Celatrina argiolus (Linnaeus, 1758)
Skovblåfugl kendetegn
En sommerfugl med op til tre generationer om året. Artens størrelse varierer i størrelse med vingefang på 24 – 33 mm. Hvor af 2. generationen er den største.
Hannen og hunnens udseende
Hannens overside er smuk himmelblå, mens hunnen virker lidt lysere i grundfarven med kraftige sorte bræmmer (mørk rand) langs forvingesømmen. Dens vingefrynser skifter farve mellem sort og hvid på en skakbræt-agtig måde. Skovblåfugl er den eneste blå sommerfugl i blåvingefamilien, hvor det forekommer. Undersiden er hos begge køn gråhvid og meget lys i det. Her alene burde den ikke kunne forveksles med andre arter.
Æg, larver og pupper
Ægget har den sædvanlige blåfugl facon med netmønster og blåhvid farve. Det lægges enkeltvis på forskellige planter i Danmark. Der er to – tre generationer. Værtsplanten variere fra de to generationer. Normal klækker ægget indenfor en uge. Den lille larve æder først blomsterknopper senere frugtanlæggene på planten. Larvens farve afhænger af det den spiser. Fx har Allan Bornø Clausen observeret, at larven bliver blå, når den spiser lucerne. Larvetiden er meget varierende men ca. fem uger. Puppen er normalt brunmarmoreret og klækker enten efter to – tre uger. Årets sidste generation overvintre, som den eneste af de blå blåfugle som puppe.
De tidligste Skovblåfugle ses i april. Normalt er første generation mest talrig i slut april – start maj. Den kan opleves indtil juni, hvor den bliver mere fåtallig. 2. generationen flyver fra start juli, men er mest talrig i slut juli – start august. Denne generation kan opleves august ud. Ser man individer i september eller oktober er det tredje generationen.
Udbredelse af Skovblåfugl
Før i tiden var Skovblåfugl en lokal art og ret sjælden i Danmark. Dengang levede sommerfuglen primært i skovmoser. I ca. 1996 – 1997 begyndte arten at blive mere almindelig bl.a. i byer. Her ses den i både parker og haver. Det er også her at den idag er mest almindelig. Man tænker, at det skyldes en indvandring sydfra, af en anden infra-subspecifik form, men det kan også skyldes klimaændringer. Antallet af individer svinger meget fra år til år. Skovblåfugl kan opleves i det meste af Europa, og den har de seneste år bredt sig meget nordpå fx i Sverige, hvor den er blevet en mere almindelig i bybilledet. Den er en af verdens mest udbredte blåfugle.
Beskyttelse af Skovblåfugl (Sværhedsgrad 1)
Skovblå er en af de sommerfugle, som bedst har tilpasset sig menneskets havekultur. Da den også flyver fint, kan derfor ses udforske omkring sit levested og let finde nye. Den er derfor også taknemlig at indrette have og parker efter. Mange vil opleve, at de sikkert har elementerne allerede, men måske skal finpudse havedesignet lidt. Flere af dens nødvendige nektarplanter og værtsplanter gavner også andre sommerfugle. Det er fx Aurora (Anthocharis cardamines), Dagpåfugleøje (Inachis io) og Græsrandøje (Maniola jurtica). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som er vigtige i Skovblåfugl (Celatria argiolus) forvaltning/ beskyttelse.
Nektarplanter
Skovblåfugl er en af de danske arter, som ikke rigtig går på nektarplanter. Undtagelsen er nu især Mahonie (Mahonia aquifolium) – Som også er en nem haveplante – og Skov-Fyr (Pinus sylvestris), hvor den godt kan lide at suge på de harpiks overtrukne hunblomster.
Skovblåfugl er kendt for at have en forkærlighed for at suge saft fra ekstrementer og jord. Den er tilmed i “Danmarks Dagsommerfugle” af Torben W. Langer (år 1960) beskrevet som en art, som foretrækker udflydende træsaft (gerne fra pil), ådsler og frisk gødning. Der er siden sket en drastisk udvikling i dens habitat. Den virker også til at have fået mere smag for nektar.
Værtsplanter
I den 1. generation som flyver i april – maj er værtsplanten traditionelt Tørst (Frangula alnus) og Vedben (Hedera helix). Men i det seneste år har arten også brugt Lucerne, Kattehale, Dværgmispel, Brombær, Benved, Tornblad, Hvidtjørn med fl. arter. Værtsplanten variere også efter om det er 1., 2. eller 3. generation. Det er en art med mange værtsplanter! Herunder ses de fleste af de planter, som hunnen lægger æg på i Danmark. Læg mærke til hvor mange arter, der er tale om!
Planter fra overdrev (tørt)
- Farve-Visse (Genista tinctoria)
- Hedelyng (Calluna vulgaris)
- Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos)
- Tornblad (Ulex europaeus)
Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtighed)
- Almindelig Benved (Euonymus europaeus)
- Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria)
- Almindelig Mosebølle (Vaccinium uliginosum)
- Almindelig Snebær (Symphoricarpos rivularis)
- Almindelig Vedben (Hedera helix) – Nem haveplante (og mange andre insekter og smådyr har gavn af den)
- Blåbær (Vaccinium myrtillus)
- Løgkarse (Alliaria petiolaria) – Nem haveplante
- Pil (Salix sp.) – Nem Haveplante
- Rød Kornel (Cornus sanguinea) – Nem haveplante
- Stor Fladstjerne (Stellaria holostea)
- Tørst (Frangula alnus)
- Vrietorn (Rhamnus cathartica)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
- Solbær (Ribes nigrum) – Nem haveplante
- Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) – Nem haveplante
- Brombær arter (Rubus sp.)
- Buksbom (Buxus sempervirens) – Nem haveplante
- Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
- Giftig Kronvikke (Securigera varia)
- Humle (Humulus lupulus)
- Kattehale (Lythrum salicaria)
- Klokkelyng (Erica tetralix)
- Kobberrose (Rosa glauca)
- Kristtorn (Ilex aquifolium) – Nem haveplante
- Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus) – Nem haveplante
- Liguster (Ligustrum vulgare) – Nem haveplante
- Muse-Vikke (Vicia cracca) – Nem haveplante
- Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
- Robinie (Robinia pseudacacia) – Nem haveplante
- Stenkløver arter (Melilotus sp.)
Adfærd
Den flyver ivrigt og iltert omkring. Når solen skinner, er den især aktiv. Den er en de sommerfugle, der er mest ivrige i solskin i Danmark. Den kan flyve højt (1 -6 meter over jorden) og vildt i buske og træer. Alene denne adfærd kan bruges til at bestemme arten, for der ikke er andre danske “blåfugle” der flyver så højt. Jeg bor selv i etageejendom, og har flere gange set en skovblåfugl i ejendommens tilhørende gårdhave. Skal man tage billeder af sommerfuglen, er det bedst på skyede dage, især dem med få solstrejf. Det er her den har størst tildens til at vise sin overside, for det meste er vingerne slået sammen, når den suger nektar eller solbader. Hos Skovblåfugl er hunnen mellem blomsterbesøg og æglægning lige så aktiv som hannen, hvilket ikke er normalt for dagsommerfugle. Man ser sjældent parringen, som foregår i halvhøje træer og buske eller i tæt vegetation. Hannen patruljer omkring efter uparrede hunner.
Beskyttelsesmetode
Som nævnt har Skovblåfugl tilpasset en levevis der passer til vores parker og haver. Det er en art, som ikke kun landmennesket, men også bymennesket let kan indrette sin have/park til. Gør man det, vil den med garanti vil kvittere med at komme forbi. Skovblå kan nøjes med buske/krat og træer, som i forvejen er velkendt for haver. Lidt hundelorte og mudrede vandpytter. Den er en god flyver, især taget i betragtning, at det er en blåfugl (de flyver normalt kun lokalt). Om man er et klassisk- eller naturinteresseret have-menneske, så er det ikke svært, at opfylde artens krav. Herunder kan du/I læse en tre-trins-guide til en Skovblåfugl-venlig have:
Fire-trins-guide til Skovblåfugl
Det perfekte mikroklima
Den voksne Skovblåfugl elsker at opholde sig i skovbryn og fugtige enge/mose. Selvom den har fået et mere varieret habitat (levested). Så er det en god ide, at tage udgangspunkt i det fugtige klima. Sørg for at du/I har budskabs, træer i haven og hæk (eller på virksomhedsgrunden). De/det holder på fugt. Gerne et lille lavvandet sø eller vandhul, som der altid er vand i. Det er også med til at holde området fugtigt. Her kan man med fordel sørge for, at kanten er lidt mudret, så Skovblåfugl kan suge mineraler fra jorden her. Variationen i solrige og skyggefulde steder er vigtig. Hunnen lægger æg, hvor temperaturen er perfekt for æggenes udvikling. I varme somre lægger hun æg i kølige områder og omvendt i kolde somre.
Nektar- og værtsplanter til larverne
Skovblåfugl lægger æg på mange forskellige plantearter. De er listet ovenover i værtsplante-afsnittet. Dem hvor der står nem haveplante ud for, er arter, som man med lethed kan have i sin have/park/virksomhedsgrund. Buske og træer kan købes på planteskoler, og urter kan købes som vilde plantefrø (på fugleognatur.dk kan I se, hvor der vokser nogle, hvis du/I selv vil plukke dem). Husk på planteskolerne altid at spørge efter økologiske planter. Ellers går der mindst fire år, før planten er fri for de pesticider, som den er sprøjtet med. Det forgifter/dræber naturligvis sommerfuglene, og de andre insekter, som man ønsker at hjælpe. Sørg for at beskære planterne i sommerfuglens flyvetider (april -maj, juli – august og september – oktober). På andre tidspunkter af året, er der larver og æg på planterne. Men i flyvetiden er sommerfuglene på vingerne, og der er derfor mindst chance for at skade en kommende generation.
Jo mere plads jo bedre
Sommerfugle elsker plads som os mennesker, og Skovblåfugl er ingen undtagelse. Selvom den ikke behøver plads, kommer der flere individer, jo mere plads man giver dem. Hvis man kan få nogle gode naboer med i projektet. Så kan I også have et Skovblåfuglprojekt sammen.
Mere information om Skovblåfugl
Hvis man ønsker mere viden om Skovblåfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som I nemt kan indrette jeres have eller virksomhedsgrund til. Kan I læse om Dagpåfugleøje, Aurora og/eller Almindelig Blåfugl.