Beskyttelse af Orange Høsommerfugl

Colias crocea (Fourvroy, 1785)

Orange Høsommerfugl kendetegn

En sommerfugl opkaldt efter Safran. Den er en af de sjældnere trækgæster, men man er ikke skuffet, når man ser dens orange vingeoversider baske henover en blomster- eller lucernemark. Den kan blive relativt stor i størrelsen med et vingefang på 41 – 51 mm – den er let at få øje på.

Hannen og hunnens vinger

Dette er en af de få danske dagsommerfuglearte, som er lettere at kende i luften, end i hvile. Hannen og hunnen er ret ens i udseendet. Når Orange Høsommerfugl (Colias crocea) sidder hvilene med vingerne slået sammen over ryggen, kan man kun i godt lys se den orange vingeoverside skinne igennem. Ellers ligner den fuldkommen Gul Høsommerfugl (Colias Hyale), når den sidder. Men i det øjeblik Orange Høsommerfugl begynder at flyve omkring, forstår man navngivningen.

Den er næsten elektrisk orange, Crocea betyder den safran gule. Det latinske navn passer godt. Begge køn har på vingeoversiden en sortbrun rand langs sømmen på både for- og bagvinger. Hos hunnen har denne rand orange pletter, som kan variere en smule i størrelse og form. I nogle populationer kan der ses hunner med et grønlighvid oversidegrundfarve. Denne form kaldes helice og kan forveksles med hunner af Gul Høsommerfugl, men vingernes mørke søm er bredere. Helice er meget sjælden i Danmark, med udgør omkring 10 – 20 % af hunnerne i Sydeuropa.

Æg, larver og pupper

Ægget ligner Gul Høsommerfugls – det er aflangt, smalt med 20 længderibber og spidst. Når det er nylagt, er det hvidligt, men efter en – to dage skifter det farve til orange. Ægget ligges normalt enkeltvis på værtsplanten. Efter tre – fire dage klækker ægget. I starten er larven mørkegrøn, men i de sidste larvestadier, ligner larven til forveksling Gul Høsommerfugls larve, som er ensartet grøn med hvidgul sidelinje. Efter larven har ædt æggeskallen, begynder den at æde sig stor på værtsplanten. Larvetiden er ca. en måned. Puppen ophænges fx på værtsplanten eller på vegetation lige opad. Den er gulliggrøn med gullig sidelinje, og igen ligner den fuldstændig Gul Høsommerfugls puppe.

Udbredelse

Den er ikke fast forekommende i Danmark. Orange Høsommerfugl er en træksommerfugl og kommer trækkende fra Sydeuropa. Den er således almindlig syd for alperne og i det nordlige Afrika. Det virker ret tilfældigt, hvor i Danmark den slår sig ned, når den trækker til vores egn. Den kan dukke op i hele landet, bare forholdene er rigtige. Eksperimenter fra 1945 og 1953 har vist, at larven ikke tåler høj luftfugtighed i mere maks. to måneder, hvilket er umuligt at opnå i Danmark og det meste af det nordlige Europa. De krav opfyldes kun til Middelhavets øst- og sydkyst og nogle får steder på nordkysten.

Fordi det er en trækgæst, er det forskelligt, hvor mange individer der ses herhjemme fra år til år. Nogle år ses stort set ingen, mens der andre år kan forekomme såkaldte invasioner. Der har fx været store invasioner i 2000 og 2009. I 2000 blev den fx fundet på en sandede lucernemarker på Sjællands Odde. Overby og Rørvig. Der blev også fundet en del individer i Jylland det år. I 2009 blev der fundet mange individer på sydsjællandske lucernemarker. Den seneste observation er fra 2021, hvor der dukkede omkring 6 – 7 individer op på en lucernemark på Stevns i august.

Hvorfor hjælpe en fåtallig trækgæst?

Hvorfor kommer Orange Høsommerfugl oftere?

Som sagt ses der kun få individer af Orange Høsommerfugl om året. Men det er ikke utænkeligt, at der ville komme flere individer op forbi den danske grænse, som det bliver varmere. I 1900-tallet gik der mange år mellem observationer især invasioner. Indenfor de sidste 23 år er der kommet få forbi stort set hver år. Hvad der skyldes denne kommer hvert år nu, og hvad der skyldes der kun kommer få, er der to hypoteser på:

1. Danmark ligger langt mod nord, det er et koldere land i Europa, derfor måske ikke helt klimamæssigt passende.
2. Mangel på levesteder.

Klimaet i Danmark bliver varmere og tørre, derfor kommer den hyppigere forbi. Det bliver stadig varmere, det kan derfor blive muligt for den at blive en fast sommergæst (hvis ikke vi får stoppet klimaforandringerne). Klimaet skubber den altså tættere på vores grænse. Grunden til at det kun er få individer der kommer er højst sandsynligt fordi, at det ikke er helt varmt og tørt nok endnu, og fordi den mangler levesteder i Danmark. De marker vi har til den for små og få. Orange Høsommerfugl, er en af de arter, som kan kaldes en landbrugssommerfugl. Dens værtsplante er primært Foder-Lucerne (Medicago sativa), og dens levesteder er lucernemarker og blomstermarker. Den ser ud til at foretrække lidt forsømte lucernemarker. Derfor leder observatører ofte efter dem på lidt ældre marker (samt på lucerne langs kysterne). Den ses også bruge Rødkløver (Trifolium pratense). I udlandet bruges også andre ærteplanter.

Levestederne kan skubbes mod nord

Her kan man spørge, hvorfor vi skal hjælpe en fåtallig trækgæst? Det skal vi fordi klimaet bliver varmere. Med temperaturstigningerne, vil mange af dens nuværende levesteder blive for varme (mikroklimaet vil ikke passe til æg udviklingen). Den ville ikke længer passer ind, og dens areal, hvor den kan finde levesteder skubbes længere nordpå. Derfor skal vi være forberedt på den kommer oftere. Desuden vil de tiltag som bruges, gavne mange andre insekter. Desuden er Foder-Lucerne formidabelt vinterfoder til heste. Det er fyldt med protein. Orange Høsommerfugl skades heller ikke ved høslæt, da den sagtens kan flyve videre til andre steder. Og fordi den trods temperaturstigninger næppe vil kunne overleve i Danmark om vinteren alligevel.

Beskyttelse af Orange Høsommerfugl (Sværhedsgrad 3)

Orange Høsommerfugl er som nævnt ovenover en trækker, og en sommerfugl som især tilhører agerlandet. Den flyver langt, hvilket betyder at selvom man indretter sine overskudsarealer på marker, store landlige haver eller grunde med de elementer den foretrækker, så kan man ikke kan være sikker på at møde den hvert år. Det betyder ikke, at Orange Høsommerfugl forvaltning bliver uden gevinst nogle år. De elementer man indretter med støtter andre dagsommerfugle, som man til gengæld kan få lov at opleve hvert år. Det kan fx være individer af arterne Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus), Stor Bredpande Ochlodes sylvanus (venata, faunus) og Dagpåfugleøje (Inachis io). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som er vigtige i Orange Høsommerfugl forvaltning/beskyttelse.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Allmindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Rundbælg (Anthylis vulneraria)
• Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris)
• Kongepen (Hypochoeris sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter fra ferskvandsenge (Fugtigt)

• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter fra der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Esparsette (Onobrychis viciifolia)
• Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
• Giftig-Kronvikke (Securigera varia)
• Gul Hestesko (Hippocrepis comosa)
• Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina)
• Krog-Sneglebælg (Medicago polymorpha)
• Muse-vikke (Vicia cracca)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Værtsplanter

• Lucerne (Medicago sativa)
• Rødkløver (Trofolium pratense)
• Almindelig Kælligetand (Lotus corniculatus)

Adfærd

Orange Høsommerfugl er mest rolig i formiddagstimerne. Ved middagstid og tidlig eftermiddag er den meget livlig. Her kan man se hannerne flyve i høje zig-zagmønstre henover lucernemarkerne på jagt efter hunner. De kan godt parre sig, og hunnerne kan lægge æg i Danmark. Det er sket, at der er fløjet individer til Danmark i maj, som har lagt æg, der er blevet til en ny generation i august. Men de fleste individer flyver til Danmark i august og lægges der æg i Danmark, vil de gå til pga. efterårets høje luftfugtighed.

Orange Høsommerfugl beskyttelsesmetode

Den er en af de arter, der ved, hvad den vil have, men samtidig har en bred smag, når man snakker om nektar og værtsplanter. Der er gode muligheder for, at landmænd og andre landlige haveejere kan lave nogle skønne blomstermarker til den. Derfor er de ovenstående kun eksempler på nogle af de planter, som Orange Høsommerfugl kunne vælge at suger nektar og lægge æg på. Ovenover ses også nogle billeder af, hvordan æg, larve og puppe ser ud. Så man kan se, om Orange Høsommerfugl skulle have været forbi. Sommerfuglen er gladest for Foder-Lucerne, og skal vi give den gode muligheder, for at kunne besøge os noget oftere, så skal vi have mange flere marker med Foder-Lucerne i Danmark. Herunder uddyber jeg dens behov i en tre-trins-guide:

Tre-trin-guide til Orange Høsommerfugl “have”

Ikke sprøjte

Det kan intet insekt tåle, det er også derfor, man i sin tid begyndte på det. Så man undgik at kålsommerfuglene spiste afgrøderne på markerne osv. Men nu hvor vi har mistet omkring 70 % af insekterne på 30 år, så er kan vi nok godt lade resten af insekterne få lidt fred. Ellers dræber vi bare Orange Høsommerfugl.

Lav masser af blomstermarker og Foder-Lucernemarker

Skal vi gøre det muligt for Orange Høsommerfugl at blive en fast trækgæst, skal vi have flere lucernemarker. Især mod syd, for her kommer den trækkende fra. Det skal kombineres med flere brakmarker, hvor den botaniske diversitet er høj, og gerne med nogen af de ovenlistede nektarplanter. I Danmark har vi fået færre lucernemarker, fordi vi er gået over til et meget intensivt landbrug. Ved at genoptage brugen af Foder-Lucerne som proteinrigt vinterfoder for heste, vil man både hjælpe arten og få førsteklasses vinterfoder til heste.

Læhegn og solrige steder

I landbruget ser vi færre og færre læhegn. Det er forfærdeligt, for de er så vigtige som levesteder for fugle og insekter. Hvad Orange Høsommerfugl angår, har de brug for læhegn, fordi de skaber læ om dens blomster- og Foder-Lucernemarker. De kolde nordiske vinde er ikke gavnlige for sommerfuglen, men læhegn skaber et mikroklima, som gør at arten ikke bliver for kold, især i kølige somre er dette livsvigtigt. Orange Høsommerfugl (og de fleste andre insekter) nyder virkelig sol! Sørg for at blomster- og Foder-Lucernemarkerne er store nok til at de ikke er for skygget af læhegnet. Sørg for at plante hjemmehørende træer og buske i læhegnet, så hjælper du endnu flere insekter.

Mere information om Orange Høsommerfugl

Vil I læse mere om Orange Høsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre af de danske arter som trækker, men som kan komme forbi ens have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Tidselsommerfugl (Cynthia cardui).