Stor Bredpande

Ochlodes sylvanus (venata, faunus) (Bremer and Gray 1858)

Navnets betydning

Den har heddet Almindelig bredpande, men det navn har også været brugt om Stregbredpande. Navnet Stor bredpande er heller ikke kanon, selvom det er den der bliver størst. Størrelsen overlapper de andre bredpander, og er derfor ikke nogen særlig god karakteristisk. Et bedre navn kunne være Krogspidset bredpande. Da arten er kendt for sine kropspidsede antenner.

Det latinske slægtsnavn er afledt af græsk “okhlodes”, som betyder turbulent. Det henviser til den meget urolige og hurtige flugt/flyvning hos Stor bredpande.

Det latinske navn udtales: Oklódes sylvánus.

Kendetegn

Hannen er på oversiden gulbrun med svage brune pletter og tydelige duftskælstriber på forvingerne. Vingeoversidens pletter kan varierer i størrelse og farve, men generelt er der ikke de store afvigelser. Hunnen mangler duftskælstriber og er mere broget med orangegult og brunt på oversiden. Vingeoversidens pletter kan variere i størrelse og farve, og der er flere tilfælde af variationer hos hunnen end hos hannen. Generelt er der dog ikke de store afvigelser.

Både hunner og hanner er gulgrønne på undersiden med svage gule pletter, men slidte eksemplarer bliver hvidlige med gule pletter. Den hvidlige farve gør, at arten kan forveksles med Kommabredpande (Hesperia comma). Men Kommabredpande har en grøn underside med hvide pletter. Stor Bredpandes følehorn har desuden en ombukket spids (mindre end 1 mm) mens Kommabredpande har kortere og kun ombøjede spidser på følehornene (større ned 1 mm). Stor bredpande har for begge køn et vingefang på 26 – 35 mm. Det er derfor den største af bredpanderne.

Æg, larve og puppe

Æggene

Ægget af Stor bredpande er gulligt hvidt og rundt med en affladet bund. Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 14 dage.

Larverne

Larverne hos bredpanderne (som Stor Bredpande) spinder et græsblad om til et lille hylster, hvorfra de går ud og fouragerer. Den forlader kun sit skjul, når den skal ud og finde noget at spise. Til at starte med er Stor bredpande larven grøn med mørkt hoved, senere bliver den mere grågrøn eller brun. Det er larven det sætter sig til at overvintre. Normalt overvintre den, når den er halvvejs i sin udvikling. Når græsset begynder at vokse om foråret, spinder larven atter et rørformet skjul og forandre igen farve til grøn. Efter et par hudskifte mere, er den klare til at forpuppe sig i maj, her er larven fed og næsten ensfarvet blågrøn med et mærkebrunt hoved, der har to brede sandfarvede længdestriber.

Pupperne

Forpupningen sker lavt i tæt græsvegetation (gerne i en græstue), hvor den får placeret sig selv lodret mellem sammenspundne blade. Den gråblå eller koksgrå puppe er dækket af et vokslag, hvilket giver den et svagt blåligt skær. Den klækker efter to til tre uger.

Udbredelse

Det er Danmarks mest almindelige bredpande, og en af de mest almindelige dagsommerfugle. Stor Bredpande findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm, Ærø og få andre mindre øer. Den er absolut ikke en, som vi skal være bange for uddør. Men mængden af dem er blevet mindre. Den er udbredt i det meste af Europa, og den mangler få steder som i Irland, Skotland, det sydlige Spanien og på alle Middelhavsøerne (den findes dog på Sicilien). Østpå forekommer den overalt i det tempererede Asien til Japan.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Stor bredpande er som nævnt en meget almindelig sommerfugl i Danmark, og den er så nem at arbejde med. Derfor er det en sværhedsgrad 1, du kan som privat haveejer sagtens kaste dig ud i at gøre en indsats for. Den lever lokalt men over alt i Danmark. Lokalt betyder bare, at den kun lever, hvor dens krav bliver opfyldt.

Den er ikke kræsen i valg af levested. Den lever i udyrkede områder med græs – der får lov at vokse! Den kan ikke bruge en græsplæne til noget som helst. I naturen er det steder som skove, ferskvandsenge, parker midt i byer, på saltvandsenge nær kysten osv. Der skal bare være denne her lange vegetation, som er åben, med masser af nektarplanter og værtsplanten, som jeg allerede nu vil afsløre er en masse forskellige arter af græsser. Herudover skal der naturligvis hverken gødes eller sprøjtes på dens levested.

Krav til levesteder

Det understående er stort set en kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Ganske vist har vi ikke mange studier af Stor bredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl, som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Stor bredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stor bredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Det understående er stort set en komplet kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stor bredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stor bredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stor bredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stor bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stor bredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stor bredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stor bredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stor bredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Stor Bredpande klarer sig godt i det næringsrige Danmark, for dens larver lever på flere forskellige græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis ssp. pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense ssp. pratense)
• og flere andre græsser.

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Når Stor bredpande kommer frem i maj, danner hannerne territorier. Herfra flyver de op og skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk. Når den indtrængende er væk, flyver Stor Bredpande tilbage til sit område. På varme dage er der særligt gang i hannerne, de skaber et virvar af liv, når de flyver rundt fra plante til plante. Hunnerne er mere rolige og bruger langt mere tid på at besøge planter.

Flyvetider og antallet af generationer

Stor bredpande begynder at flyve i maj. For ca. 100 år siden begyndte den først i slut juni, hvilket skyldes de varmere somre. Den har en meget lang flyvetid, og du kan se slidte eksemplarer helt i august, i meget varme somre, kan du se en 2. generation i september. I få meget varme år sker det, at nogle larver forsætter udviklingen til voksne individer i en 2. generation i september. Men der er generelt få individer.