Jeg nyder denne vinter. Ikke pga. corona isolationen, men pga. vejret. Sikke en masse dejlig sne og frost vi har fået i år. Her vil jeg gerne fortælle, om dagens hyggetur, som Jesper og jeg var på tilbage den 18 januar, til den idylliske, spændende og sjovt navngivet Pøleå.
Lad os tage til Pøleå
Vi ville begge gerne på udflugt, og jeg ville gerne se på Isfugl (Alcedo atthis) evt. også gerne se noget mere Vandstær (Cinclus cinclus). Jesper havde, så vidt han husker, aldrig set Isfugl “live” før. Så jeg foreslog en tur til Pøleå. Efter en del fnisen og en forklaring af navnets ophav, kunne vi tage afsted. Dog først efter at have sikret en god madpakke af hjemmebagte pizzasnegle og te og kaffe på termokande. Det var en overskyet dag, og vejrudsigten lovede sne. Det håbede vi på.
Jagt på Vandstær
Vi kom til parkeringspladsen ved Solbjerg Engsø. Her er der observeret Vandstær flere gange i løbet af de sidste par dage. Det var isglat på parkeringspladsen, men så snart man kom på stien, så blev vejen mere sikker. Vi kunne med det samme høre, det brusende vand fra Pøleå. Her er masser af sten, en stærk strøm og vandet er meget rent. Derfor lever her Vandstær hver vinter. Vi så desværre ingen, mens vi gik forbi. Vi gik op mod Solbjerg Sø, vendte om og gik tilbage langs Pøleå – ingen Vandstær.
En vild overraskelse og mødet med Isfuglene
Men vi havde opdaget tegn fra en anden beboer, som vi ikke vidste boede her – Bæver (Castor fiber). Der var klassisk Bæver-afbidte træer alle vegne langs Pøleå. De har virkelig været flittige. Det var så sjovt og spændende! Da vi kom forbi parkeringspladsen igen, besluttede vi at gå den anden vej langs åen. Vi nåede knap at tage et skridt, før Isfugle fløj om ørene på os. WOW! De er så smukke og så søde, at man smiler op til begge øer, når man ser dem. Jeg forsøgte at tage billeder af dem. Men det gik ikke. De var fløjet lang tid før, at man kom tæt nok på. De er ret sky.
Masser af fuglearter langs Pøleå
Vi gik videre og så flere fugle. Det slog os, hvor sky fuglene på landet er. Vi ved det egentlig godt – vi er begge fra landet. Men når man har boet i byen et stykke tid, bliver man vandt til det. Vi forstyrrede konstant en Fiskehejre (Ardea cinerea). Ikke med vilje, vi gik kun langs stien, og den blev ved med at flyve til et sted, der lå længere oppe af Pøleå på ruten. Det var lidt synd for den. Vi så også flokke af Gråkrager (Corvus cornix), Solsort (Turdus merula), Dompap (Pyrrhula pyrrhula) og mange flere fugle. Det var så spændende, idyllisk og hyggeligt.
Sneen daler og Pizzasneglene kalder
Da vi kom til broen under Hillerødvej, begyndte det at sne. Det gjorte kun turen endnu mere hyggelig. Vi nød det fuldt ud. Vi kom nu, hvor vi kunne se stien dreje, men samtidig se et spor af sko, som fortsatte ligeud langs åen. Så vi gik ligeud. Efter et stykke tid, kunne vi se Pibe Mølle. Nu tænkte vi, at vi nok skulle til at vende om. Klokken var efterhånden 13. Og på en overskyet dag, forsvinder vintersolen hurtigt. Så besluttede at holde en velfortjent frokostpause. Det var rart med en Pizzasnegl, den gav god energi. Vi gik turen tilbage langs Pøleå.
Nyt forsøg på billede af Isfugl – flere Ornitologer ved Pøleå
Da vi var næsten tilbage ved parkeringspladsen, så vi en masse Isfugle igen. Det var tid til et nyt forsøg med kameraet. Jeg sneg mig meget langsomt frem, Jesper rørte ikke en muskel i frygt for at skræmme dem. Jeg kom tæt nok på, til at få taget et billede! Jubii – turen var en succes! Ved parkeringspladsen så vi flere ornitologer gå rundt. Vi fik en lang og hyggelig snak med en af dem. Han gav os en masse gode tips til, hvor man skulle tage hen og se på fugle i området. Så sødt af ham. Han fortalte også, at han ikke havde set Vandstæren i dag, men i går. Den kom nok ikke frem fordi det var snevejr. Vi sagde tusind tak for tips og hyggelig snak, og så gik vi videre.
Udsigten ved Solbjerg Engsø – Farvel til Pøleå for denne gang
Vi besluttede at gå væk fra Pøleå og lidt langs Solbjerg Engsø også. Det er en rigtig fin sø, og sikke nogle hyggelige gårde der ligger tæt ved. Vi kunne godt se os bo der. Da vi kom til den sydligste del af søen, drejede vejen ind mod skoven. Her var et bænkesæt man kunne tage en pause ved. Klokken var efterhånden 14 – det bliver snart mørkt. Vi drak det sidste af teen og kaffen, mens vi nød udsigten. Det var holdt op med at sne igen, og alt var så roligt og fint i sneen. Vores kinder var røde og en af os havde en meget kold næse. Det var på tide, at tage hjem i varmen. På vejen forbi Pøleå så vi igen lidt efter Vandstæren – ingen held. Men sikke en fed tur. Jeg håber inderligt, at I også har fået nogle vidunderlige naturoplevelser i vinteren. Tak fordi I læser med.
