Beskyttelse af Violetrandet ildfugl

Lycaena hippothoe (Linnaeus, 1761)

Violetrandet ildfugl kendetegn

Hannen og hunnen af Violetrandet ildfugl har begge et vingefang på 28 – 38 mm. men hunnen er mere rundvinget og som regel lidt større end hannen. De er forskellig i vingeoversidens udseende. Her kommer en gennemgang af kendetegnene for arten, så I kan genkende arten i begge køn og i alle stadier.

Hannens vingeoverside

Hannens vingeoverside er rødgylden i grundfarven med vingekanter i metallisk lilla skær. Hannen har også en sort midtplet og bagvinger, der er sorte bagtil mod bagvingehjørnet på oversiden. De orange partier på oversiden kan være sløret af sort bestøvning. Især kan den sorte bestøvning være kraftig ud mod de mørke vingekanter, og yderst sjældent er den orange farve erstattet af bleggul. Det Violette skær som arten har fået sit navn efter, kan være mere eller mindre kraftigt. Hos nogle individer kan det være fraværende.

Hunnens vingeoverside

Hunnen af Violetrandet ildfugl er mørkere og mere diskret på vingeoversiden. Hunnen er dæmpet orange i baggrundsfarven, med brune mønstre og helt uden violet skær. Den har en udpræget større variation i vingeoversiden end hannen. I Nordsjælland og Nordjylland forekommer en mørkere form. Den ligner underarten euridice, som levede i Sønderjylland, men nu er uddød. Hunnens overside kan ligne hunnen af Sort Ildfugl og især oversiden af Dukatsommerfugl. Men Violetrandet ildfugl har en jævnbuet pletrække midt på forvingen.

Begge køns vingeunderside

Vingeundersiden er ens for de to køn. Den er gråbrun i grundfarven, med sorte pletter og med rødorange område på bagvingerne nær sømmen. På mindre lokaliteter kan man finde Violetrandet ildfugl eksemplarer, hvor pletterne på undersiden er sorte streger i stedet. Dette skyldes muligvis indavl.

Æg, larver og pupper

Når hunnerne kommer frem, går parringen i gang. Hunnerne bruger herefter hovedparten af deres tid på at lægge æg på toppen af værtsplanten. Æggene har form som en lille fladtrykt golfbold og er grønt som nylagt. Men efter en dag bliver den mere hvid. Ægget minder om ægget fra Lille ildfugl (Lycaena phlaeas) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae), men er knap så regelmæssig, som kan ses på billederne herunder. Det klækker efter to uger, og larven lever nu på toppen af planten, hvor den gaver sig ind i undersiden af et blad. Her kan man se de karakteristiske vinduer i bladet. Efter et par hudskifte, gør larven sig klar til at overvintre lavt i vegetationen i vissent græs og andet kvast. Den overvintre som larve hele vinteren ved foden af værtsplanten, og den forpupper sig i maj.

• 

• 

• 

Udbredelse

Violetandet ildfugl er i tilbagegang i Danmark og resten af Europa. Den var ret udbredt tilbage i 1990, men pga. utilstrækkelig pleje og i Jylland især næringsbelastning af dens habitater, er populationerne svundet kraftigt ind. I Jylland findes der i dag stadig en del lokaliteter fra Midtjylland og op til Skagen. Men i Sønderjylland er den ikke fundet på de i forvejen få populationer i årevis. Den findes på to lokaliteter på Fyn, hvor den ene er nyfundet: Skånemose og Håstrup Bakker. Bornholm findes den nær Bastemose midt i landet og langs den fraløbende å Læså. Den er aldrig fundet på Anholt, Ærø, Samsø, Langeland, Fanø eller Rømø, og Violetrandet Ildfugl er forsvundet fra Møn, Lolland og Falster.

På Sjælland er arten gået alvorligt tilbage indenfor de sidste 100 år. Den var vidt udbredt på hele Sjælland, men den findes nu kun med sikkerhed i Nordsjælland på Skansebakken i Hillerød, Flyvestation Værløse, Baunesletten i Værløse, Jægerspris skydeterræn, Kulhuse og Bredvigmose. Arten findes også på få andre små lokaliteter, hvor arten desværre nok uddør fra i løbet af få år. Gudskelov har arten det forholdsvist godt på Skanebakken og Flyvestation Værløse især. Om arten overlever på Sjælland, det må tiden og de politiske beslutninger vise.

Beskyttelse af Violetrandet ildfugl (Sværhedsgrad 3)

Jeg holder inderligt meget af denne dagsommerfugl, som jeg skrev speciale om. Derfor gør det mig ondt, at den har det så skidt på Sjælland. Men politikkerne er begyndt at forstå, at naturen har brug for hjælp. forhåbentlig opdager de også, hvor desperat situationen er med Violetrandet ildfugl på Sjælland. Da arten er truet, er det vigtigt, at forvaltningen foretages af en med indsigt i insektforvaltning. I Jylland kan forvaltning godt foretages af en nyuddannet. Men på Sjælland skal en erfaren med på råd. Jeg er selv relativt ny, og selvom jeg er ekspert i Violetrandet ildfugl, har jeg altid en anden ekspert med på råd, når jeg skal formidle om Violetrandet ildfugl forvaltning. Herunder er en gennemgang af de planter og de metoder, som eksperter (inklusiv mig selv) anbefaler, man tager højde for i Violetrandet ildfugl forvaltning.

Nektarplanter

Violetrandet ildfugl er en dagsommerfugl, der har nogle klare nektarplante favoritter, men som generelt er meget nem at give et godt måltid. Den suger nektar af flere planter. Her er de mest fremtrædende fra mine undersøgelser.

Planter fra overdrev (tørt)

• Bakke-Forglemmigej (Myosotis ramosissima)
• Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)
• Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Ranunkler (ranunculus sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

I Danmark er værtsplanten udpræget Almindelig syre (Rumex acetosa). Her lægger hunnen et æg på et af de øverste blade eller bladhjørner. Men det ses også, at den lægger æg på stænglen. Violetrandet ildfugl er også fundet lægge æg på Rødknæ (Rumex acetosella). Forvaltning bør tage udgangspunkt i Almindelig syre, med mindre man finder, at ens lokale population foretrækker Rødknæ. Man skal tage ud og undersøg lokaliteten hvert år, for hvor Violetrandet ildfugl lægger æg. Så man sikre, at de værtsplanter får lov at stå til september/oktober (tjek under afsnittet for æg, larver og pupper for, hvordan ægget ser ud). Sørg for at værtsplanten trives. Violetrandet ildfugl søger ikke nektar på værtsplanten. Derfor er det vigtig, at man sørger for en god balance i forvaltningen, så der også findes gode nektarplanter på lokaliteten.

Adfærd

Violetrandet ildfugl begynder at flyve omkring den 8 juni. Det er hannerne der klækker først. De skal bruge nogle dage på at slås om territorier. Det er en interessant oplevelse. Jeg har studeret arten, siden jeg tilbage i 2016 skrev speciale om den. Derfor har jeg tit set dens hoppende flugt, og observeret hannen blive mopset over bier og fluer, der trænger ind på dens territorium. Det er fascinerende, at se en lille sommerfugle jage en stor humlebi væk fra dens brombærblomst. Hunnen går ikke op i territorier, hun passer sig selv, sin spisning og sin æglægning. Hun kan være så rolig (eller træt), at man kan få hende op på hånden.

Violetandet ildfugl beskyttelsesmetode

Jo flere af Violetrandet ildfugls nektarplanter, der forefindes på lokaliteten, jo større er sandsynligheden, for at arten trives. Violetrandet ildfugls optimale lokalitet består både af fugtige og tørre områder, der hænger sammen og ikke har barriere af fx skov, høj og tæt græsvegetation, isolerende beboelse m.m. Det vil den vågne læse nok også selv have regnet ud på nektarplantelistens opdeling. Vegetationen skal gå i et (overgangen fra våd til tør kan også forekomme på et lille stykke eng. Det sikre populationen mod vejrkatastrofer. I tørre somre opholder arten sig i de våde områder, mens den i de våde somre opholder sig i de tørre. En population vil ikke kunne overleve på længere sigt uden det ene element.

I forhold til klima, er det også vigtigt med krat, buske og træer på lokaliteten. Det kan give læ og skygge. Det er med til at sikre, at hunnen kan finde det helt optimale mikroklima til æglægning, så hun sikre at æggene ikke går til grunde fordi der er for varmt, koldt, tørt eller vådt. Her anbefaler jeg hindbær og brombær, som arten elsker. Blomsterne er et godt sted at lede efter de voksne individer, og den omkringliggende vegetation er et godt sted at lede efter æg, forudsagt at der er værtsplanter til stede.

Når klækning sker, har Violetrandet ildfugl travlt, for den er kun på vingerne i tre uger. Derefter går de voksne til grunde. Æggene klækker efter en uge, og larven lever nu på toppen af planten, som den spiser. Det er nu den farlige tid kommer. Men i juni og juli køres der tit høslæt eller der afgræsses af køer, heste osv. Kort sagt holdes vegetationen lav. Derfor bliver mange æg og larver høstet eller spist af kreaturer. Det er en af hovedårsagerne til Violetrandet ildfugls tilbagegang. For at sikre artens trivsel på de tilbageværende lokaliteter, præsenterer jeg her en overordnet plan for, hvordan høslæt og græsning kan foregå.

Høst på stor lokalitet

Høst i mosaikstruktur. Det betyder at man ikke høster det hele, men i stedet lader noget af vegetationen stå. Her er det vigtigt at høste mens sommerfuglen er på vingerne i juni. Mindst 1/3 af vegetationen efterlades til sommerfuglen. Så den stadig har steder at lægge æg. Dette areal kan man finpudse (høste) i oktober, hvor larven er kravlet ned i bunden vegetationen for at overvintre. Året efter høster man på det sted, man lod stå sidste år, og lade en ny stribe stå, så man rotere mosaikken hvert år. Den bruger den del, hvor den kan finde føde, værtsplanter til at lægge æg og hvor den finder det rigtige mikroklima til afslapning og æglægning (mikroklima er den temperatur der forekommer nede ved de planter den benytter). Det er den del, man skal være særlig opmærksom på ikke at høste alt af.

Høst på lille lokalitet

Har man en relativt lille lokalitet (flyver der mindre end 20 individer), er den bedste forvaltning, at fokusere på at udvide. Lad området i fred, hvor sommerfuglen opholder sig. Fokuser på at høste to gange om året, Led efter æg, høst et stykke uden om planterne med æg. Der skal være lidt vegetation omkring. Så der er større chance for, at æg ikke ædes af andre insekter. Vegetationen som man har ladet stå til Violetrandet ildfugl, skal høstes og fjernes en gang i slut september/oktober. Her er larverne i den kommende generation kravlet ned til bunden af planten for at overvintre. Er det en varm september udskydes slættet til oktober.

Græsning

Ved græsning er det vigtigt med et meget lavt græsningstryk – så lavt som i stadig kan få tilskud for. Husk at tage udgangspunkt i den lokale populations behov og lokalitetens udformning.

Mere information om Violetrandet ildfugl

Hvis man ønsker mere viden om Violetrandet ildfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske ildfugle, kan i bl.a. læse om Lille ildfugl.