Erynnis tages (Linnaeus, 1758).
Navnets betydning
Gråbåndet bredpande er egentlig et meget godt navn, da arten har en fin grå vingekant (søm), uden store hvide pletter. Det er den ene om at have, i hvert fald i Danmark. Slægtsnavnet kommer fra erynyerne eller furierne. Det er navnene på de kvindelige onde ånder eller hævngudinder fra romersk mytologi. Det siges at hentyde til artens meget hurtige flugt. Tages – artsnavnet – er navnet på en klog dreng, som lærte etruskerne at spå. Måske det henviser til at den er lidt snu?
Det latinske navn udtales: Erýnnis táges.
Kendetegn
Hannen og hunnen ligner hinanden på en prik. Oversiden er brunlig i grundfarven, og på friske nyklækkede individer er der et fint gråligt mønster på forvingeoversiden. I vingeranden er der på både for- og bagvinge en række meget små hvide pletter, som er et godt kendetegn.Det har ingen andre af de danske dagsommerfugle. Da de andre gråsorte bredpander (Fransk- og Spættet bredpande) har store hvide pletter. Der findes dog en natsommerfugl/natsvæmer Mamoreret kløverugle (Euclidia mi), som ligner Gråbåndet Bredpande en del, og de deler levested.
Men mens Gråbåndet bredpande lander mere elegant i vegetationen, er Mamoreret kløverugle noget mere tung i landingen. Når Gråbåndet bredpande bliver ældre, slides det grålige mønster, og de bliver nu mere “kedeligt” brune. Det gør også, at de lettere overses, hvis de hviler sig i vegetationen. Undersiden er ret karakteristisk kanelbrun i farven. Farven afbrydes af to rækker hvide pletter nær vingerandene. Vingefanget er 23 – 28 mm.
Æg, larver og pupper
Æggene
Æggene lægger enkeltvis på værtsplanten. De er gullige, og bliver senere orange med længdeforløbende “kamme”. Efter 9 – 12 dage klækker ægget.
Larverne
Den lille grøn larve spinder et hylster af to til tre blade. Inde i huset spiser larven kun af bladenes inderste cellelag. Efterhånden som larven vokser, spiser den hele bladet. Derfor er det også nødvendigt for larven løbende at flytte. Flytningen sker om natten, og larven forbliver i sine bladhuse under hele udviklingen. Den sørger også for en god hygiejne, for den skyder sine lorte ud af huset. Da larven er færdigudviklet i august måned, spinder den et lille overvintringshus (hibernaculum). Her overvintre den hele vinteren. Når den vågner i foråret indtager den ikke noget føde.
Pupperne
I marts/april forpupper den sig hurtigt efter den er vågnet fra vinteren. Det gør den i et løst spind på jorden. Den klækker efter 21 – 28 dage.
Udbredelse
Det er en af vores meget truede arter. Den er forsvundet fra mange lokaliteter på Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. Det eneste sted på Øerne, hvor vi stadig har Gråbåndet Bredpande er på Melby Overdrev i Nordsjælland, og den er ret fåtallig. I Jylland findes arten langs kysterne i det vestjyske mellem Hvide Sande og Blåvand, i Thy, langs Jammerbugten og nord fra (hvis du tegner en linje mellem de to punkter) Hirtshals/Frederikshavn samt på det sydlige Mols og på Læsø.
Forvaltning af Levested - Sværhedsgrad 4
Det er en sommerfugl som primært er knyttet til sandet jord. Derfor lever den kun på kystnære heder, i de inderste klitter, på strandenge og på sandede overdrev. De fleste af populationerne er små, mindre end 50 individer. Hvilket er med til at putte den i sværhedsgrad 4. Finder du Gråbåndet Bredpande på din grund, anbefaler jeg, at du kontakter en ekspert og få lagt en professionel plan – skræddersyet din population – før du begynder at udføre tiltag. En lille fejl og arten kan forsvinde fra endnu en lokalitet. Et fællestræk for artens levesteder er en ret udpint, næringsfattig jord med ret lav vegetation og en rig blomsterflora, hvor der ikke gødes, og hvor der enten er ugræsset eller græsses virkelig ekstensivt (med få dyr).
Krav til levested
Vi kender ikke dens krav særligt godt i Danmark. Derfor videre formidler jeg den viden, som vi kan hente fra udlandet. Gråbåndet bredpande forekommer udelukkende på let sandet jord, hvor der ikke gødes, og hvor der enten ikke græsses eller græsses meget ekstensivt. Der skal være masser af nektarkilder (se nektarplanter nedenfor) til den voksne sommerfugl. Den skal have blot jord, som både bruges til solbadning for den voksne sommerfugl, men også er med til at sikre det helt rigtige mikroklima for æg og larver på værtsplanterne. Det er en god ide at lade enkelte busker og træer stå, som kan sikre læ til levestederne og hermed også øge mikroklimaet.
Det Gråbåndet bredpande helt vil have, er en masse små områder beliggende tæt på hinanden, som opfylder de ovennævnte kriterier, på et ret stort areal. Det skyldes at sommerfuglen er rigtig dårlig til at sprede sig, men spredning er meget vigtigt at tænkte ind i forvaltningen. Uden spredning kommer der indavl, som genetisk gør arten svag over tid. Afstanden mellem de små levesteder i denne store klynge skal være ca. 100 – 300 meter. Der må ikke være større barriere som levende hegn (hæk eller krat) eller lignende, der adskiller de mulige levesteder.
Plejen af levestedet
For at pleje levestederne korrekt. Er det en god ide, at starte med to helt basale ting:
- Lad være med at benytte sprøjtemidler og gødskning
- Undersøg lokaliteten grundigt, for at du ved præcis, hvor yngleområderne er.
Græsning
Generelt ved vi i Danmark meget lidt om, hvilken plejeform og grad der er optimale for Gråbåndet Bredpande. Men vi ved, at ved græsning, så er det en god ide først at indhegne æglægningsstederne. Så dyrene ikke spiser de kommende generationer. Samtidig får det dyrene til at spise af den omkringliggende vegetation, som så med tiden kan blive optimale æglægningssteder. Undersøgelser fra England viser, at en græsning eller slid oftest er nødvendig for at holde vegetationshøjden under 5 cm, som fortrækkes af hunnen ved æglægning. Det er bedst at bruge køer eller heste til at græsse, de skaber en mere varieret vegetationshøjde, og de skaber områder med bar jord. Bar jord er vigtig for at skabe det optimale mikroklima.
Det anbefales af eksperter at græsningen udføres på en roterende vis. Dyrene skal græsse om efteråret og om vinteren. I forår og sommer overføres dyrene til aflastningsfolde, så vegetationen og sommerfuglene får ro mens arten er særligt aktiv. Det er særligt vigtigt fra april til juni, for hunnen lægger ikke æg på beskadiget værtsplanter. Det anbefalede græsningstryk er 0,1 – 0,2 storkreature pr. ha i rotationen. Det skaber kontinuerligt gode yngleområder trods variationer i nedbør og temperaturer, og skaber en god sammenhæng mellem yngleområderne (på større lokaliteter), som sikre en sund metapopulation, hvor generne (altså individerne) kan udveksles mellem de små enkelte populationer.
Høslæt samt udvidelse af levested
Hvis du vurderer at græsning ikke er muligt, kan et enkelt høslæt i efteråret være en anden fremgangsmåde. Her bør maksimalt 1/3 af arealet slås årligt. Husk at fjerne alt afklippet materiale efter tre dage. Afskrælning af vegetation i mindre områder kan du også forsøge, hvis det er svært at skabe områder med bar jord. Her er det vigtigt at vide, at det efterfølgende tager flere år, før værtsplanterne er store nok til æglægning.
Opvækst af buske og træer bør fjernes. Ved meget isolerede bestande, er det vigtigt at fokusere på, at skabe egnede levesteder indenfor 100 – 300 meter. Om der så skal inddrages landbrugsjord, der lægges om. Dette er ekstremt vigtigt for artens overlevelse på sigt. Små buske og småkrat kan være med til at give optimalt mikroklima pga. læ, højere vegetation med blomsterstande bruges som hvilepladser, hvor den vokse sommerfugl sover.
Den vigtige metapopulationsstuktur
Sommerfuglen er ret lokalitetstro. Det betyder at de fleste af individerne fjerner sig maksimalt 100 meter fra klækkestedet. Få individer er dog i stand til at flyve helt op til 1000 meter. Sommerfuglen er ret hurtigt, når den flyver. Den er svær at følge mens den flyver, og dens farver gør det ikke nemmere. Den minimale spredningsevne, gør at det er meget vigtigt at etablere gode spredningsmuligheder for arten, så population undgår indavl. Spredningsveje til andre lokaliteter, kaldes at lave en metapopulationsstruktur. Som altså sikre forbindelse mellem levestederne. Spredningsveje er striber og pletter af vegetation, der ligner levestedets, hvor der ikke opstår forhindringer undervejs som hække, krat, marker eller andet, der ikke ligner deres levested.
Nektarplanter
Nedenfor ses en liste over nektarplanter, som Gråbåndet bredpande foretrækker.
Planter fra overdrev
- Mælkebøtter (Taraxacum)
- Ranunkler (Ranunculus)
Planter fra ferskvandenge og saltvandsenge
- Håret Høgeurt (Pilosella ssp. officinarum
- Mælkebøtter (Taraxacum)
- Ranunkler (Ranunculus)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
- Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
- Almindelig Mælkeurt (Polygala vulgaris)
- Almindelig Stedmorblomst (Viola tricolor ssp. tricolor)
- Mælkebøtter (Taraxacum)
- Ranunkler (Ranunculus)
Værtsplante
Værtsplanten for Gråbåndet bredpande er den helt almindelige – Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus). Men også Sumpkællingetand (Lotus uliginosus) bruges fra tid til anden. Hvad angår brugen af Almindelig Kællingetand, er det i øjenfaldende, at arten er så sjælden, når dens værtsplante ikke er det. Her er grunden at hunnen har meget specifikke krav til æglægningsstedet.
Adfærd
Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd
Hannerne af Gråbåndet bredpande holder territorier fra bar jord, som de benytter til solbadning eller fra udsigtsposter højere i vegetationen. Hvis han ser et andet insektet flyve over sig, bliver det hurtigt jaget væk. Bliver han overfløjet af en hun eller en han af samme art, starter en zig-zag flyvning lavt over vegetationen, der afbrydes af en voldsom opadstigende spiralflugt. Hannen vender herefter for det meste tilbage til den plet, som han lettede fra. Arten er kun aktiv i varme, og den bruger meget tid på solbadning på bar jord, afbrudt at blomsterbesøg. De værtsplanter som accepteres af hunnerne står ofte omgivet af ret lav vegetation (5 – 15 cm) eller ved bar jord/sten. Hun vælger kun værtsplanter, der ikke er kommet til skade. Efter den er grundigt undersøgt (og godkendt) lægges et æg på et af de længere skud.
Flyvetid og antal generationer
Gråbåndet bredpande er en forsommer art, men arten er på vingerne i ret lang tid. De første sommerfugle klækker oftest ca. midt maj. I varme somre kan den være på vingerne allerede i starten af maj. Hvis det er et koldt forår, kan flyvetiden udskydes helt til starten af juli. I Danmark findes en generation om året. MEN! I Sydeuropa findes der to generationer om året. Med klimaforandringerne kan der derfor med tiden komme to generationer om året i Danmark. I 2018 hvor sommeren var meget varm og lang, havde vi for første gang to generationer af Gråbåndet bredpande i Danmark. Det enkelte individ kan leve i ca. tre uger. Levetiden er for det meste kortere.