Navnets betydning

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår det danske navn kommabredpande opstår. Det er egentlig et helt okay navn, som henviser til hans duftstribe på forreste vingeoverside. Et endnu bedre navn havde været det engelske “Silver spottet skipper”. For Komma (som den kaldes) har nogle flotte karakteristiske snehvide pletter på vingeundersiden, som kun den har. Så Sølvplettet bredpande kunne have været et godt navn.

Det latinske artsnavn hesperia kommer fra græsk mytologi. Det var navnet på en af de nymfer, som vogtede over øverstegudinde Hera’s gyldne æbler. Artsnavnet comma fra det græske komma, der oprindeligt betyder sætning, men senere skiftede betydning til tegnet komma. Det henviser også til hannens kommaformede duftskæl.

Det latinske navn udtales: Hespéria kómma.

Kendetegn

Den kendes på de oven overnævnte snehvide firkantede pletter på bagvingeundersidernes olivengrønne bund. Det er absolut det bedste kendetegn. Hannerne af flere andre bredpandearter har komalignede pletter af duftskæl på deres forvinger. Men hos Komma bliver kommaets sorte skæl omridset flot af en stribe sølvskinnende hår.

På den nære og vellignende slægtning Stor bredpande (Ochlodes venata) er duftskålene kulsorte. Oversidens lyse pletter er noget grove og savtakkede i det hos Stor bredpande, mens de er mindre og mere afrundede hos Komma. Meget slidte sommerfugleindivider kan være svære at skelne fra hinanden, fordi kommas hvide farve bliver mere udviskede og ligner de mere gullige pletter hos Stor bredpande.

Farvetonen ud mod sømmen (den yderste del af vingerne) kan variere fra lysebrun til mørkebrun, og de lyse pletters størrelse og farvetone kan være noget forskellig fra sommerfugl til sommerfugl. Hunnerne er en del større end hannerne. Vingefanget er 24 – 32 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Kommas æg er 1 mm stort og har som nylagt en lidt sjov farve. Smudsighvidt eller hvidgult og omvendt kopformet med en tydelig fordybning i toppen som bliver større i bunden. I stærk forstørrelse ligner ægget blød budding, som lige er taget ud af dens form, og nu truer med at flyde ud. Ægget lægges enkeltvist på værtsplanten, og det er ægget der overvintre. Det bliver med tiden mere mørk i det gule eller måske endda helt orange.

Larverne

I begyndelsen af april spiser den lille larve et cirkelformet hul i ægget, og herfra kryber den ud. Larven er grøngul med et stort, sort hoved, og den konstruere straks et skjul af fåresvingelblade. Efterhånden som den vokser, er det flere og flere græsblade, som den spinder sammen. Her opholder den sig om dagen, og om natten æder den af sine sammenspudne blade. Formentlig forlader den også det lille bo for at spise en gang imellem. Den puppeklare larve er en skidengrøn eller violetbrun skabning med et ret stort hoved. Den har et par hvide vokskirtler på undersiden mellem leddene nær bagkropsspidsen.

Pupperne

Når den store larve er klar, forlader den sit skjulsted, hvorefter den forpupper sig liggende i et løst spind i bunden af en tæt græstue. Puppen er tenformet, grågrøn eller brunlig med små mørke pletter på bagkroppen, koksgrå eller violetgrønne vingeskeder, der er blåduggede af et tyndt vokslag. Den klækker efter 2 – 3 uger.

Udbredelse

Det her er en af de sommerfugle, om er gået stærkt tilbage i Danmark. I dag er Komma uddød på Sjælland, Fyn og Bornholm samt Møn, Lolland-Falster. Den findes kun i Jylland, på Læsø og på Samsø, hvor den også er gået meget stærkt tilbage. Det er især på det sydlige Djursland, og i klit/hedeområder ved Skagen, i Thy og ved Skallingen, mens den er mere spotterat udbredelse på de lettere udyrkede jorde i det centrale Jylland. Komma blev ført til rødlisten (en liste over truede arter) i 2005, hvor den blev vurderet som truet. I Rødlisten fra 2023 er den vurderet næsten truet – hvilket betyder at den er i fremgang.

Forvaltning af levesteder (Sværhedsgrad 2)

De danske levesteder er stort set alle sammen tørre, sandede og stenede strandoverdrev. Men også beskyttede sandmarker i skove eller klitområder. De skal være ugødede, usprøjtede og med åben vegetation. I gamle dage blev der set en del i tørvemoser og højmoser. Men det er fund som mange i dag kløer sig lidt i baghoved over. For det passer rigtig dårligt på arten i dag.

Det er en art, der er lidt svære at hjælpe. Fordi den er sjælden, og den ikke kan bruge haver med muldlag. Det kræver bare sin indsats, hvis du har en lille have at få den. Du skal kunne sikre, at den kan finde din have, hvilket ofte betyder at naboer skal være med på projektet, da hække og græsplæner kan være problematiske. Men det kan fikses med et godt naboskab af vild med vilje haver. Lykkes det, og har du en næringsfattig have med de rigtige elementer, er det muligt at få Komma. Ellers er det mest for dem med større arealer.

Krav til levesteder

Kommas krav til levesteder er som så mange andre sommerfuglearter ikke velundersøgt i Danmark. Her støtter de danske eksperter sig meget til de britiske undersøgelser.

Kommabredpande kræver tilsyneladende en større mosaik af egnede levesteder, altså en god metapopulationstruktur. En struktur der sikre at levestederne hænger sammen, så komma-individer kan flyve frem og tilbage. På den måde undgår populationerne indavl, som svækker generne. Afstanden fra levestederne må være op til 2 km (mere om det i plejeafsnittet).

Komma elsker varme, derfor skal vegetationen være lav, så hunnerne får let adgang til små enkeltstående tuer af Fåre-svingel (Festuca ovina) omgivet af områder med blottet jord. Komma er som voksen også meget glad for blomster, så et stort krav til levestedet, er at der skal være adgang til rigelige mængder af nektarplanter.

Plejen af levesteder

Det vigtigste er naturligvis at beskytte de tilbageværende levesteder. De skal holdes gødningsfri og sprøjtegifte og så skal der være et godt græsningstryk. Græsning er absolut den bedste forvaltningsform, men private mindre haveejere, kan også nå langt med høslæt. Du kan læse om en god høslætsmetode under Stregbredpande).

Da der er mangel på danske undersøgelser, må vi forholde os til de britiske. De viser at en eller anden form for græsning er en nødvendighed for at skabe de enkeltstående tuer af Fåre-svingel med den strå-højde på fire til ti cm. Det er præferencen ved æglægning. Græsningen kan foretages af kronvildt, kreaturer eller geder. Det vigtigste er det helt rigtige græsningstryk, som skaber de rigtige værtsplanter til hunnernes æglægning. Men det bedste er at bruge kreaturer.

Det bedste er rotationsgræsning. Det bedste forslag er græsning forår og tidlig sommer. Herefter fjernes dyrene omkring midsommer, og græsset gives ca. 1 måned til at komme igen. Det skyldes netop, at artens hunner primært lægger deres æg på Fåre-svingel. Der skal igen græsses efterår og vinter med kreaturer. Det kan nok ikke lade sig gøre med ovenstående græsning alle steder, her gælder den gode gamle tale måde “lidt har også ret”.

Et forslag der kan møde de fleste forvaltere af større Komma lokaliteter, er at de kan udføre græsningen meget ekstensiv over hele sæsonen med køer og heste. Får er for lette til at skabe det pres der skal til, for at jorden bliver bar. Derfor skal der bruges mange, for at få de optimale jordforhold, men det bliver for hård en græsning for planterne. Hvilket skader både planter og sommerfugle.

Som altid anbefales aflastningsfolde, så der ikke sker overgræsning i tørre somre. Her kan du evt. tilskudsfodre. Et græsningstryk på 0,3 – 0,5 kreaturer pr. ha er et godt sted at starte, og så vurdere resultaterne.

Træer og buske

Alt opvækst af træer og buske skal du fjerne – gerne ved selv at gå ud og fjerne dem. Er det større grupper af træer og buske, er det nu forståeligt, at du gerne vil gøre det med maskiner. Den invasive Rynket rose (Rosa rugosa) udgør desværre et ret stort problem for Komma. Den har allerede ødelagt flere af dens levesteder, og den breder sig fortsat. Så har du den på din matrikel eller i nærheden, så gør dit bedste for at få den udryddet.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Den er relativt god til at sprede sig. I hvert fald viser engelske studier, at den er mindre lokalitetstro og mere omkringflyvende end mange af vores øvrige dagsommerfugle. Et studie i det man kalder fangst-genfangst forsøg viste, at de var så gode til at flyve frem og tilbage. De var faktisk så gode, at forskerne næsten ikke kunne kalde de enkelte populationer for selvstændige.

Populationerne var snare et stort løst netværk, der tilsammen dannede en metapopulation. Det er en god strategi for en art som Komma, der for det meste ikke bliver så artsrig på sine lokaliteter, men i stedet bruger strategien med at være god til at sprede sig. Hvilket naturligvis kun gør de i forvejen enormt vigtige metapopulationer endnu vigtigere.

Det største problem for Komma, er altså i dag den isolering som forekommer mange af på levestederne, og som endelig ikke må blive værre. Det gælder især for mange midtjyske populationer og på Samsø. Her skal der etableres levesteder indenfor 2 km af de populationer, som findes.

På den måde opstår den løst sammenbundende metapopulationsstruktur (altså en struktur i landskabet, som sikre at Kommas levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Det sikres ved at vegetationen er helt rigtig, planterne er de rigtige arter, og at der er den rigtige mængde sol og læ).

Komma lever sjældent i haver, og det er mest en sommerfugl for dem der har lidt større matrikler at lege med – men har du en god sandet jord indenfor 2 – 6 km af en bestand, så har du en chance for at kunne hjælpe arten. Særligt, hvis du sørge for, at der en god sammenhæng mellem din grund og naboens. Kan I sikres en god sammenhæng, ved at åbne hækkene og lave en god åben engstruktur, så kommer I langt.

Arten har virkelig brug for små gode sommerhusgrunde, som den kan sprede sig på. Større matrikelejere kan hjælpe, ved at tage de næringsfattige sandede jorde ud af drift, og lade dem blive til ekstensivt græssede arealer. Det giver både mulighed for spredning af individer, samt giver mulighed for at kunne lave hele nye levesteder i gode store størrelser.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Komma foretrækker. De er opstillet efter levested. 

Planter fra overdrev

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare)
• Bredbladet Timain (Thymus serpyllum sp. serpyllum)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Smalbredet Timian (Thymus serpyllum sp. Serpyllum)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Afbidt Høgeskæg (Crepis praemorsa)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa)
• Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Røllike (Achillea millefolium ssp. millefolium)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
• Tag-høgeskæg (Crepis tectorum ssp. tectorum)

Værtsplante

Fåre-svingel er klart den mest brugte værtsplante for Komma. Men det kan svinge fra levested til levested, og jeg anbefaler, at du får undersøgt de lokale Komma for deres præferencer.

• Fåre-Svingel (Festuca ovina)
• Rød-Svingel (Festuca rubra)
• Sand-Hvene (Agrostis vinealis)
• Sandskæg (Corynephorus canescens)
• Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne holder territorier i deres jagt på uparrede hunner. Alle insekter der vovser sig derind, bliver smidt på porten igen. Især er den hidsig mod andre Komma-hanner. Hunnerne forfølges også og efter en hektisk opflyvning, sætter de sig på jorden og parre sig. Det kan tage et par timer.

Den elsker varme, og den voksne flyver mest omkring, når temperaturen er over 20 grader. Begge køn bruger meget tid på at besøge nektarblomster. De er altså nogle rigtige gode bestøvere. Ved solbadning sidder Komma lavt i vegetationen eller på den bare jord. Hvis den forstyrres, er den væk som ved et lynnedslag – den er virkelig hurtig, og nærmest umulig at følge med øjet.

Komma hunnen lægger primært æg i varmt vejr. Jordtemperaturen skal være over 25 grader, og det ser ud til at hun lægger æg hurtigere jo varmere det er. Dog med en topvarme på 30 grader. Hunnerne er også mindre kræsne med hvor ægget skal sættes, hvis vejret er varmt. Hunnen foretrækker en græstue, der skal være omgivet af bare pletter jord. Det er med til at sikre det perfekte meget varme mikroklima, som er fundamentet for en succesfuld æg- og larveudvikling.

Hunnen undersøger græsset grundigt med forbene (Det er her smagssansen sidder), er græsset godkendt, placere hun ægget med bagkropsspidsen langt nede på et af fåresvinglens strå. På de helt rigtige steder, kan mange hunner have placeret æg samme sted. Larverne æder ikke udpræget hinanden, men kan derimod finde på at leve sammen.

Flyvetider og antallet af generationer

Som voksen (flyvende) sommerfugl lever Komma kun ca. en uge. I de varme år, som vi får flere og flere af flyver Komma fra midten af juli til midt august. Normalt flyver Komma fra slut juli til slut august. Den er derfor en af vores senest flyvende dagsommerfugle. Der er kun en generation om året.

Indlægget Kommabredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Det er måske lidt kedeligt, men det danske navn er 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Så det er relativt nyt. Før i tiden blev den ofte kaldet Almindelig bredpande, da den var og er godt udbredt i hele Danmark. Men arten har en meget karakteristisk streg på vinge – derfor passer det godt med et navn, der fremhæver dette. Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Stregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder lille streg, linea = streg.

Det latinske navn udtales “Tymélicus linéola”.

Kendetegn

Stregbredpande og dens nære slægtning Skråstregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Stregbredpande fra Skråstregbredpande, så har Stregbredpand altid en kulsort underside på følehornsspidsen, mens den er orangebrun hos Skråstregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg, mens Skråstregbredpande er lang og buet. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Ved Stregbredpande ligger den korte streg neden under den lange stregs inderste del, og den er meget mindre. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 22 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Stregbredpande hunnen lægger sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er skinnende og lysegult, men skallen bliver hurtigt mørkere strågul, og efter nogle dage bliver det hvidt og halgennemskinnende. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten.

Larverne

Dette er en art, der overvintre som æg, hvor der er en færdigt udviklet larve indeni. Larven er allerede færdigudviklet efter 3 uger i ægget, men den vælger at vente med at komme ud, til det bliver forår. Du kan faktisk se larven inde i det gennemsigtige æg, den ligger som en lille pølse med sammenbundende ender. Når foråret er i fuld gang – ofte sidst i april – kommer larverne ud af æggene, og de begynder straks at spise de helt friske små græsblade. Larverne spinder bladranderne sammen, så de danner et lille rør. Her skjuler de sig. Den fuldvoksne larve er nemmest at finde først i juni, den laver i reglen ikke et tydeligt rør men hviler sig på oversiden af et græsblad, hvis top er ædt og hvis basis har 1 – 3 meget karakteristiske V-formede gnav. Den er lysegrøn med hvide længdestriber. Hovedet er kontrastrigt stribet. Det gør den nem at kende fra Skråstregspandens larve, som er ensfarvet grøn i hovedet.

Pupperne

Når larven er klar, forpupper den sig med hovedet opad mellem løst sammenspundne græsblade 10 – 15 cm over jorden. Puppen er græsgrøn og slank med et lille afstumpet, hvidt “næb” i forlængelse af hovedet. Når den er ved at være klar til at klække, bliver den mørkere, efterhånden som sommerfuglens farver træder frem gennem puppehuden. Den voksne sommerfugl kommer ud af puppen efter 15 – 20 dage.

Udbredelse

Som nævnt under navnets betydning hed den før Almindelig bredpande. Det er med god grund. I dag er den forsat meget almindelig i Danmark. Selvom det ikke er dokumenteret, er det ret sikkert, at den endda findes på mange af de helt små øer. Hvis du vil, kan du lede efter den på nogle af disse øer, der skal bare være et godt solbeskinnet område, hvor græsset får lov at vokse højt. Den er aldrig fundet på Anholt, og der er ikke mange fund på Møn – måske det skyldes manglende undersøgelser? I Europa er Stregbredpande også meget almindelig, og dens udbredelse når helt op til de sydlige egne i Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er en som nævnt en ret almindelig bredpande, og den vil være nem for dig at hjælpe hjemme i haven. Hvis du har mod på at møde dens krav. Den findes overalt, bare der er solrigt, ugødet OG – den skal bruge højt græs, som ikke er tæt men åben i strukturen. Så kommer der masser af sol og varme ned til æg og larver. Sommerfuglen lever både i våde og tørre områder, den lever på vejskråninger, brede rabatter, overdrev, eng – bare de førnævnte forhold er tilstede. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis plante Rødknæ er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning – Skråstregbredpande. Men husk at Skråstregbredpande ikke findes på Sjælland og Bornholm.

Krav til levesteder

Ganske vist har vi ikke mange studier af Stregbredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Derfor er den også stadig meget almindelig. Stregbredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stregbredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stregbredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

• Læge-oksetunge (Anchusa officinalis)
• Krumhals (Anchusa avensis)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplante

I Danmark lægger Stregbredpande æg på en række græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale Alopecurus pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Stregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen. Stregbredpande har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. Takket være den lange snabel, kan de sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Når de hviler sig i skyet vejr eller om natten, sidder de med vingerne helt samlede.

Hunnen flyver roligere rundt i sin jagt på gode æglægningssteder. Den bruger både grønt og vissent græs. Når hun har fundet et passende sted, kravler hun baglæns ned af strået på græsset. Bladskeden bliver altid meget omhyggeligt undersøgt med bagdelens spids, for lige at sikre om den er helt i orden. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. I Tyskland er nogen blevet set ligge 20 æg på rad, men det er meget usædvanligt, normalt er ca. 4 – 5 æg i følge Engelske studier. Hvis du åbner et blad, finder du med størst sandsynlighed 4 – 10 æg. Flere hunner kan lægge æg samme sted – så nærmer vi os de 10 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

Stregbredpande har en lang flyvetid. De første voksne kommer frem omkring Sankthans, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i starten af juni. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren, og så kan vi se voksne flyve i september. Som regel er der flest Stregbredpander i juli. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Stregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Indlægget Okkergul pletvinge blev først udgivet på ildfugl.com.

Indlægget Sortplettet Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Indlægget Gråbåndet bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Både det danske og latinske navn angiver at arten er beskrevet i Frankrig. Armorica betyder på latin Bretagne, som er et område i Frankrig. Navnet henviser til, at den lever sydligt og elsker varme. Hvilket ikke er et dårligt navn. Et forslag til et bedre navn, kunne måske være Grumset bredpande, fordi det er den danske bredpande, som ser mest smudsig ud i farverne. Den står ikke skarpt.

Det latinske navn udtales: Pýrgus armorikánus.

Kendetegn

Den minder i sit udseende meget om sin fætter Spættet bredpande (Pyrgus malvae), men Fransk bredpande er lidt større, ikke så rap i det når den flyver, og dens hvide pletter er ikke nær så i øjenfaldende. Grundfarven er grå/brun. De hvide pletter mangler tilmed nær forvingesømmen (kanten af forreste vinge), og pletterne på bagvingerne er mere udviskede hos Fransk bredpande end hos Spættet bredpande. Der er ikke den store forskel på de to køn. Hunnerne er lidt større end hannerne, men det er stort set ubetydeligt. Det samme gælder for eventuelle variationer i udseendet – de er mere eller mindre konstante i designet. Den større variation, der kan forekomme er en lille smule variation i størrelsen på pletterne. Igen – dette er ikke noget betydeligt. Vingefanget er 20 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Hunnen lægger æggene enkeltvis oftest på undersiden af værtsplantens blade højest 1 cm fra jordoverfalden. Hunnerne vælger helst skud på ganske små planter, der er omgivet af bar jord eller mos og lav. Ægget ligner ægget af Spættet bredpande fuldstændig, men Fransk bredpande æg har lidt flere længderibber.

Larverne

Efter 10 – 15 dage klækker det lille æg, og den lille larve spinder et lille bladhus, som den spiser indefra. Senere laver den et større bladtelt, som den også bor i og æder indefra. Men i modsætning til det lille bladhus forlader den teltet i ny og næ, for at spise lidt at planten andre steder også. Du kan godt have held med at lede efter bladteltene. De er lette at opspore, for løvet visner og bliver brunligt i kontrast til resten af planten.

Den færdigvoksende larve er dækket af korte hår og er normalt brun med svage mørke og lyse længdestriber. Hovedet og nakkeskjoldet er næsten sort. Larver efter 1. generation er fuldvoksne efter ca. 2 måneder, larverne efter 2. generation (nogen gange 3. generation) overvintre som larve i deres bladhylstre som gangske små i 2. eller 3. stadium. Om foråret vokser de sig store i løbet af april.

Pupperne

Vi kender ikke meget til puppernes levevis i Danmark. Men de er brune med sorte prikker og dækket af et blågråt vokslag, der er tydeligt op vingeskederne. Puppetiden er ca. 2 – 3 uger.

Udbredelse

Før i tiden var Fransk bredpande mere udbredt. Den levede flere steder langs kysterne på Bornholm og i Nord- og Vestsjælland. Den havde mange lokaliteter ved Bornholms sydkyst samt over 20 langs kysten fra Hyllingebjerg ved Liseleje til Kobæk Strand I Nord- og Vestsjælland.

På Sjælland kan nævnes observationer fra: Nostrup,1992. Asnæs, 1980’erne. Hyllingebjerg ved Liseleje, 1987. Asserbo, 1974. Bjerge Nordstrand, 1962. Ordrup Næs, 1962. Haraldsted, 1960. Hald, 1958. Selsø, 1954. Stillinge Strand, 1950. Kobæk Strand, 1950. Nykøbing S. 1947. Store Havelse, 1944. Kregme, 1942. Sonnerup Skov, 1941. Kårup skov, 1941. Lumsås, 1940. Rørvig, 1940. Tibirke Bakker, 1938. Melby overdrev, 1935. Tisvilde, 1927. Dyrnæs, 1913. Gisseløre, 1911.

På Bornholm hvor den er forsvundet fra, kunne man opleve arten ved: Boderne, 1985. Dueodde, 1979. Strandmarken, 1978. Øster Sømarken, 1978. Vester Sømarken, 1976. Slusegård, 1972. Almindingen, 1970. Rø, 1964. Risegård, 1963. Nexø, 1963. Pedersker, 1961. Stampen, 1949. Paradisbakker-ne, 1941. Malkværn, 1936. Kobbe Å, 1935. Galløkken Strand, 1934. Arnager, 1930.

Den er ikke kendt fra resten af Danmark, og siden 60’erne er den gået voldsomt tilbage. I dag findes arten primært på Røsnæs. Her er bestandene ret stabile. Fransk Bredpande er i nyere tid også fundet på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng og yderligere et par steder. Aller lokaliteterne er i Nordvestsjælland. Røsnæs har formentlig været artens højborg siden langt tilbage i tiden. Det er også et af Danmarks varmeste steder. Værtsplanterne skulle efter sigende stadig vokse i mængder på kyststrækningerne fra Hundested til Kregme, derfor kan stederne stadig forvaltes til artens fordel. Hvis stederne bliver optimale igen – kan arten genudsættes.

De danske bestande er meget isolerede. Arten er forsvundet i Nordtyskland, og ellers kendes kun nogle bestande i Sydøstsverige. Her ser det ud til, at arten har fået det bedre. Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og i Tyrkiet mod øst til Iran. Klimaforandringer kan muligvis være en fordel for arten, hvis vi får genskabt flere af artens overdrev.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 3)

Den lever på sydvendte kyststrækninger og overdrevsagtige områder med meget lav vegetation, gerne græsset. Fransk bredpande er en af vores mest sjældne og varmekrævende arter! Sommerfuglen er i Danmark udelukkende knyttet til varme, ikke gødede og blomsterrige kystskrænter (igen med en ret lav vegetation – det kan ikke understreges nok). Her kan der på en enkelt lokalitet være 100’vis af dem. Da den en ret sjælden sommerfugl, vil jeg anbefale dig, at få hjælp fra en ekspert, hvis du skulle opdage den på din matrikel, og gerne vil hjælpe arten. Den er meget følsom omkring plejen af lokaliteten.

Krav til levesteder

Som nævnt er dette en sommerfugl, der virkelig elsker varme. De danske og svenske populationer findes også kun de steder i vores to kongeriger, hvor der er absolut allervarmest. Hvor der er flest solskinstimer, hvor der er mindst nedbør. Fransk bredpandes værtsplanter trives kun på ugødet næringsfattigt græsland med et solidt græsningstryk. Med dette græsningstryk sikres at værtsplanterne er omgivet af en ganske kort vegetation, og at dyrene laver det perfekte slid, så der kommer pletter med bar jord omkring værtsplanterne.

Mikroklimaet er meget vigtigt for denne sommerfugl. En svensk undersøgelse har vist, at Fransk bredpande forekom på fem lokaliteter, hvor den eneste forskel på disse og fire ubeboede lokaliteter, var at der var 1 grad varmere. Det er også vigtigt med mange nektarplanter på levestedet. Der er ikke undersøgelser der viser, om antallet af individer bliver mindre i tørre somre, hvor der ellers er mindre mad. Men der bliver spekuleret i, om det påvirker den voksne sommerfugls levetid, reproduktionsevne og hermed, hvor mange unger de får.

Plejen af levestedet

Det er en art, som har det rigtigt godt i sit udbredningsområde. Derfor er det vigtigt at bibeholde den gode pleje, undgå gødskning og sprøjtemidler, og fokusere på at udvikle de nærtliggende lokaliteter, som kan blive vildt gode Fransk bredpandelokaliteter. Plejen her er til de større arealer. Hvis du har et sommerhus nær en Fransk bredpande lokalitet, og ønsker at arten finder hjem til din have, kan du forsøge dig med høslæt, som beskrevet under høslæt afsnittet i opslaget om Spættet bredpande.

Græsning

Græsning anbefales for Fransk bredpandes lokaliteter. Dens værtsplanter er korte og trives godt i det græssede landskab, som også skaber det meget varme mikroklima, som denne art er særligt glad for. På både de nuværende og kommende lokaliteter er det derfor vigtigt, at der er fokus på at få skabt en optimal græsning. Her er kvæg langt det bedste græsningsdyr fortæller svenske studier (vi har ikke tilsvarende danske studier, men eksperter i de danske bestande ser samme tendenser i de danske bestande). Fransk bredpande tåler et relativt kraftigt græsningstryk gerne 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar, faktisk gerne 0,3 til 0,2 kreaturer per hektar. Det holder vegetationen i den førnævnte gode korte længde og giver gode muligheder for at jorden trædes op.

Det skaber den helt rigtige varme omkring værtsplanterne, som er nødvendig for at planternes vælges til æglægning, og som sikre et perfekt mikroklima til larverne og deres udvikling. Det er vigtigt at understrege at græsning med får ABSOLUT IKKE ANBEFALES! Får presser grønsværen sammen i stedet for at træde den op. Dertil skal det også nævnes, at et hårdt græsningstryk (som det anbefalede her) kan være fatalt for andre sommerfugle og insekter. Det hører til sjældenhederne, at en sommerfugl trives i så hårdt tryk. Derfor er det vigtigt at undersøge sin lokalitet nøje, for at sikre, at andre truede sommerfugle ikke lider skade. For at undgå dette kan det være nødvendigt med at et græsningstryk på 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar. Det kan her også være en fordel med aflastningsfolde, som kan sikre, at der ikke overgræsset på de vigtige æglægningssteder i tørre år. Her kan forvalteren evt. tilskudsfodre.

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er ret væsentlige på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Fransk bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner være at fortrække. Særligt kan Rynket rose og Havtorn være en udfordring på de kystnære lokaliteter. Disse skal konstant holdes øje med, da de kan sprede sig hurtigt, og dermed ødelægge en Fransk bredpande bestand.

Den vigtige metapopulationsstruktur

Den er ret lokal, du har med mærkningsforsøg fundet ud af, at den maks. flyver ca. et halvt hundrede meter i løbet af et par dage. I populationerne sker der derfor ikke så meget individudveksling, heller ikke hvis populationerne er blot få hundrede meter fra hinanden. Arten er ret dårligt til at sprede sig, og indtage nye områder. Derfor er det særligt vigtigt, at denne art får muligheden.

Der skal skabes en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Det gøres ved at skabe levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo til en lokalitet. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Fransk bredpande kan finde vej til din have.

Klimaforandringer

Danmark er den nordligste grænse for, hvor arten kan leve. Længere oppe bliver det for koldt. Derfor kan det tænkes, at arten har godt af klimaforandringerne, som vil kunne sikre arten en mere stabil udbredelse i Danmark, hvis vores land plejes optimalt. Med det mener jeg især, hvis vi plejer mere kystnære arealer i Vestsjælland fra landbrugsland til natur med ekstensiv græsning. Så ville vi få etableret trædesten mellem de nuværende lokaliteter samt fremtidige lokaliteter. Dermed kan vi få skabt en stor sammenhængende metapopulation (en population som består af mange små populationer, hvor individerne kan flyve frit frem og tilbage mellem hinanden, hvilket sikre genudveksling, som forhindre indavl), det vil være med til at sikre Fransk bredpandes overlevelse i Danmark på lang sigt.

Nektarplanter

På lokaliteterne på Røsnæs besøger (især den 1. generation) ivrigt mange forskellige blomster. Dens favoritter er listet nedenfor. 2. Generationen besøger Almindelig Knopurt og Rødkløver. Jeg har ikke selv studeret, hvilke planter den foretrækker. Men oplever at der mangler studier af, hvilke specifikke plantearter, som Fransk Bredpande foretrækker. Det kaster jeg mig nok over i fremtiden.

• Høgeurt (Hieracium sp.)
• Knopurter (scabiosa sp.)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Rødkløver (Trifolium pratense)

Værtsplante

Et studie fra starten af 1990’erne viste at ud af 270 æglægninger af hunnen af Fransk bredpande på Røsnæs, blev 57 % lagt på; Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), 38 % lægges på Bakke-Soløje (Helianthemum ovatum ssp. obscurrum) og 5 % på Krybende potentil (Potentilla reptans).

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Fransk bredpande flyver hverken langt eller højt omkring. Den flyver generelt ikke mere end et par cm over de korte blomster på overdrevene på Røsnæs. Den elsker det varme mikroklima ved jordoverfladen, og vil helst ikke undvære det. Den ses mest sole sig i bedste mormor-stil på en dejlig blomst eller direkte på den bare jord. 1. generationens individer besøger ivrigt forskellige lave blomster. De allerbedste blomsterknopper er i 5 – 10 cm højde. Når den bliver skræmt eller går til ro for natten, søger den op i slåenkrat og gemmer sig fra rovdyr og andre forstyrrende væsner.

Den er relativ doven – flyver ikke ret meget eller hurtigt. Det er især iøjnefaldende, når man kender de andre danske arter af bredpander, som har en del mere krudt i rumpen. Selvom den er lidt sløv, er den alligevel svær at følge med øjnene. Den er lille, rap i flugten og så er den grå/brun. Hvis du ikke sammenligner med de andre bredpander, vil man opleve at den trods alt flyver noget omkring, men den er ikke enormt territorial. Den er aggressiv over for andre insekter og sommerfugle, men ikke lige så meget som Spættet bredpande.

Denne sommerfugl er primær aktiv når det er varmt i vejret med klart solskin. Aktiviteten daler kraftigt i køligere vejr, og når der er skygge. Hannen er ikke lige så hidsig i sit territorieforsvar, som andre arter af bredpander. Men de kommer altid tilbage til det område, som de er skræmt op fra. Det er også hannerne, som er lettest at finde, da de leder efter uparrede hunner, kun afbrudt af blomsterbesøg. Parringen ses sjældent. Det er muligvis fordi sommerfuglene skjuler sig mellem tættere plantevækst.

Hunnerne tager det mere stille og roligt. De skal nok blive parret. Så de har tid til længere hvilepauser, solbadning, korte flyveture, blomsterbesøg, og efter en parring – æglægningen. Aktiviteten foregår altid nær jordoverfladen, og ægget lægges på større planter, der står, hvor græsdækker ikke overstiger en højde på 2,5 cm. Planterne skal helst stå i lavninger og være mere eller mindre dækket af bar jord eller larver og mosser. Ægget placeres på Knoldet mjødurt på blade der ligger på jorden, og på Soløje på blade der ligger mindre end en cm fra jordens overflade.

Flyvetider og antallet af generationer

Fransk Bredpande har to generationer årligt. 1. generation flyver fra midt maj til midt juni. 2. generation kommer på vingerne i slut juli. Det ser ud til, at klimaforandringerne har fået Fransk bredpande til at flyve tidligere. 2. generationen er desuden på vingerene i længere tid end 1. generationen. Man kan sagtens finde individer på vingerne i september! De enkelte individer lever maks. 14 dage, men i gennemsnit blot i 4 – 5 dage.

Indlægget Fransk Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Poppelsommerfugl kendetegn

Vingefang er 65 – 85 mm.

Navnet Limenitis er græsk og betyder havne-beskytter. Navnet er ret misvisende. Man mener det kan være opstået ved, at Fabricius, der introducerede denne sommerfugleslægt i 1807 (den første del af en sommerfugls navn henviser til slægten arten høre til) kendte Hvid Admiral (Liminitis camilla), som er en nær slægtning af Poppelsommerfugl og er fundet i havnebyen Livorno. Det danske navn Poppelsommerfugl kommer er Poppelfugl, og henviser til Bævreasp og andre poppeltræer, som sommerfuglen bruger/brugte som værtsplante.

Hannen og hunnens vinger

Hvis man lagde mærke til målene på vingefanget, vil man have set, at dette var en stor sommerfugl af danske standarder. Den er også i dag kendt for at være en af Europas største dagsommerfugle! Begge køn har en kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og et hvidt bånd på bagvingen. Begge køn har også blå glans i vingerne. Hunnen er større end hannen, og har et bredere hvidt bånd (disse kan variere i bredden hos begge køn). Poppelsommerfuglen kan tydeligt kendes på de orangerøde, halvmåneformede pletter i bagvingens sømkant.

Hannen kan i sine farver minde om hunnen af Iris (Apatura iris), men denne hun har ikke de karakteristiske orangerøde pletter beskrevet tidligere. Ser man dagsommerfuglen fra vingeundersiden, vil man opdage, at den kan minde om Hvid Admiral. Men Poppelsommerfuglen er betydeligt større!

Æg, larver og pupper

Det lille æg af Poppelsommerfugl er lysegrønt, søpindsvineformet og håret med en bikagelignende overflade. Det ligner fuldstændig Hvid admiral. Det klækkes enkeltvis på værtsplanten efter en uges tid. Denne lille larve er sortbrun med en hvid tegning på ryggen, der minder om en sadel, eller en fugleklat. Den kravler ud på spidsen af et blad, hvor den begynder at æde bladpladen på begge sider af midternerven. Den overspinder denne med silke og bruger som denne som hvileplads. Larven laver med sit spind et let genkendeligt gnavespor på bladet, som kun understreges af at den også sine efterladenskaber fast i bladranden i to små hobe på hver side af midterribben.

Når den kommer til tredje larvestadie begynder den at forberede sig til vinteren. Den gnaver et lille rundt bladstykke løs, hæfter det til en gren og former det til et cigarformet hylster med en lille åbning i den ene ende. I den første tid, bruger den hylsteret som tilflugtssted, hvis det fx skulle være regnvejr. Når kulden så sætter rigtig ind, sætter den sig til rette og spinder åbningen til. Så ligner hylsteret blot en fortykning på grenen. I foråret når alt bliver grønt igen, kravler den ud igen. I starten er den brunlige som bævreaspens grene og knopper. Den bliver grønnere med hvide og violette farver, som den vokser og bævreaspen springer ud.

Larven er udvokset i starten af juni, og her udvikler den sig til en puppe, der hænger på indersiden af et bævreasp blad, som larven forinden har overspindet med silke, så det krummer sig omkring puppen som et åbnet skjul. Puppen er lysebrun til flødefarvet med sorte pletter, mørkebrune vingeskeder og hoved og brune tegninger på forkroppens over- og underside. Den ser besynderlig ud med sin økseformet, brun og halvgennemskinnelig udvækst på ryggen. Efter to – tre uger klækkes den.

Udbredelse af Poppelsommerfugl før uddøen i 1961

Poppelsommerfugl har kun med sikkerhed været ynglende i Roden skov på Lolland fra 1942 til 1961. Udover denne bestand har arten været fundet enkelte gange hovedsageligt på Lolland og Falster. Før denne disse bestande er den med stor usikkerhed (ingen beviser) fundet i Søndermarken på Frederiksberg (København), Hoffmansgave på Fyn og i Padeskov på Lolland samt andre enkelte observationer som er mere eller mindre sikre som Fejø, Grevestrand, Jyderup og Broager. Hvad er sikkert, er at arten ikke er set i Danmark siden 1961, og at sandsynligheden for genfund er efterhånden er 0 %.

Beskyttelse af Poppelsommerfugl (sværhedsgrad 4)

Denne fine store dagsommerfugl levede i frodige og fugtige skove med gode brede skovveje, lysninger og overflods agtige mængder af gamle Bævreasp (Populus tremula) og/eller andre poppel-arter. Poppelsommerfuglen er ikke en træksommerfugl, og den bevæger sig ikke langt ud fra sit habitat. Derfor er chancen for at finde den i Danmark igen lille, hvis den skal komme af sig selv. Det vil kræve en kæmpe revolutioner biologisk strategi, som Sverige (eller Tyskland) og Danmark skulle samarbejde om. Det sker næppe. Den kan reintroduceres – hvilket ikke er noget man bare lige gør. Du kan læse om genudsættelse af sommerfugle under Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) indlægget.

Da den er uddød i Danmark, og bliver svær at genudsætte, får den en sværhedsgrad 4 i forvaltning. Skulle man forsøge, kræver det gennemgående studier af de bestande, som man ønsker at reintroducere fra! Vi skal vide alt om deres behov fra foretrukne værtsplanteforhold til foretrukken hvilepladser. Hvilket ville være nogle fantastisk spændende studier. Disse forhold vil man så skulle gengive til perfektion på ønsket udsætningssted.

Nektarplanter

Poppelsommerfugl er fra Danmark kun kendt for undtagelsesvist af søge blomster. Det har næppe været en vigtig næringskilde. Den har heller ikke udviklet en lang flyvetid, og hannen er kendt for kun at flyve en uges tid. Næringskilder står beskrevet under lokalitetskrav.

Værtsplanter til Poppelsommerfugl

Poppelsommerfuglen lagde i Danmark sine æg på Bævreasp (Populus tremula) eller Hybrid-Bævreasp for at være mere præcis (læs mere under lokalitetskrav).

Lokalitetskrav

Poppelsommerfugls næringskilder er meget de samme som dagsommerfuglen Iris. De elsker de lidt mere ulækre ting, som gødning, urin eller ådsler. Poppelsommerfugl er i dag, som dengang kendt for at elske at sætte sig på fugtig jord for at søge mineraler i mudderet eller hvile sig på et blad med udslåede vinger, som dens nære slægtning Hvid Admiral.

Om dagen opholdt de sig mest i trætoppene (skrevet i nutid, da den fortsat kan opleves i udlandet), og den sås derfor sjældent. Men morgen og aften kom hannerne ned og sugede fugt og næring fra ovennævnte. Hunnerne fløj i mellemhøjde i halvskygge i etageskoven. Hun blev set mere sjældent end hannen.

Den levede i Roden skov på Hybrid-asp, som blev dyrket til at lave tændstikker af. Der har været en helt særlig dynamik i skoven, som arten har trives i. Om ophøret af tændstikfremstilling falder sammen med Poppelsommerfuglens forsvinden – minder historien ikke noget om. Men det er en sag jeg personligt gerne ville blive klogere på.

Tag på Poppelsommerfugletur til Sverige

I Europa er Poppelsommerfugl kun at finde lokalt. I Sverige findes den mange steder fra Småland til Uppland. Selvfølgelig kun på passende lokaliteter. Man kan fx tager på tur til Gävle i Gästrikland, Sverige og opleve denne store smukke sommerfugl. Kigger vi syd for Danmark er arten udbredt mod sydøst. Den er ret sjælden i Vest- og Sydeueopa.

Mere information om Poppelsommerfugl

Mere information om Herorandøje

Hvis I ønsker mere viden om Poppelsommerfugl, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Herorandøje (Coenonympha hero) eller Slåensommerfugl (Satyrium pruni).

Indlægget Beskyttelse af Poppelsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Skovrandøje kendetegn

Vingefang: 33 – 41 mm. Det danske navn Skovrandøje henviser til at arten er et skovdyr og høre til Randøjerne. Det latinske navn Aegeria henviser til en profetisk skovnymfe af samme navn. Igen er arten opkaldet efter sin skovtilknyttede tilværelse.

Hannen og hunnens vinger

Hos Skovrandøje er oversiden af vingerne i grundfarven (hos begge køn) mørkebrune med hvidlig gule pletter. På oversiden kan man også i forvingehjørnet finde en øjeplet, og på bagvingen ses tre eller fire øjepletter yderligere i ydrefeltet. Man kan kende hannen fra hunnen, ved at han har et duftskæl på forvingeoversiden under diskalcelle midt på vingen (led efter et tydelig grumset område). Desuden er hannen mere spidsvinget end hunnen, og hunnens lyse pletter virker større.
Vingeundersiden er lidt lysere end oversiden. Bagvingens underside marmoreret i diskret lysebrun med grå sømfelt. Hannens bagkrop er desuden lidt længere og tyndere end hunnens korte og “mere formede” bagkrop.

Æg, larve og puppe

Ægget er hvidt og ovalt og lægges enkeltvist på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 1 uge. Larven er grøn med hvidgule sidelinjer og begynder med det samme at spise værtsplantens blade. Dens udvikling tager ca. tre uger, men det kommer an på mikroklimaet på larvens levested. Er der meget skygget foregår udviklingen en del langsommere. Den forpupper sig lavt i vegetationen. Puppen er grønlig, oftest med hvid smal stribe og nogle få hvide prikker. Puppetiden kan tage fra to til fire uger. Skovrandøje er den eneste af randøjerne, der kan overvintre både som halvvoksen larve eller puppe.

Udbredelse

Skovrandøje er nok det danske dyr, med den mest særlige udbredelse. Den mangler både i det østligste og det vestlige Danmark. Tidligere var den ret solid på Bornholm og flere steder i Vestjylland. Ellers er arten meget almindelig på Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Langeland, Fyn, Ærø og i Østjylland.

Forvaltning af Skovrandøje (Sværhedsgrad 2)

Skovrandøje er klart en skovsommerfugl. Den kan ses i løvskove og mere sandede nåletræsplantager. Den kan nu også findes i tætte parker og skovagtige haver. Her kan opleves i helt små lysninger og langs meget smalle vejrabatter. Den behøver ikke meget, bare lidt solpletter. I de store lysninger foretrækker den at opholde sig langs kanten. Det er bl.a. her at dens værtsplanter vokser og smager bedst. Hvis der går græsende dyr er det bedste levested i nærheden af tjørn.

Nektarplanter

Skovrandøje er ikke kendt for at besøge ret mange blomster. Individerne af denne art er dog kendt for at elske fx brombærblomster, blødende træer og overmodne blommer. De kan også finde på at suge honningdug fra bladlus samt lokkes på rødvinssnor. Man kan også se hanner suge på fugtig jord efter ammoniak og mineraler.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus idaeus)

Værtsplanter

• Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata) 
• Enblomstret-Flitteraks (Melica uniflora)
• Nikkende Flitteraks (Melica nutans) 
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Mose-Bunke (Deschampsia cespitosa)

Adfærd

De første dyr og forårsfornemmelser

Hannerne af Skovrandøje bliver klækket ca. en uge før hunnerne. De begynder straks at være territoriale, og meget kampivrige. De tolerer bestemt ikke andre hanner. Hannerne sætter sig som regel yderst på brede blade med halvåbne vinger, det er herfra de flyver op og skræmmer andre væk. Når hunnerne klækkes, er der kun de stærkeste hanner tilbage.

Parringen og flyvningen

Parringen ses sjældent, og den foregår gemt i buske eller træer, men kan også ske i skovbunden. Når hunnerne er parret leder de hurtigt efter gode værtsplanter for den nye generation. De har en flaksende flyvning, mens de flyver rundt i deres ofte små lysninger. De sætter sig nu også hyppigt til at hvile sig på et blad, på kviste, tørre blade eller på jorden (hvor de kan være svære at se).

Flere generation på et år

Der flyver ca. tre generationer på et år, og man kan derfor opleve Skovrandøje fra først i april til ind i oktober måned. Den første generation starter i april med at være voksne. Den anden generation starter lidt inde i juli og forsætter august ud. I slut september starter tredje generation. Det senest sete voksen (imago) individ blev set d. 23 oktober 2008 af Hand Lind.

Beskyttelse af Skovrandøje

Skovrandøje har det godt i det danske landskab i dag. Dens tilværelse i forhold til værtsplanter og levevis passer perfekt ind i vores kulturlandskab. Græsserne (værtsplanterne) har det skønt i det næringsrige landskab, og skovvejene og de små lysninger passer den godt. Her er nu alligevel en guide til beskyttelse af arten. Det kan altid gøre ekstra for sommerfuglene.

Tre-trins-guide til gode lokaliteter med Spættet Bredpande

1. Flere åbne lokaliteter i skovområder: Skovrandøje har brug for en masse lysåbne lokaliteter i skov. De behøver ikke være store, men hvis vi ønske de gavner flere andre sommerfugle, kan det godt være godt med bedre sammenhæng mellem de åbne skovpletter. Det er ikke en truet art, men andre dagsommerfugle med tilknytning til de danske skovenge klare sig knap så godt. Derfor vil vi ved at tænke lidt yderligere, og skabe sammenhængende overgangsskov og skovlysninger, kunne sikre at Skovrandøjelevestederne også bliver gode for andre sommerfugle.
2. Varme pletter: For at sikre sig, at Skovrandøje har det skønt, kræver det de ovennævnte græsser (under værtsplanter, gerne lidt brombær og smattet jord med lidt efterladenskaber. Det er ikke svært at “lave”. De skal nu helst være på steder med masser af lækker sol.
3. Ingen sprøjtning: Pesticider er skabet til at dræbe insekter. Derfor er det vigtigt med økologisk skovdrift, for at tage hensyn til insekter. Igen – Skovrangøje klare sig, og for er være ærlig, ved jeg ikke, hvor udbredt pesticider er i skovdrift i år 2022. Det er næppe et issue i de nye Natur-Nationalparker med skov. Men pesticideforbrug i skove er på min liste over ting, jeg gerne vil blive klogere på.

Mere information om Skovrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Skovrandøje, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske skovsommerfugle. Så kan I bl.a. læse om Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) eller Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).

Indlægget Beskyttelse af Skovrandøje blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Spættet bredpande referere til den plettede overside. Der er flere danske bredpander med pletter, men denne har flest, og derfor passer navnet spættet godt. Navnet bredpande referere til dens store hoved. Navnet Pyrgus er afledt af græsk purgus, som betyder tårn eller brystværn på en borg. Det tænkes, at det henviser til de tavlede frynser på vingerne. Malvae er afledt af planterne i katostslægten, som kaldes Malvae – hvilket er mærkeligt – For Spættet bredpande har ikke tilknytning til disse planter. Det latinske navn giver ikke den mindste mening, men det danske navn er fint.

Det latinske navn udtales: Pýrgus málvæ.

Kendetegn

Vingeoversiden er sortbrun med mange tydligt optegnede hvide pletter (lidt skakbrætagtigt), mens undersiden er lysere brun med hvide pletter. Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannens forvingekant er ombøjelig. Det er her hans duftskæl sidder. I Danmark kan den kun forveksles med Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus), men den er mere gråbrun i grundfarven, og færre pletter langs forvingesømmen, og dens pletter på bagvingeoversiden er langt mere slørede. Fransk bredpande er lidt større. Spættet bredpande kan variere en del i udtrykket af de hvide pletter. Der findes en form kaldes taras, hvor pletterne er aflange. Spættet bredpande er den mindste af de danske bredpandearter. Vingefanget er 19 – 25 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Spættet bredpande lægger for det meste kun et æg på hver foderplante. Det lille æg har længderibber og er grønhvide. Larven bliver klækket efter ca. 10 dage.

Larverne

Den lille larve lever i skjul, ved at spinde et silketæppe over midterribben på værtsplantens blade. Heri beskytter den sig, og bevæger sig ud og æder bladoversiden. Senere lever den forsat skjult, men i skiftende små bladrør spundet sammen af blade, som den kun forlader for at æde. Men den bevæger sig aldrig langt væk fra skjulet. Efter dens første hudskifte har larven en smudsig grågrøn farve med sort hoved og med en fint behåret overflade. I det sidste larvestadie bliver den rødbrun. Efter et par måneder, forpupper den sig.

Pupperne

Den forpupper sig herefter i en slags spundet hylster (kokon) nær jordoverfladen, lavet af et tyndt spind. Puppen af Spættet bredpande er ca. 12 mm lang, har små fine hår og er brun med grønlige vingeskeder. Puppetiden varer 10 – 12 måneder. Det er puppen der overvintre. Den klækker først til foråret, hvor den er en tidlig flyvende sommerfugl. Den flyver altså først et år efter, at ægget blev lagt.

Udbredelse

Spættet bredpande var tilbage i 1950’erne en almindelig art i det meste af Danmark. Dengang var undtagelsen få fundsteder på Bornholm, og Møn. Den er desværre forsvundet fra mange lokaliteter på Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. Den kan være overset nogle steder, da den er lille, meget diskret i sin adfærd og dens sortbrune farve falder godt i med omgivelserne. Sidstnævnte er især gældende, når den sidder på jorden eller i vissen vegetation. Arten er vidt udbredt i resten af Europa med undtagelse af de nordligste egne.

Forvaltning af levestedet (Sværhedsgrad 3)

Det er en følsom art, dens levesteder er forsvundet i stor stil, fordi landet er blevet for gødsket. Gødning fra haver og landbrug spreder sig i landskabet, og får græsset til at vokse sig så højt, at værtsplanten ikke trives. Den bliver udskygget og dør. Samt at fortidens drift med græsning og høslæt på dens lokaliteter er stoppet, så de er vokset til. Man finder/fandt Spættet bredpande på syd- og vestvendte skrænter. Den holder til på overdrev, langs skovveje, skovbryn og i skovlysninger m.v. Har du den på en lokalitet – spørg ALTID en ekspert om hjælp til forvaltningen! – da dette er en meget sårbar art.

Dette er ikke en klassisk havesommerfugl. Men potentielt en sommerhus sommerfugl, alt efter om man har sommerhus ved dens nuværende levesteder eller ej. Den lever nu primært i områder, hvor der behov for at kommuner, staten eller større skovproducenter gør en indsats. Ironisk nok kræver mange sommerfugle med tilknytning til skovenge ikke meget andet, end at vi rydder et bredt stykke langs skovvejene. Flere af larvens værtsplanter trives godt i netop dette miljø langs hjulspor og stier ved overdrev, enge og skov.

Krav til levesteder

Spættet bredpande har brug for et usprøjtet, ugødet, tørt til fugtigt levested med masser af blomster, hvor der sker en god veksling mellem høje og lave urter, samt gode læmuligheder for den varmekrævende sommerfugl. Levestedet skal være lysåbent og jorden skal være næringsfattig. Larvens værtsplanter skal der være mange af i soleksponeret sparsom vegetation, faktisk gerne bare med bar jord omkring sig. Det tænkes, at netop dette gode udvalg af værtsplanter er en af artens nuværende store udfordringer. Et godt udvalg af nektarplanter er også meget vigtigt, og så skal du vide, at den voksne bruger plantedele der stikker op over vegetationen, som overnatningssteder. Spættet bredpande har brug for, at dens lokaliteter er på mindst to hektar, før dens population bliver stabil.

Plejen af levestedet

Græsning

Hvis bestanden er lille, er det vigtigt at kende til æglægningsstederne, så disse kan få ekstra beskyttelse, og de kommende generationer kan sikres. For med mindre at der findes en lokalitet til nær ved, vil arten ikke kunne finde tilbage, hvis bestanden først er uddød. Æglægningsstederne skal ikke røres før larverne er langt nede i vegetationen i dvale. Her kan man lave et høslæt i en 15 -20 cm højde. Det betyder at området hele tiden skal være afspærret for kvæg.

Den umiddelbare mest effektive metode til pleje af Spættet bredpande lokaliteter er at skabe en vegetation i flere forskellige højder. På den måde vil der være områder med helt lav vegetation og endda blottet jord, mens der andre steder vil være en vegetation på ca. 20 – 30 cm. Det skabes bedst ved græsning med fx Angus, Galloway eller Skotsk højlandskvæg. Her er det vigtigt at græsningen ikke bliver mere end 0,1 storkreatur (SK)/dyreenhed (DE) pr. hektar (70 kg pr. hektar) ved sæsongræsning. Hvis det derimod er helårsgræsning, kan man med fordel lave et græsningstryk på 1/3 i forhold til græsningstrykket ved sæsongræsning.

Den særlige dynamik som dyrene skaber ved tramp og skrab er medvirkende til at åbne jorden og skabe det perfekte varme mikroklima, som Spættet bredpande skal bruge. Det er samtidig også med til at sørge for, at nye værtsplanter kan spire. Det er vigtigt at være opmærksom på at græsningstrykket kan have behov for regulering. I varme tørre år og i sommermånederne er der risiko for overgræsning. Det kan skade Spættet bredpande i de tidlige stadier. Derfor kan du som forvalter med fordel etablere aflastningsfolde på de “dårlige” dele af lokaliteten.

Afbrændning, afskrab og kratrydning

Afbrænding af lokalitetens lyng og græs vil være godt for larven og den voksne Spættede bredpande. Det skaber bar jord og gode betingelser for spirring af værtsplanten. Kunstig afskrab eller harvning af mindre partier kan også skabe de samme gode livsbetingelser, som i sidste ende er vigtig for at tilbyde hunnen optimale steder at lægge æg. I skove vil især tilgroning og nyplantninger være en trussel. Som stederne vokser til, bliver mikroklimaet utilstrækkeligt for Spættet bredpande, og arten flytter sig. Her er det vigtigt hele tiden at sørge for store åbne lysninger til arten med rigeligt værts- og nektarplanter. Det er naturligvis også vigtigt at skabe spredningsmuligheder, så sommerfuglene kan finde nye potentielle levesteder. 10 – 20 meter brede skovveje uden træopvækst, og de skal slås i mosaik rotation, hvor kun en tredjedel til en fjerdedel fjernes af gangen på skift.

Høslæt

Hvis du har en lokalitet, hvor det er helt umuligt at lade dyr går og græsse, kan mosaikhøslæt også være en god løsning (selvom græsning er at foretrække). Høst i mosaikstruktur. Det betyder, at du ikke høster det hele men lader noget af vegetationen stå. Her er det vigtigt at høste, mens sommerfuglen er på vingerne i slut maj/ start juni. Mindst 1/3 af vegetationen efterlades til sommerfuglen. Så den stadig har steder at lægge æg. Dette areal kan du finpudse (høste) i oktober, hvor larven er kravlet ned i bunden vegetationen for at overvintre. Året efter høster du på det sted, du lod stå sidste år. Lad en ny stribe stå, så du rotere mosaikken hvert år. Den bruger den del, hvor den kan finde føde, har værtsplanter til at lægge æg på og hvor den finder det rigtige mikroklima til afslapning og æglægning (mikroklima er den temperatur der forekommer nede ved de planter, som den benytter). Det er den del, du skal være særlig opmærksom på ikke at høste alt af. Gå altid primært efter steder med høj og tæt vegetation, da Spættet bredpande aldrig er her.

Den vigtige metapopulationsstuktur

De små populationer af Spættet bredpande er afhænge af, at afstanden mellem lokaliteterne ikke bliver for stor. Der skal være en god mulighed for at individer kan flyve fra levested til levested, så der kan udveksles gener, og populationerne derfor ikke indavles. Ifølge engelske tekster, så kan de flyve op til 1,5 km væk fra levestedet. Men for at give dem en fair chance, er det en god ide at antage, at den gennemsnitlige sommerfugl flyver en del mindre.

Plejen bør altså uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. OG sørge for, at der er en god forbindelse til de levesteder, som allerede findes. Det er med til, at få skabt en stor metapopulationsstruktur. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor er listet de planter, som Spættet bredpande foretrækker. Den benytter sikkert flere planter, men dette er ikke godt undersøgt endnu.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)
• Mælkebøtter (Taraxacum sp.)

Værtsplante

Spættet bredpande lægger æg på arter af rosenfamilien. Den benytter ikke Katost (malvae) som navnet ellers lægger op til. Så Ingen Stokroser her tak. Den lægger for det meste æg på:

• Skov-jordbær (Fragaria vesca)
• Krybende potentil (Potentilla reptans)
• Agermåne (Agrimona eupatoria)
• Tormentil (Potentilla erecta)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne har territorier og forsvare dem energisk mod andre hanner og andre sommerfuglearter. Efter en god flugt, flyver de for det meste tilbage til den samme udsigtspost. Spættet bredpande elsker at sole sig på sten eller den varme bare jord, hvor den sidder med vingerne slået helt ud (som alle bredpanderne gør det). Derfor er næringsfattighed og slid virkelig vigtig, så det hele ikke gror til i planter. Parringen foregår i græsset, men ses meget sjældent. Den finder som regel sted midt på dagen.

De befrugtede hunner flyver langsomt og søgende over vegetationen i et helt andet og noget mere roligt tempo, end den normale flyvning. Hun undersøger en mulig værtsplante grundigt før hun lægger sine dyrebare æg. Æggene lægges kun på planter, som vokser soleksponeret, og delvis er omgivet af bar jord. På sådanne planter kan du ofte finde flere æg afsat af flere hunner.

Flyvetid og antallet af generationer

I Danmark har Spættet bredpande kun en generation om året, den har flere længere sydpå i Europa, hvor frosten ikke er en trussel. I varme forår kan du opleve arten allerede i april. Dette fænomen bliver hyppigere og hyppigere med den globale opvarmning. I de kolde år kan du finde Spættet bredpande indtil slutningen af juni begyndelsen af juli. Det er som regel bedst at lede efter den i maj.

Indlægget Spættet Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.