Spring til indhold

Beskyttelse af Almindelig Blåfugl

Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus). Denne han har slidte vinger, hvilket tyder på, at han har været i territoriekamp. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.

Polyommatus icarus (Rottemburg, 1775)

Almindelig Blåfugl kendetegn

Hannens udseende

Hos arten Almindelig Blåfugl ser hannen og hunnen forskellig ud. Begge køns vingefang har dog samme størrelse (25 – 33 mm). Hannen er fint lyseblå på oversiden og lysegrå på undersiden. Langs vingekanterne ser man yderst hvide frynselignende skæl, og før overgangen til alt det blå ses en sort kant (kaldet en søm). Hannen af Almindelig Blåfugl kan ligne rigtig mange andre blåfugle. Derfor kan det kræve noget øvelse, før man laver en sikker bestemmelse af den, når man ser den flakse rundt i naturen. Man kan kende Almindelig Blåfugl bedst på den smalle sorte søm og de hvide frynser. Hannens overside varierer næsten ikke.

Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Læg også mærke til den lyseblå overside, som er det normale for hannen. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Læg mærke til den lyseblå overside, som er det normale for hannen. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse.
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Forglemmigej (Myosotis sp.). Man kan kende hannen på den gråhvide underside, som man kan se her på billedet. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Forglemmigej (Myosotis sp.). Man kan kende hannen på den gråhvide underside, som man kan se her på billedet. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017.

Hunnens udseende

Hunnen er for det meste mørk chokoladebrun på oversiden men altid brungrå på undersiden. Men hunnen af Almindelig Blåfugl kan variere mere på oversiden end hannen. Hun har normalt blå rodfelter og tydelige orange sømpletter på både for- og bagvinger. Den kan være helt brun med orange sømmåner, så den ligner Rødplettet Blåfugl (Aricia agetis), eller den kan være så blå med svagt fornemmelige sømpletter, at den ligner hannen. De orange sømmåner mangler ofte fuldstændig på forvingerne, men de er næsten altid tilstede på bagvingerne. Her kan de være svage i udtrykket.

Hun af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Læg mærke til den sparsomme blå farve. Hunnerne er normalt meget brunere end hannerne. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på baunesletten. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Hun af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Læg mærke til den sparsomme blå farve. Hunnerne er normalt meget brunere end hannerne. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på baunesletten.
Hun af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Læg mærke til undersidens gråbrune farve. Farven på undersiden er en sikker måde at skælme hanner fra hunner. Hannen er gråhvid på vingeundersiden. Kendetegner for Almindelige Blåfugl kan også ses, en hvid kile på den nederste vinge. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Hun af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på den fortrukne værtsplante Gul Kløver (Trifolium campestre). Læg mærke til undersidens gråbrune farve. Farven på undersiden er en sikker måde at skælme hanner fra hunner. Hannen er gråhvid på vingeundersiden. Kendetegner for Almindelige Blåfugl kan også ses, en hvid kile på den nederste vinge. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse.

Bedste kendetegn for Almindelig Blåfugl

Det Absolut bedste kendetegn for arten, er at se på undersiden. Farven på undersiden er en sikker måde at skelne hanner fra hunner, med hannerne værende gråhvide i farven og hunnerne værende gråbrun. Bedste kendetegn for Almindelig Blåfugl er en hvid kileformet plet mellem bagvingens orange sømmåner og midtpletten. Kilepletten findes også på Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis), men kombinationen af den blå overside og kilepletten findes i Danmark kun hos Almindelig Blåfugl. Begge køn kan variere i pletmønster på undersiden, både i antal og form (sjældne individer har striber i stedet for pletter).

Æg, larver og pupper

Almindelig Blåfugl lægger sine æg enkeltvist på planten. Ægget er først lysegrønt, senere bliver det mere gulhvidt. Det ligner en flad cylinder med fine små knopper. Efter en uge klækkes ægget, og den lille larve begynder, at gnave små huller i bladet. Senere spiser larven hele blade.

2. generationslaverne vokser hurtigt, og de er allerede fuldvoksne på en måned. Den store larve er grøn med en lys sidelinje og svage til manglende lysere ryglinjer og er hermed godt kamufleret på foderplanterne. Larven forpupper sig lavt i vegetationen. Puppen er grøn med gulgrønne vingeskeder og klækker efter ca. 14 dage. Efter 2. generation (og evt. 3. generation) sætter de overvintrende larver sig langt nede i vegetationen. Om foråret kommer de frem igen i slut marts eller begyndelsen af april, alt efter hvor varmt det er.

En slidt Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) hun tager sig et hvil. Det er sidst på første generations flyvningstid i 2017. Hun har formentlig lagt de æg, som hun skulle nu. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
En slidt Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) hun tager sig et hvil. Det er slut juni – sidst på første generations flyvningstid i 2017. Hun har formentlig lagt de æg, som hun skulle nu. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017.

Udbredelse af Almindelig Blåfugl

Almindelig Blåfugl er som navnet antyder almindelig. Den findes i hele Danmark også på små øer. Jeg er ikke stødt på noget litteratur, der fortæller om en ø, hvor den ikke er fundet. Den er sikker gået lidt tilbage i nyere tid med moderniseringen af landbruget, og især i byerne har den fået færre levesteder. I byerne lever den mest i parker og på ruderater. Sidstnævnte er stort set alle bygget væk indenfor de sidste 30 år. Men Almindelig Blåfugl klare sig stadig godt i Danmark.

Baunesletten i Værløse er et af de mange steder, hvor man kan se Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2016. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Baunesletten i Værløse er et af de mange steder, hvor man kan se Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2016.

Beskyttelse af Almindelig Blåfugl (Sværhedsgrad 1)

En af de sommerfugle, som jeg husker bedst fra min barndom, er Almindelig Blåfugl. Jeg voksede op i et nybygget hus, med ny anlagt have. Mine forældre kunne ikke lide sprøjtegifte og gøde ikke græsplænen “særlig tit” (idag ved de godt, at det var dumt at gøde). Derfor kom der flere vilde blomster og insekter. Ved mit gyngestativ stod der en masse Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus), som om sommeren blev ivrigt besøgt af bl.a. Almindelig Blåfugl. Det er en sommerfugl, som er nem at få i haven. Især hvis man bor på landet eller tæt ved en park. Den har mange værtsplanter, som er meget kønne. Her vil jeg beskrive, hvad der skal til, for at den flytter ind i haven.

Område af Flyvestation Værløse med masse af Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare). Her ses hvert år mange Almindelig Blåfugle (Polyommatus icarus). Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Område af Flyvestation Værløse med masser af Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare). Her ses hvert år mange Almindelig Blåfugle (Polyommatus icarus). Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017.

Nektarplanter

Almindelig Blåfugl har mange nektarplanter. Det er nok den af vores dagsommerfugle, som er mindst kræsen. Et godt sted at starte, er derfor at plante Almindelig Blåfugl værtsplanter, som den også elsker at suge nektar fra. Dem beskriver jeg længere nede. Her vil jeg også kort præsentere andre nektarplanter, som er gode. Men har man begrænset plads, er så er det værtsplanterne, som man skal prioritere.

Planter fra overdrev (tørt)
  • Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare f. vulgare)
  • Hedelyng (Calluna vulgaris)
  • Timian (Thymus sp.)
  • Almindelig Merian (Origanum vulgare)
Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)
  • Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
  • Almindelig Røllike (Achillea millefolium)
  • Håret høgeurt (Hieracium pilosella)
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Gul Kløver (Trifolium campestre). Godt igang med at suge nektar på en af artens favorit fouragerings- og værtsplanter. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Gul Kløver (Trifolium campestre). Godt igang med at suge nektar på en af artens favorit fouragerings- og værtsplanter. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse.

Værtsplanter

De planter som man skal fokusere på at fremskønne i sin have, er hovedsageligt kløver. Almindelig Blåfugl lægger æg på flere forskellige planter – igen, den er ikke kræsen. Men den ser ud til at foretrække Rød Kløver (Trifolium pratense) mest, men også Hare-Kløver (Trifolium arvense), Hvidkløver (Trifolium repens), Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina), Foder-Lucerne (Medicago Sativa ssp. Sativa) Gul kløver (Trifolium campestre), Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus) og Almindelig Kællingetand. Det er derfor vigtigt, at man sørge for at disse trives i ens have. hvis man ønsker, at Almindelig Blåfugl skal trives i ens have.

Adfærd

Hannerne kan være svære at følge med blikket. I solskinsvejr flyver de meget kraftfulgt over vegetationen. De flyver lavt, de er kun lige over vegetationen det meste af tiden. I halvskygget vejr slapper de mere af, i blæsevejr og skyet vejr holder de sig nede i vegetationen. Her ses de mest på græsstrå, hvorfra de flyver ud og jager andre Almindelig Blåfuglehanner væk. Hunnen er som ved de fleste andre sommerfugle mere rolig. Hun flyver roligt rundt og leder efter steder til at lægge æg og søger nektar.

Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus). Denne han har slidte vinger, hvilket tyder på, at han har været i territoriekamp. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus). Denne han har slidte vinger, hvilket tyder på, at han har været i territoriekamp. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Flyvestation Værløse.

Beskyttelsesmetode

Almindelig Blåfugl er ikke kræsen, til dens valg af levesteder; Vejskråninger, ubenyttede byggegrunde, grusveje, bakkeskråninger, bagsiden af skuet you-name-it. Det er en sommerfugl, som man sagtens kan indrette sin have eller virksomhedsgrund til. Hvad end man er et mere klassisk have-menneske eller et moderne naturhave-menneske, som ikke har noget imod at omlægge hele haven til naturhave. Så kan man herunder læse en fire-trins-guide til en Almindelig Blåfugl-venlig have:

Fire-trins-guide til en Almindelig Blåfugl have
  1. Mikroklima. Almindelig Blåfugl er meget glad for læ. Stærk vind er ret hårdt for den voksne, så det er vigtigt med noget læhegn (en kombination af træer og buske i en række, som giver læ). Det skal nu helst ikke tage for meget af solen, for den kan rigtig godt lide sol. Det må nu helst ikke være for varmt. Har man mulighed for det, så sørg for der både er gode områder med skygge og områder i fuld sol. Så er man sikker på at hunnen også har bedst mulighed, for at finde de helt rigtige temperaturforhold at lægge sine æg i.
  2. Nektar- og værtsplanter til larverne. Hunnen lægger æg på særligt udvalgte plantearter (se under nektarplanter). Mange af disse kan man selv samle frø af i naturen eller i nabolaget. Ellers så findes der vildtfrø blandinger. Dem kan man købe flere steder, og mange har netop frø fra kløverplanter, fordi mange sommerfugle og bier benytter dem.
  3. Den rigtige vegetation. Er vegetationen halvhøj og med en masse kløvere, vil man få Almindelig Blåfugl forbi. Man skal ikke slå græsset på normal forstand. I en Almindelig Blåfugl have (eller hjørne af have), der slår man stier gennem haven. Man kører selvfølgelig der, hvor det nytteløse græs vokser, og uden om de livsgivende urter. Hvad urter angår, kan man sagtens høste frø af ovennævnte nektarplanter, og sprede dem de stæder i plænen, hvor der er mest åben. Evt. kan man luge græs væk, for at give plads til nektarplanterne.
  4. Høslæt. Det er også vigtigt at man fjerner den høje vegetation/græs et par gange om året – på skift! Ved at fjerne de planter, der kommer op, fjerner man også den næring, som kommer med op. Det er vigtigt, fordi næring får græs til at vokse hurtigt og tæt, og det gør livet svært for alle andre planter. Ved at fjerne næring, kan græs ikke vokse hurtigt, og så bliver der plads til nektarplanter og værtsplanter for sommerfugle (og andre insekter). Herunder har jeg skrevet om, hvordan man laver et effektivt høslæt til Almindelig Blåfugl.

Høslæt i 1. generationens flyvetid

Almindelig Blåfugl har to generationer (nogen gange tre) om året. Det er de generationer, man skal høste efter. 1. generation starter normalt midt i maj, og kan så opleves hele juni. Høst derfor græs omkring 10 juni. Her er Almindelig Blåfugl på vingerne, og kan flytte sig nemt. Man skal også kun høste en del af vegetationen. Har man valgt at lave hele haven om til eng, eller et stort område, så høst halvdelen den 10 juni. Gerne i striber eller mønster som efterlader, flest af de kløverblomster som blomstre. Det er her næste generation opholder sig. Man skal ikke være bekymret over at høste nogle af planterne. Netop fordi sommerfuglen flyver her, har han og hun stadig mulighed for at parre sig og lægge æg i den tilbageværende vegetation.

Høslæt i 2. generationen

2. generation af Almindelig Blåfugl er på vingerne fra midt juli og i hele august måned. Omkring den 10 August, skal man høste den del af vegetationen, som man ikke tog i juni. Grunden til dette tidspunkt, er den samme som for første generation. I de varme somre kan der komme en tredje generation i slut september og start oktober. Men her behøves ikke høslæt. To gange om året skulle være nok.

Flyvestation Værløse er et af de bedste steder nær København at se Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Den flyver her i stort antal hvert år. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Flyvestation Værløse er et af de bedste steder nær København at se Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Den flyver her i stort antal hvert år, grunden er den diversitetsrige flora med masser af kløver arter. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017.
Hareskoven nær Værløse har flere lysninger. Derfor kan man opleve Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) her. Jeg har blandt andet oplevet dem nær denne lavning. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i august 2017 i Hareskoven. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Hareskoven nær Værløse har flere lysninger. Derfor kan man opleve Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) her. Jeg har blandt andet oplevet dem nær denne lavning. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i august 2017 i Hareskoven.

Mere information om Almindelig Blåfugl

Hvis man ønsker mere viden om Almindelig Blåfugl, vil jeg anbefale Den danske naturLepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som man nemt kan skabe levesteder til i haven. Så kan I bl.a. læse om Dagpåfugleøje (Inachis io) og Lille ildfugl (Lycaena phlaeas).

Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Møns Ulvshale og Møns klint er gode steder at opleve Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus). Grundet er de artsrige græssede marker, enge og overdrev. Billedet her er taget tær på Ulvshale med udsigt over Sjælland. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017.

1 tanke om “Beskyttelse af Almindelig Blåfugl”

  1. Pingback: Beskyttelse af Orange Høsommerfugl - ildfugl.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content