danmark, og Vi kan sagtens lave nogle biodiversitetsrige skovenge ved Folehaven og Fortunen. I tilfælde af, at Mnemosyne havnede der. Men helt ærlig – Det kræver et mirakel at få Mnemosyne tilbage til Danmark.

Man kan selvfølgelig altid genudsætte. Her er der dog en masse komplikationer. Hvis I vil læse mere om dem, står de bl.a. beskrevet under mit Terningesommerfugl indlæg. Igen må denne uddøen vidne om, at det er vigtigt at beskytte det vi har. For det er svært at få igen.

Mere information om Mnemosyne

Hvis man ønsker mere viden om Mnemosyne, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina).

Indlægget Beskyttelse af Mnemosyne blev først udgivet på ildfugl.com.

Mørk Pletvinge kendetegn

Som navnet antyder, fremstår Mørk Pletvinge som en mørkere sommerfugl. Især de nyklækkede voksne (imago) kan være meget mørke. Det gælder mest bagvingernes overside, fordi de kun har en eller to rækker af pletter. Oversidens pletter variere en del i størrelse og farve, sjældent ses usædvanlige aftegninger. Vingefanget er 27 – 34 mm og hunnen er mere rundvinget og oftest større end hannen. Hunnen fremstår ofte med mere tydelige aftegninger end hannen, som derved fremstår mere mørk.

Hunnen kan i øvrigt godt minde om en Brun Pletvinge (Mellicta athalia), er hunnen slidt kommer ligheden endnu mere til udtryk. Man kan altid kende en Mørk Pletvinge hun på, at hun har tydeligt lysere pletter nær vingesømmen. Brun Pletvinge har også en mere ensartet brunlig grundfarve. Den bedste måde at kende forskel på de to arter, er at se efter på bagvingeundersiden. Udfyldningen mellem de to sorte sømlinjer er brun hos Mørk Pletvinge og flødefarvet hos Brun Pletvinge. Man kan også se nogle små sorte prikker, der indadtil er begrænset af lyse skæl i det brune bånd i sømfelten på bagvingeundersiden af Mørk Pletvinge. Hos Brun Pletvinge er sømfelten i stedet ensartet brun.

Udbredelse før Mørk Pletvinges uddøen anno 1982

I starten af 1900-tallet var Mørk Pletvinge almindelig på Sjælland. Her var der masser af skove fyldt med skovenge med væld. Men i løbet af de efterfølgende 80 år forsvandt sådanne naturtyper. Opdyrkning og dræning af levesteder gjorde, at vi mistede flere skovengssommerfugle. Heriblandt mistede vi de sidste eksemplarer af Mørk Pletvinge i 1982 ved Farum Sortmose og fra et rigkær på Vestsiden af Bastrup sø. Mørk Pletvinge var talrig på Fyn og især Sjælland. På Fyn kunne Mørk Pletvinge opleves ved flere moser i stort antal: Fåborg (forsvandt i starten af 1900-tallet), Rue mose, Slukefter mose, Slæbæk mose, Bramstrup Mose (optil 1961), Freltofte Mose (optil 1956) og Højes Ris (optil 1964).

Sjælland var det sted, hvor den var absolut mest almindelig. Mange større populationer kunne opleves her. Jeg nævner ikke alle stederne. De bedst kendte er: Våsede skov, Slangerup, Næsbyholm, Lellinge, Jægerspris, Søndersø, Borup, Ruds Vedby, Ryget ved Farum, Holmegaard mose, Valore, Valborup, Asserbo, Allindelille, Sorø, Kværkeby, Gurre, Tokkekøb hegn, Slagelse Lystskov (1961), Bastrup sø (1979), Buresø (1973), Ellemose ved Tibirke (1969), Farum Sortmose (1977) og Teglstrup Hegn (1975). Nogle få individer er set i Mølleådalen i 1982.

Der er kun få fund fra Bornholm fra mindre populationer ved: Dueodde (1942) og Almindingen (Skarvig). Ved Lolland-Falster kunne den opleves i mindre populationer ved Knuthenborg, Engestofte, Søholt, Dødsmose, Hannenov og Tromnæs. Jylland er den sidste landsregion, hvor den kun er set få gange: Horsens, Jexendalen og Katrinedal ved Bryrup.

Uddød men genudsat i Nordsjælland

I 2013 blev Mørk Pletvinge reintroduceret til Danmark efter at have været savnet i 31 år. Det skete først i Børstingerød Mose (Allerød Kommune, Nordsjælland) d. 20 juni. Entomologerne Allan Bornø, Martin Bjerg og daværende biolog i Allerød kommune Kurt Borella (pensioneret) stod for projektet. De udsatte 10 hunner fra det nordlige Skåne (efter aftale med de relevante svenske myndigheder).

I flyvetiden i 2020 (den 10 juni til den 10 juli) kunne man stadig opleve Mørk Pletvinge på lokaliteten. Så populationen ser ud til at klare sig fint, og der bliver fortsat holdt godt øje med populationen og taget hånd om den. I maj 2014 blev det udsat et mindre antal fuldvoksne larver af Mørk Pletvinge ved Bastrupkæret og ved Krogenlund mose i Egedal/ Allerød kommune, Nordsjælland. Larverne kom fra samme indsamling, som dem i Børsterød mose. Desværre slog sidstnævnte udsætning slog fejl.

Om Genudsætninger

Genudsætning er ikke noget, alle forvaltere skal kaste sig over. Det er vigtigt at være 100 % sikker på, hvad man laver i sådanne projekter. De ovennævnte herrer har studeret Mørk Pletvinge siden ungdommen. Derfor har de været i stand til at vurdere passende lokaliteter til arten. Selv her slog det fejl med en udsætning. Grunden her skylles formentlig, at der var for meget vind I Krogenlund mose. Mikroklimaet har derfor været for køligt til larven. Det kan også tænkes at genpuljen er en del forskellig i forhold til de tidligere danske bestande, som kan gøre at de svenskes genetiske tilpasning ikke helt matcher lokaliteten (det vil kunne vises ved en DNA-sekventering af danske diamina og de svenske udsatte). Selv med deres viden og ekspertise, var det ikke en 100 % succes, hvilket vidner om sværhedsgraden ved genudsætninger. Er du forvalter af en af de tidligere lokaliteter, eller forvalter du en muligvis passede lokalitet til Mørk Pletvinge. Vil jeg anbefale, at du tager kontakt til de ovennævnte herrer. Inviter dem til at inspicere lokaliteten med jer, og vurder sammen mulighederne.

Beskyttelse af Mørk Pletvinge (Sværhedsgrad 4)

Mørk Pletvinge findes både Nord og Syd for Danmark. Den er lokalt udbredt i Syd- og Østsverige, i Småland og på Öland, Sydfinland samt hele Mellem- og Østeuropa. Sommerfuglen er meget lokal, den flyver ikke langt. Muligheden for at den nydanske population bliver udvidet, ved at nye Mørk Pletvinge individer dukker op udefra er lille. Men det er ikke helt umulig, at der kan komme individer selv fra nabolande en dag. Der blev fundet et enkelt strejfende eksemplar ved Ekkodalen på Bornholm i 2007. Hvilket giver håb om, at Mørk Pletvinge kan vende tilbage Bornholm af sig selv.

Men ellers er det muligt, at vi efter genopretning af tidligere lokaliteter eller etablering af nye. Kan få spredt nye generationer af Mørk Pletvinge individer fra de succesfulde genudsætninger i Nordsjælland. Forvaltning bør fokusere på i første omgang, at få etableret passende lokaliteter tæt ved de nuværende lokaliteter. Så en metapopulation kan sikres. Metapopulationer er geografisk adskilte populationer, som er tæt på hinanden, og hvor individerne i populationerne kan sprede sig fra det ene sted til det andet (nogle gange i mere stabile korridorer som små striber vegetation, andre gange mere midlertidigt som ved træfald eller storm).

Nektarplanter til Mørk Pletvinge

Mørk Pletvinge søger næring på flere urter, især synes den at være glad for Kær-Ranunkel (Ranunculus flammula), Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides), Kær-Tidsel (Carduus palustre) og Blåhat (Knautia arvensis).

Lokalitetskrav

Mørk Pletvinge er knyttet til fugtige skovenge, hvor der kan ses mange individer på hver lokalitet. Lokaliteterne skal gerne have væld med en rig urtevegetation. Vældet fremmer dens yndlings nektarplante og værtsplanten. I 1900-tallet forsvandt størstedelen af antallet af skovenge gennem afvanding, tilplantning og tilgroning. Lokaliteterne mistede en masse næringsgivende urter, og mikroklimaet for æg og larver blev for koldt, pga. den større mængde skygge fra tætte urter og træer. Derfor mistede vi den. Mørk Pletvinge er meget varmeelskende, og den har brug for læ for vinden. Derfor er fugtige skovenge optimale. Men den klare sig fint uden for skov også, som ved Bastrupkæret. Her er der læ nok, takket være bakker og træer tæt ved.

Tag på Mørk Pletvinge tur til Sverige eller Østeuropa

Den bedste måde at lave egnede habitater, er ved at studere lokaliteterne rundt om os, hvor individer evt. vil komme fra. Jeg vil derfor foreslå, at tage på tur til Skåne og Söderhamn i Sverige og Sognefjorden i Norge. Den findes også i Finland, men der er den meget sjælden, og sandsynligheden for, at vi får individer derfra er utænkelig. Den findes også i Mellem-Østeuropa i bjergegne.

Værtplanter til Mørk Pletvinge

T.W. Langer forklarer i sin bog “Nordens Dagsommerfugle i farver” om Lancet Vejbred (Plantago lanceolata), Ærenpris (Veronica sp.) og Kohvede (Melampyrum sp.) som værtplante for Mørk Pletvinge. Men ingen nyere undersøgelser bekræfter, at Mørk Pletvinge bruger disse planter til at lægge æg på. Mørk Pletvinge bruger næsten udelukkende planter fra Baldrian familien. Det tyder undersøgelser fra Danmark og Mellemeuropa på. Det er især Tvebo Baldrian (Valerianella dioica) og Læge-Baldrian (Valerianella officinalis). I Danmark brugte arten Tvebo Baldrian, og de genudsatte individer benytter også denne som værtsplante.

Æg, larver og pupper

Ægget en næsten kugleformet med omkring 25 utydelige længderibber. Når det lægges, er det hvidgult, men det bliver mørkere. Mørk Pletvinge bruger en drastisk strategi, når det kommer til, hvor den placere sine æg. Den lægger 100 – 300 æg samlet i et enkelt lag på undersiden af blade af Tvebo Baldrian. Det udsætter æggene for en stor fare, skulle et enkelt rovdyr finde alle æggene. Æggene klækker efter lidt under to uger, hvorpå larverne straks begynder at overspinde og æde værtsplanten.

Når de har skifter hud tre – fire gange er det september, og nu laver de et tæt spind mellem visne plantedele, hvor de tilbringer vinteren. Efter overvintringen forlader de spindet og lever enkeltvist eller få sammen på de friske værtsplanter. De skifter hud endnu et par gange indtil maj. Nu er larven sort med fine lyseblå prikker og orangebrun torne. Puppen, der ophænges lavt i vegetationen, ligner en Hedepletvingepuppe (Euphydryas aurinia). Den klækker efter 3 uger, hvor den nye generation flyver.

Mere information om Mørk Pletvinge

Hvis man ønsker mere viden om Mørk Pletvinge, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl.

Indlægget Beskyttelse af Mørk Pletvinge blev først udgivet på ildfugl.com.