Da min veninde Kristine bor lige ned til Bagsværd sø, besluttede vi i Søndags at gå en tur hen til Sophienholm slot. Der havde jeg ikke været før, men Kristine som også er biolog fortalte at parken er god til at mikse mellem park og natur. Der er lidt til den kulturelle oplevelse og naturoplevelsen, og det ville da være interessant at se på. Vejrudsigten sagde regn hen af eftermiddagen, og jeg havde derfor taget Gummistøvler på. Men det blev min store fortrydelse den dag, jeg fik en stor vabel! Men turen gik nu alligevel i rask tempo op til parkens indgang.
Om turen:
God gåtur, for alle aldre, ikke kørestolsvenlig.
Varighed: ca. en – tre timer alt efter hvor lang en pause man tager.
Medbringes: Mad og drikke (eller køb i cafeen), Kamera.
Da vi kom til parken, gik vi hen forbi selve slottet. Det er et fint lille slot med en lille cafe ude foran. Udsigten var der heller ikke meget galt i, Bagsværd sø er meget meget smuk. Terrænet var meget stejlt ned mod vandet og i det hele taget. Svært gående kommer ikke let rundt her. Men ønsker man blot at side på cafeen og nyde udsigten kan alle være med. Det var nu ikke formålet med vores udflugt, og turen gik videre om på den anden side af cafeen, hvor vi blev mødt af en masse Landsvaler (Hirundo rustica) og et orangeri.
Rundt om hjørnet var det lille orangeri, som jeg ikke vil skrive mere om end at det er smukt, lille, men forsømt lidt. Det var dog godt besøgt af bier og mennesker. Lige ved siden af orangeriet blev det rigtigt spændende, da en stor Ægte Kastanje (Castanea sativa) kom til syne med en masse Landsvaler svævende omkring den. De brugte den som åndehul i jagten på de mange insekter, som nød pollen fra den Linde àlle man kunne finde ved dens side. Kristine og jeg opdagede et stort græsareal og snakkede om det uudnyttede potentiale i det. Det var ikke særlig integreret i den parkprægede del af parken, men lå mere i skovområdet, her kunne en skoveng havde været smuk og styrke biodiversiteten. På vejen forbi Kastanjen ser vi en Spætmejse (Sitta europaea) der farerede rundt – den er bossen uanset hvor den bor, og den har sikkert en rede i en af parkens mange halvdøde træer, som vi til stor fryd støtte på under turen.
Går man videre mod vest, som vi gjorde, oplever man en overgang til skov. I starten er der en masse skulpturer som jeg fandt unødvendige. Men som kulturelskeren sikkert ville synes om. Jeg kunne bedre lide de skulpturer som var skabt af ingen ringere end moder natur selv. Træer får i parken lov til at blive gamle, falde fra hinanden og lægge sig ned. De danner sammen med svampe, fugle, insekter osv. de smukkeste skulpturer man kan tænke sig. Rundt om i parken bar den præg af byggeprojekter, ærgerligt. Men der var også mange steder hvor man stoppede op og så spændende huse, det galt også i skovdelen. Men det var sjovt, især fordi ejerne samtidig tør give plads til naturen. Det bliver ikke alt for æstetisk med at det er en park, der må godt være “rod”. Det er beroligende og spændende.
Efter en tur rundt i den vestlige del af parken eller skoven, kommer man tilbage til den parkprægede del, her går turen ned hvor bådfarten holder til, jeg ved ikke om man kan stige på her, men er det muligt er der garanti for at jeg skal med en dag. Lidt længere fremme er der en bro, her tages mange bryllupsportrætter fortalte Kristine, for stedets cafe kan lejes til bryllup! Vi så også noget der lignede at man havde eksperimenteret med vilde blomster, men de var vist gået til i tørken.
Parken fortsætter videre mod øst, men der gik vi ikke hen, for det begyndte at regne og vi skulle hele vejen rundt om søen for at komme hjem til Kristines kollegie. Det var en skøn tur, men tager I den, vil jeg anbefale i bare tager en drink i cafeen, nyder udsigten og bagefter bevæger jer ned mod Nybro kro som ligger fem minutter fra parken. Her kan man få et lækkert dansk måltid som skifter alt efter hvilken dag på ugen det er, så tjek endelig deres hjemmeside. Tak for en god dag Kristine, her skal vi hen igen.
I kan se flere billeder i portfoliet, tak fordi du gad læse med.