Red Regnskoven – Spis mindre gris – For at undgå sojabønner.

Hvert år producere vi i Danmark ca. 32 millioner grise (tal fra 2018). Desværre er en stor del af deres foder sojabønner, som betyder tab af Sydamerikansk regnskov. Derfor spis mindre gris og undgå herved at støtte tabet af miljø og biodiversitet.

Grisekød har stort set altid været en del af danskernes diæt. Vi elsker vores grisebasser! Juleaften er ikke det samme uden flæskesteg, og hvem kan sige nej til en god hotdog om sommeren – svøbt i bacon – num num! Der er desværre en bagside af medaljen. Til de årlige 32 millioner grise Danmark producerer, bruges der sojabønner. Sojabønnerne produceres i Sydamerika i henholdsvis Argentina og Brasilien. Det areal der brugs til dyrkningen sojabønner er tidligere regnskovsjord.

Red regnskoven – en af mine hverdagsaktivistsager

Jeg har valgt at arbejde på at rede regnskoven. Det er en af mine hverdagsaktivistsager. Derfor har jeg skåret ned på min families svinekødsforbrug, for ikke at støtte produktionen af sojabønner. Før jeg vidste, hvor meget Sydamerikanske sojabønner bruges til dansk grisekødsproduktion, spiste vi svinekød ca. 2 – 4 gange om ugen. Nu er vi nede på ca. 1 gang hver anden uge. Det er godt, men jeg vil gerne længere ned, eller finde grisekød produceret uden sojabønner. Det er ikke, fordi vi skal undgå det helt. Spis det engang imellem. Jeg elsker selv en god hotdog – især fra pølsemanden.

Vi deler problemet med mange andre lande

Nu er det ikke kun Danmark, der producerer mange grise. Dette er et problem, som vi deler med mange andre lande. I Europa importeres 80 % af alt proteinfoder (herunder sojabønner) til husdyr, og hovedparten kommer fra Sydamerika. Der er derfor underordnet om, du køber dansk svinekød, eller svinekød fra et andet land. Jeg har undersøgt sagen, og jeg kan ikke finde et certifikat i supermarkedet, der viser om grisekødet er produceret med hensyn til regnskoven.

Hvorfor er sojabønner et problem?

Sojabønner er et problem, for dyrkning forudsætter at regnskoven skal fældes. Det kræver meget store arealer. Dyrkningen af sojabønner forgår i såkaldte monokulture (en enkelt slags plante, som ved marker herhjemme), og den modvirker derfor biologisk mangfoldighed og bevarelse af arter. Den natur der fjernes for dyrkningen er helt uerstattelig. Desuden bidrager afbrænding af regnskov (til produktion af Sojabønner) til CO2-udledning. Træer optager en masse CO2, og når de brændes, slippes alt CO2’en fri. Så når regnskov bliver mindre, bliver globalopvarmning større. Desuden er der en stor menneskelig omkostning, at sojabønnemarkerne holdes ukrudtsfri med farlige sprøjtemidler. Allerede nu er der konstateret markante skader på de samfund der lever med og tæt på markerne.

Danmarks natur lider også nød

Den danske natur lider også nød af sojabønnen. Sojabønner indholder en masse fosfor, og grisen kan ikke optage det hele. Når fosforen forlader grisen, fører det derfor til næringsbelastning af det danske økosystem. Fosfor bringer naturen ud af balance, når det bliver ophobet i de danske jorde og udvaskes til vandmiljøet. Det fører til opblomstring af græsser og brændnælder og algeopblomstringer vandet, som dræber vandplanter og dermed livet i vandet, da der ikke længere er ilt (meget kort og lidt forenklet).

Alle kan ikke gøre alt for at rede planeten. Jeg har også måtte vælge en masse gode aktivistsager fra. Men at rede regnskoven, er en af de hverdagsaktivismesager, som jeg har beholdt. En af de mange måder man kan hjælpe, er ved at spise meget mindre svinekød, indtil man forhåbentlig udvikler et certifikat, der kan fortælle os, om dyrene er fodret uden regnskovsofring.

Hvis du vil læse mere, så har jeg har mine oplysninger fra samvirke og Information.