Spring til indhold

Beskyttelse af Fransk Bredpande

Fransk Bredpande (Pyrgus armoricanus) set fra oven. Solbader sig på Røsnæs. En sjælden dansk art. Ildfugl.com. Skrevet af Zelina Elex Petersen

Pyrgus armoricanus (Oberthür, 1910)

Fransk bredpande kendetegn

Vingefanget er 20 – 27 mm. Både det danske og latinske navn angiver at arten er beskrevet i Frankrig (Armorica betyder på latin Bretagne, som er et område i Frankrig). Navnet henviser til, at den lever sydligt og elsker varme.

Den minder i sit udseende meget om sin fætter Spættet Bredpande (Pyrgus malvae), men Fransk Bredpande er lidt større, ikke så rap i når den flyver og dens hvide pletter er ikke nær så i øjenfaldende. Grundfarven er grå/brun. De hvide pletter mangler tilmed nær forvingesømmen (kanten af forreste vinge), og pletterne på bagvingerne er mere udviskede hos Fransk Bredpande end hos Spættet Bredpande.

Hannen og hunnens vinger

Der er ikke den store forskel på de to køn. Hunnerne er lidt større end hannerne, men det er stort set ubetydeligt. Det samme gælder for eventuelle variationer i udseendet – de er mere eller mindre konstante i designet. Den større variation, der kan forekomme er en lille smule variation i størrelsen på pletterne. Igen – dette er ikke noget betydeligt.

Æg, larver og pupper

Æggene lægges enkeltvis oftest på undersiden af værtsplantens blade højest 1 cm fra jordoverfalden. Hunnerne vælger helst skud på ganske små planter, der er omgivet af bar jord eller mos og lav. Ægget ligner ægget af Spættet Bredpande fuldstændig, men Fransk Bredpande æg har lidt flere længderibber.

Efter 10 – 15 dage klækker det lille æg, og den lille larve spinder et lille bladhus, som den spiser indefra. Senere laver den større bladtelte, som den også bor i og æder indefra. Men i modsætning til det lille bladhus forlader den teltet i ny og næ, for at spise lidt at planten andre steder også. Man kan godt have held med at lede efter bladteltene. De er lette at opspore, for løvet visner og bliver brunligt i kontrast til resten af planten.

Den færdigvoksende larve er dækket af korte hår og er normalt brun med svage mørke og lyse længdestriber. Hovedet og nakkeskjoldet er næsten sort. Larver efter 1. generation er fuldvoksne efter ca. 2 måneder, larverne efter 2. generation (nogen gange 3. generation) overvintre som larve i deres bladhylstre som gangske små i 2. eller 3. stadium.

Om foråret vokser de sig store i løbet af april. Man kender ikke meget til puppernes levevis i Danmark. Men de er brune med sorte prikker og dækket af et blågråt vokslag, der er tydeligt op vingeskederne. Puppetiden er ca. 2 – 3 uger. ‘

Udsigt over det sydlige Røsnæs fra et af Fransk Bredpandes (Pyrgus amoricanus) bedste lokaliteter. Fotograferet på Røsnæs af Zelina Elex Petersen, maj 2022. Ildfugl.com
Foto af det sydlige Røsnæs fra et af Fransk Bredpandes (Pyrgus armoricanus) bedste lokaliteter – Kongstrup Klint. Her på de sydvendte skrænter er der altid varmt. Fotograferet af Zelina Elex Petersen (maj 2022).

Udbredelse

Før i tiden var Fransk Bredpande mere udbredt. Den levede flere steder langs kysterne på Bornholm og i Nord- og Vestsjælland. Den havde mange lokaliteter ved Bornholms sydkyst samt over 20 langs kysten fra Hyllingebjerg ved Liseleje til Kobæk Strand I Nord- og Vestsjælland.

På Sjælland kan nævnes observationer fra: Nostrup,1992. Asnæs, 1980’erne. Hyllingebjerg ved Liseleje, 1987. Asserbo, 1974. Bjerge Nordstrand, 1962. Ordrup Næs, 1962. Haraldsted, 1960. Hald, 1958. Selsø, 1954. Stillinge Strand, 1950. Kobæk Strand, 1950. Nykøbing S. 1947. Store Havelse, 1944. Kregme, 1942. Sonnerup Skov, 1941. Kårup skov, 1941. Lumsås, 1940. Rørvig, 1940. Tibirke Bakker, 1938. Melby overdrev, 1935. Tisvilde, 1927. Dyrnæs, 1913. Gisseløre, 1911.

På Bornholm hvor den er forsvundet fra, kunne man opleve arten ved: Boderne, 1985. Dueodde, 1979. Strandmarken, 1978. Øster Sømarken, 1978. Vester Sømarken, 1976. Slusegård, 1972. Almindingen, 1970. Rø, 1964. Risegård, 1963. Nexø, 1963. Pedersker, 1961. Stampen, 1949. Paradisbakker-ne, 1941. Malkværn, 1936. Kobbe Å, 1935. Galløkken Strand, 1934. Arnager, 1930.

Den er ikke kendt fra resten af Danmark, og siden 60’erne er den gået voldsomt tilbage. I dag findes arten primært på Røsnæs. Her er bestandene ret stabile. Fransk Bredpande er i nyere tid også fundet på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng og yderligere et par steder. Aller lokaliteterne er i Nordvestsjælland. Røsnæs har formentlig været artens højborg siden langt tilbage i tiden. Det er også et af Danmarks varmeste steder.

De danske bestande er meget isolerede. Arten er forsvundet i Nordtyskland, og ellers kendes kun nogle bestande i Sydøstsverige. Her ser det ud til, at arten har fået det bedre. Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og i Tyrkiet mod øst til Iran. Klimaforandringer kan muligvis være en fordel for arten, hvis vi får genskabt artens overdrev.

Udsigt over det sydlige Røsnæs fra et af Fransk Bredpandes (Pyrgus amoricanus) bedste lokaliteter. Fotograferet på Røsnæs af Zelina Elex Petersen, maj 2022. Ildfugl.com
En kort, ugødsket og græsset vegetation er et most for for Fransk Bredpandes (Pyrgus armoricanus). Desværre har vi mistet mange af disse lokaliteter i forrige århundrede. Her ses Kongstrup klint på Røsnæs, som er et formidabel levested for Fransk Bredpande. Fotograferet af Zelina Elex Petersen (maj 2022).

Forvaltning af Fransk Bredpande (Sværhedsgrad 3)

Den lever på sydvendte kyststrækninger og overdrevsagtige områder med meget lav vegetation, gerne græsset af forskellige dyr. Fransk Bredpande er en af vores mest sjældne og varmekrævende arter! Sommerfuglen er i Danmark udelukkende knyttet til varme, ikke gødede og blomsterrige kystskrænter (igen med en ret lav vegetation – det kan ikke understreges nok).

Den kan leve i kolonier på flere hundrede individer. Det ser ud til arten vil forsvinde hurtigt, hvis vegetationen bliver for tæt og for høj – Det ødelægger det varme mikroklima. Den er meget følsom! Den har brug for en nøje udvalgt græsning, da den skal være stabil men ikke alt for hård. Den tåler ikke gødskning eller tilgroning efter ophørt græsning. Det anses som grunden til, at Fransk Bredpande er forvundet fra så mange steder.

Værtsplanterne skulle efter sigende stadig vokse i mængder på kyststrækningerne fra Hundested til Kregme, derfor kan stederne stadig forvaltes til artens fordel, og man kan evt. genudsætte sommerfuglen. Den bedste afgræsning ser ud til at være kvæg, hvor græsningstrykket holdes til 2 – 3 cm. Husk at lidt krat og træer er velkommende, så der også er plads til andre sommerfugle og dyr.

Eksempel på en god lokalitet for Fransk Bredpande (Pyrgus amoricanus) på Røsnæs. Her bliver der græsset med kvæg og vegetationen er få cm høj. Her er mange bare pletter jord og spredte buske der giver lidt læ. Masser af varme til den varmeelskende sommerfugl. Fotograferet af Zelina Elex Petersen. Ildfugl.com
Eksempel på en god lokalitet for Fransk Bredpande (Pyrgus amoricanus) på Røsnæs. Her bliver der græsset med kvæg og vegetationen er få cm høj. Her er mange bare pletter jord og spredte buske der giver lidt læ. Masser af varme til den varmeelskende sommerfugl. Fotograferet af Zelina Elex Petersen (maj 2022).

Nektarplanter

På lokaliteterne på Røsnæs besøger (især den 1. generation) ivrigt mange forskellige blomster. Dens favoritter er listet nedenfor. 2. Generationen besøger Almindelig Knopurt og Rødkløver. Jeg har ikke selv studeret, hvilke planter den foretrækker. Men oplever at der mangler studier af, hvilke specifikke plantearter, som Fransk Bredpande foretrækker. Det kaster jeg mig nok over i fremtiden – for jeg er godt nysgerrig.

  • Høgeurt (Hieracium sp.)
  • Knopurter (scabiosa sp.)
  • Ranunkler (Ranunculus sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

  • Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
  • Rødkløver (Trifolium pratense)

Værtsplanter

Et studie fra starten af 1990’erne viste at ud af 270 æglægninger på Røsnæs, blev 57 % lagt på Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), 38 % lægges på Bakke-Soløje (Helianthemum ovatum ssp. obscurrum) og 5 % på Krybende potentil (Potentilla reptans).

Bakke-soløje (Helianthemum nummularium ssp. obscurum) på Røsnæs. En af værtsplanterne som Fransk Bredpande (Pyrgus amoricanus) bruger. Fotograferet af Zelina Elex Petersen. Ildfugl.com
Foto af Bakke-soløje (Helianthemum nummularium ssp. obscurum) på Røsnæs. En af værtsplanterne som Fransk Bredpande (Pyrgus armoricanus) bruger. Fotograferet af Zelina Elex Petersen (maj 2022).

Adfærd

Fransk Bredpande flyver hverken langt eller højt omkring. Den flyver generelt ikke mere end et par cm over de korte blomster på overdrevene på Røsnæs. Den elsker det varme mikroklima ved jordoverfladen, og vil helst ikke undvære det.

Den ses mest sole sig i bedste mormor-stil på en dejlig blomst eller direkte på den bare jord. I 1. generationens individer besøger ivrigt forskellige lave blomster. De allerbedste blomsterknopper er i 5 – 10 cm højde. Når den bliver skræmt eller går til ro for natten, søger den op i slåenkrat og gemmer sig fra rovdyr og andre forstyrrende væsner.

Den er relativ doven – flyver ikke ret meget eller hurtigt. Det er især iøjnefaldende, når man kender de andre danske arter af bredpander, som har en del mere krudt i røven. Selvom den er lidt sløv, er den alligevel svær at følge med øjnene. Den er lille, rap i flugten og så er den grå/brun, hvilket gør den svær at se.

Hvis man ikke sammenligner med de andre bredpander, vil man opleve at den trods alt flyver noget omkring, men den er ikke enormt territorial. Den er aggressiv over for andre insekter og sommerfugle, men ikke lige så meget som Spættet Bredpande.

Den er ret lokal, man har med mærkningsforsøg fundet ud af, at den maks. flyver ca. et halvt hundrede meter i løbet af et par dage. I populationerne sker der derfor ikke så meget individudveksling, heller ikke hvis populationerne er blot få hundrede meter fra hinanden. Arten er ret dårligt til at sprede sig, og indtage nye områder.

Parringen ses sjældent. Det er muligvis fordi sommerfuglene skjuler sig mellem tættere plantevækst.

To generationer om året

Fransk Bredpande har to generationer årligt. 1. generation flyver fra midt maj til midt juni. 2. generation kommer på vingerne i slut juli. Det ser ud til, at klimaforandringerne har fået Fransk Bredpande til at flyve tidligere. 2. generationen er desuden på vingerene i længere tid end 1. generationen. Man kan sagtens finde individer på vingerne i september! De enkelte individer lever maks. 14 dage, men i gennemsnit blot i 4 – 5 dage.

Fransk Bredpande (Pyrgus amoricanus) solbader. Fotograferet på Røsnæs af Zelina Elex Petersen, maj 2022. Ildfugl.com
Fransk Bredpande (Pyrgus armoricanus) solbader. Fotograferet på Røsnæs af Zelina Elex Petersen (maj 2022).

Beskyttelse

Som man kan fornemme på ovenstående tekst, er det en meget krævende art. Den er en af de svære arter at passe på. Derfor har den også fået en sværhedsgrad 3. På Røsnæs har man taget opgaven meget alvorlig. Der foregår en nænsom vildtpleje med kontrolleret græsning.

Fransk Bredpande kræver at lokaliteten ikke gror til, men heller ikke bliver græsset helt ned til den bare jord. Her har man særligt fokus på at bruge kvæg, for får og heste laver ikke gode pleje for denne art. Forvaltningen af lokaliteterne her ser meget fornuftige ud, der er nogle dygtige forvaltere bag.

Det er ikke en art, som alle skal kaste sig over at beskytte/forvalte uden hjælp. Findes arten et nyt sted, eller vil man du/I forsøge at tilbageføre den til en tidligere lokaltet, så tag en god snak med Kalundborg kommune, om hvordan de har gjort. Det er flot arbejde. Herunder har jeg fremskrevet de tre grundsten til den gode forvaltning, men igen, husk at at få eksperter med ombord i projektet!

Tre-trins-guide til gode lokaliteter med Fransk Bredpande

  1. Flere sammenhængende lokaliteter: Fransk Bredpande har brug for bedre sammenhæng mellem lokaliteterne. Den kan ikke flyve ret langt, og det tidligere danske landskab, var der mere åbent. I dag er sommerhusskel, græsplæner og markante skift mellem skov, overdrev og marker et problem. Der skal tages mere hensyn til naturen – laves spredningsveje for arterne.
  2. Mere græsning: For at sikre sig, at områderne ikke gror til, vil græsning være et vigtigt værktøj. Det skal være med kvæg, da de plejer stederne helt optimalt. Græsning med får skal undgås for enhver pris – den er for hård. Heste er heller ikke godt. Kvæg æder lidt af alt der vokser, og de holder derfor alt åbent. De slider også bedre landskabet, så der fortsat vil være pletter med bar jord – det er også vigtigt for Fransk Bredpande til solbadning.
  3. Ingen gødskning: Flere planter kan leve side om side – hvis vi ikke gøder. Det betyder, at der også kan leve flere sommerfugle som Fransk Bredpande. Gødning gør, at de arter som er hurtige til at tage kvælstof op, overskygger dem, der ikke er. Det betyder at arter af fx græsser, brændenælder og roser kan vokse i stor stil, og så forsvinder de gode nektarplanter.
Fransk Bredpande (Pyrgus amoricanus) på Høgeurt. Fotograferet på Røsnæs af Zelina Elex Petersen, maj 2022. Ildfugl.com
Fransk Bredpande (Pyrgus armoricanus) på Høgeurt. Fotograferet på Røsnæs af Zelina Elex Petersen (maj 2022).

Mere information om Fransk Bredpande

Hvis man ønsker mere viden om Fransk Bredpande, vil jeg anbefale Den danske naturLepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske bredpander. Så kan I bl.a. læse om Stor Bredpande (Ochlodes venata) eller den meget omtalte art i dette indlæg Spættet Bredpande (Pyrgus malvae).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *