Navnets betydning

Både det danske og latinske navn angiver at arten er beskrevet i Frankrig. Armorica betyder på latin Bretagne, som er et område i Frankrig. Navnet henviser til, at den lever sydligt og elsker varme. Hvilket ikke er et dårligt navn. Et forslag til et bedre navn, kunne måske være Grumset bredpande, fordi det er den danske bredpande, som ser mest smudsig ud i farverne. Den står ikke skarpt.

Det latinske navn udtales: Pýrgus armorikánus.

Kendetegn

Den minder i sit udseende meget om sin fætter Spættet bredpande (Pyrgus malvae), men Fransk bredpande er lidt større, ikke så rap i det når den flyver, og dens hvide pletter er ikke nær så i øjenfaldende. Grundfarven er grå/brun. De hvide pletter mangler tilmed nær forvingesømmen (kanten af forreste vinge), og pletterne på bagvingerne er mere udviskede hos Fransk bredpande end hos Spættet bredpande. Der er ikke den store forskel på de to køn. Hunnerne er lidt større end hannerne, men det er stort set ubetydeligt. Det samme gælder for eventuelle variationer i udseendet – de er mere eller mindre konstante i designet. Den større variation, der kan forekomme er en lille smule variation i størrelsen på pletterne. Igen – dette er ikke noget betydeligt. Vingefanget er 20 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Hunnen lægger æggene enkeltvis oftest på undersiden af værtsplantens blade højest 1 cm fra jordoverfalden. Hunnerne vælger helst skud på ganske små planter, der er omgivet af bar jord eller mos og lav. Ægget ligner ægget af Spættet bredpande fuldstændig, men Fransk bredpande æg har lidt flere længderibber.

Larverne

Efter 10 – 15 dage klækker det lille æg, og den lille larve spinder et lille bladhus, som den spiser indefra. Senere laver den et større bladtelt, som den også bor i og æder indefra. Men i modsætning til det lille bladhus forlader den teltet i ny og næ, for at spise lidt at planten andre steder også. Du kan godt have held med at lede efter bladteltene. De er lette at opspore, for løvet visner og bliver brunligt i kontrast til resten af planten.

Den færdigvoksende larve er dækket af korte hår og er normalt brun med svage mørke og lyse længdestriber. Hovedet og nakkeskjoldet er næsten sort. Larver efter 1. generation er fuldvoksne efter ca. 2 måneder, larverne efter 2. generation (nogen gange 3. generation) overvintre som larve i deres bladhylstre som gangske små i 2. eller 3. stadium. Om foråret vokser de sig store i løbet af april.

Pupperne

Vi kender ikke meget til puppernes levevis i Danmark. Men de er brune med sorte prikker og dækket af et blågråt vokslag, der er tydeligt op vingeskederne. Puppetiden er ca. 2 – 3 uger.

Udbredelse

Før i tiden var Fransk bredpande mere udbredt. Den levede flere steder langs kysterne på Bornholm og i Nord- og Vestsjælland. Den havde mange lokaliteter ved Bornholms sydkyst samt over 20 langs kysten fra Hyllingebjerg ved Liseleje til Kobæk Strand I Nord- og Vestsjælland.

På Sjælland kan nævnes observationer fra: Nostrup,1992. Asnæs, 1980’erne. Hyllingebjerg ved Liseleje, 1987. Asserbo, 1974. Bjerge Nordstrand, 1962. Ordrup Næs, 1962. Haraldsted, 1960. Hald, 1958. Selsø, 1954. Stillinge Strand, 1950. Kobæk Strand, 1950. Nykøbing S. 1947. Store Havelse, 1944. Kregme, 1942. Sonnerup Skov, 1941. Kårup skov, 1941. Lumsås, 1940. Rørvig, 1940. Tibirke Bakker, 1938. Melby overdrev, 1935. Tisvilde, 1927. Dyrnæs, 1913. Gisseløre, 1911.

På Bornholm hvor den er forsvundet fra, kunne man opleve arten ved: Boderne, 1985. Dueodde, 1979. Strandmarken, 1978. Øster Sømarken, 1978. Vester Sømarken, 1976. Slusegård, 1972. Almindingen, 1970. Rø, 1964. Risegård, 1963. Nexø, 1963. Pedersker, 1961. Stampen, 1949. Paradisbakker-ne, 1941. Malkværn, 1936. Kobbe Å, 1935. Galløkken Strand, 1934. Arnager, 1930.

Den er ikke kendt fra resten af Danmark, og siden 60’erne er den gået voldsomt tilbage. I dag findes arten primært på Røsnæs. Her er bestandene ret stabile. Fransk Bredpande er i nyere tid også fundet på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng og yderligere et par steder. Aller lokaliteterne er i Nordvestsjælland. Røsnæs har formentlig været artens højborg siden langt tilbage i tiden. Det er også et af Danmarks varmeste steder. Værtsplanterne skulle efter sigende stadig vokse i mængder på kyststrækningerne fra Hundested til Kregme, derfor kan stederne stadig forvaltes til artens fordel. Hvis stederne bliver optimale igen – kan arten genudsættes.

De danske bestande er meget isolerede. Arten er forsvundet i Nordtyskland, og ellers kendes kun nogle bestande i Sydøstsverige. Her ser det ud til, at arten har fået det bedre. Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og i Tyrkiet mod øst til Iran. Klimaforandringer kan muligvis være en fordel for arten, hvis vi får genskabt flere af artens overdrev.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 3)

Den lever på sydvendte kyststrækninger og overdrevsagtige områder med meget lav vegetation, gerne græsset. Fransk bredpande er en af vores mest sjældne og varmekrævende arter! Sommerfuglen er i Danmark udelukkende knyttet til varme, ikke gødede og blomsterrige kystskrænter (igen med en ret lav vegetation – det kan ikke understreges nok). Her kan der på en enkelt lokalitet være 100’vis af dem. Da den en ret sjælden sommerfugl, vil jeg anbefale dig, at få hjælp fra en ekspert, hvis du skulle opdage den på din matrikel, og gerne vil hjælpe arten. Den er meget følsom omkring plejen af lokaliteten.

Krav til levesteder

Som nævnt er dette en sommerfugl, der virkelig elsker varme. De danske og svenske populationer findes også kun de steder i vores to kongeriger, hvor der er absolut allervarmest. Hvor der er flest solskinstimer, hvor der er mindst nedbør. Fransk bredpandes værtsplanter trives kun på ugødet næringsfattigt græsland med et solidt græsningstryk. Med dette græsningstryk sikres at værtsplanterne er omgivet af en ganske kort vegetation, og at dyrene laver det perfekte slid, så der kommer pletter med bar jord omkring værtsplanterne.

Mikroklimaet er meget vigtigt for denne sommerfugl. En svensk undersøgelse har vist, at Fransk bredpande forekom på fem lokaliteter, hvor den eneste forskel på disse og fire ubeboede lokaliteter, var at der var 1 grad varmere. Det er også vigtigt med mange nektarplanter på levestedet. Der er ikke undersøgelser der viser, om antallet af individer bliver mindre i tørre somre, hvor der ellers er mindre mad. Men der bliver spekuleret i, om det påvirker den voksne sommerfugls levetid, reproduktionsevne og hermed, hvor mange unger de får.

Plejen af levestedet

Det er en art, som har det rigtigt godt i sit udbredningsområde. Derfor er det vigtigt at bibeholde den gode pleje, undgå gødskning og sprøjtemidler, og fokusere på at udvikle de nærtliggende lokaliteter, som kan blive vildt gode Fransk bredpandelokaliteter. Plejen her er til de større arealer. Hvis du har et sommerhus nær en Fransk bredpande lokalitet, og ønsker at arten finder hjem til din have, kan du forsøge dig med høslæt, som beskrevet under høslæt afsnittet i opslaget om Spættet bredpande.

Græsning

Græsning anbefales for Fransk bredpandes lokaliteter. Dens værtsplanter er korte og trives godt i det græssede landskab, som også skaber det meget varme mikroklima, som denne art er særligt glad for. På både de nuværende og kommende lokaliteter er det derfor vigtigt, at der er fokus på at få skabt en optimal græsning. Her er kvæg langt det bedste græsningsdyr fortæller svenske studier (vi har ikke tilsvarende danske studier, men eksperter i de danske bestande ser samme tendenser i de danske bestande). Fransk bredpande tåler et relativt kraftigt græsningstryk gerne 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar, faktisk gerne 0,3 til 0,2 kreaturer per hektar. Det holder vegetationen i den førnævnte gode korte længde og giver gode muligheder for at jorden trædes op.

Det skaber den helt rigtige varme omkring værtsplanterne, som er nødvendig for at planternes vælges til æglægning, og som sikre et perfekt mikroklima til larverne og deres udvikling. Det er vigtigt at understrege at græsning med får ABSOLUT IKKE ANBEFALES! Får presser grønsværen sammen i stedet for at træde den op. Dertil skal det også nævnes, at et hårdt græsningstryk (som det anbefalede her) kan være fatalt for andre sommerfugle og insekter. Det hører til sjældenhederne, at en sommerfugl trives i så hårdt tryk. Derfor er det vigtigt at undersøge sin lokalitet nøje, for at sikre, at andre truede sommerfugle ikke lider skade. For at undgå dette kan det være nødvendigt med at et græsningstryk på 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar. Det kan her også være en fordel med aflastningsfolde, som kan sikre, at der ikke overgræsset på de vigtige æglægningssteder i tørre år. Her kan forvalteren evt. tilskudsfodre.

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er ret væsentlige på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Fransk bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner være at fortrække. Særligt kan Rynket rose og Havtorn være en udfordring på de kystnære lokaliteter. Disse skal konstant holdes øje med, da de kan sprede sig hurtigt, og dermed ødelægge en Fransk bredpande bestand.

Den vigtige metapopulationsstruktur

Den er ret lokal, du har med mærkningsforsøg fundet ud af, at den maks. flyver ca. et halvt hundrede meter i løbet af et par dage. I populationerne sker der derfor ikke så meget individudveksling, heller ikke hvis populationerne er blot få hundrede meter fra hinanden. Arten er ret dårligt til at sprede sig, og indtage nye områder. Derfor er det særligt vigtigt, at denne art får muligheden.

Der skal skabes en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Det gøres ved at skabe levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo til en lokalitet. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Fransk bredpande kan finde vej til din have.

Klimaforandringer

Danmark er den nordligste grænse for, hvor arten kan leve. Længere oppe bliver det for koldt. Derfor kan det tænkes, at arten har godt af klimaforandringerne, som vil kunne sikre arten en mere stabil udbredelse i Danmark, hvis vores land plejes optimalt. Med det mener jeg især, hvis vi plejer mere kystnære arealer i Vestsjælland fra landbrugsland til natur med ekstensiv græsning. Så ville vi få etableret trædesten mellem de nuværende lokaliteter samt fremtidige lokaliteter. Dermed kan vi få skabt en stor sammenhængende metapopulation (en population som består af mange små populationer, hvor individerne kan flyve frit frem og tilbage mellem hinanden, hvilket sikre genudveksling, som forhindre indavl), det vil være med til at sikre Fransk bredpandes overlevelse i Danmark på lang sigt.

Nektarplanter

På lokaliteterne på Røsnæs besøger (især den 1. generation) ivrigt mange forskellige blomster. Dens favoritter er listet nedenfor. 2. Generationen besøger Almindelig Knopurt og Rødkløver. Jeg har ikke selv studeret, hvilke planter den foretrækker. Men oplever at der mangler studier af, hvilke specifikke plantearter, som Fransk Bredpande foretrækker. Det kaster jeg mig nok over i fremtiden.

• Høgeurt (Hieracium sp.)
• Knopurter (scabiosa sp.)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Rødkløver (Trifolium pratense)

Værtsplante

Et studie fra starten af 1990’erne viste at ud af 270 æglægninger af hunnen af Fransk bredpande på Røsnæs, blev 57 % lagt på; Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), 38 % lægges på Bakke-Soløje (Helianthemum ovatum ssp. obscurrum) og 5 % på Krybende potentil (Potentilla reptans).

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Fransk bredpande flyver hverken langt eller højt omkring. Den flyver generelt ikke mere end et par cm over de korte blomster på overdrevene på Røsnæs. Den elsker det varme mikroklima ved jordoverfladen, og vil helst ikke undvære det. Den ses mest sole sig i bedste mormor-stil på en dejlig blomst eller direkte på den bare jord. 1. generationens individer besøger ivrigt forskellige lave blomster. De allerbedste blomsterknopper er i 5 – 10 cm højde. Når den bliver skræmt eller går til ro for natten, søger den op i slåenkrat og gemmer sig fra rovdyr og andre forstyrrende væsner.

Den er relativ doven – flyver ikke ret meget eller hurtigt. Det er især iøjnefaldende, når man kender de andre danske arter af bredpander, som har en del mere krudt i rumpen. Selvom den er lidt sløv, er den alligevel svær at følge med øjnene. Den er lille, rap i flugten og så er den grå/brun. Hvis du ikke sammenligner med de andre bredpander, vil man opleve at den trods alt flyver noget omkring, men den er ikke enormt territorial. Den er aggressiv over for andre insekter og sommerfugle, men ikke lige så meget som Spættet bredpande.

Denne sommerfugl er primær aktiv når det er varmt i vejret med klart solskin. Aktiviteten daler kraftigt i køligere vejr, og når der er skygge. Hannen er ikke lige så hidsig i sit territorieforsvar, som andre arter af bredpander. Men de kommer altid tilbage til det område, som de er skræmt op fra. Det er også hannerne, som er lettest at finde, da de leder efter uparrede hunner, kun afbrudt af blomsterbesøg. Parringen ses sjældent. Det er muligvis fordi sommerfuglene skjuler sig mellem tættere plantevækst.

Hunnerne tager det mere stille og roligt. De skal nok blive parret. Så de har tid til længere hvilepauser, solbadning, korte flyveture, blomsterbesøg, og efter en parring – æglægningen. Aktiviteten foregår altid nær jordoverfladen, og ægget lægges på større planter, der står, hvor græsdækker ikke overstiger en højde på 2,5 cm. Planterne skal helst stå i lavninger og være mere eller mindre dækket af bar jord eller larver og mosser. Ægget placeres på Knoldet mjødurt på blade der ligger på jorden, og på Soløje på blade der ligger mindre end en cm fra jordens overflade.

Flyvetider og antallet af generationer

Fransk Bredpande har to generationer årligt. 1. generation flyver fra midt maj til midt juni. 2. generation kommer på vingerne i slut juli. Det ser ud til, at klimaforandringerne har fået Fransk bredpande til at flyve tidligere. 2. generationen er desuden på vingerene i længere tid end 1. generationen. Man kan sagtens finde individer på vingerne i september! De enkelte individer lever maks. 14 dage, men i gennemsnit blot i 4 – 5 dage.

Indlægget Fransk Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Poppelsommerfugl kendetegn

Vingefang er 65 – 85 mm.

Navnet Limenitis er græsk og betyder havne-beskytter. Navnet er ret misvisende. Man mener det kan være opstået ved, at Fabricius, der introducerede denne sommerfugleslægt i 1807 (den første del af en sommerfugls navn henviser til slægten arten høre til) kendte Hvid Admiral (Liminitis camilla), som er en nær slægtning af Poppelsommerfugl og er fundet i havnebyen Livorno. Det danske navn Poppelsommerfugl kommer er Poppelfugl, og henviser til Bævreasp og andre poppeltræer, som sommerfuglen bruger/brugte som værtsplante.

Hannen og hunnens vinger

Hvis man lagde mærke til målene på vingefanget, vil man have set, at dette var en stor sommerfugl af danske standarder. Den er også i dag kendt for at være en af Europas største dagsommerfugle! Begge køn har en kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og et hvidt bånd på bagvingen. Begge køn har også blå glans i vingerne. Hunnen er større end hannen, og har et bredere hvidt bånd (disse kan variere i bredden hos begge køn). Poppelsommerfuglen kan tydeligt kendes på de orangerøde, halvmåneformede pletter i bagvingens sømkant.

Hannen kan i sine farver minde om hunnen af Iris (Apatura iris), men denne hun har ikke de karakteristiske orangerøde pletter beskrevet tidligere. Ser man dagsommerfuglen fra vingeundersiden, vil man opdage, at den kan minde om Hvid Admiral. Men Poppelsommerfuglen er betydeligt større!

Æg, larver og pupper

Det lille æg af Poppelsommerfugl er lysegrønt, søpindsvineformet og håret med en bikagelignende overflade. Det ligner fuldstændig Hvid admiral. Det klækkes enkeltvis på værtsplanten efter en uges tid. Denne lille larve er sortbrun med en hvid tegning på ryggen, der minder om en sadel, eller en fugleklat. Den kravler ud på spidsen af et blad, hvor den begynder at æde bladpladen på begge sider af midternerven. Den overspinder denne med silke og bruger som denne som hvileplads. Larven laver med sit spind et let genkendeligt gnavespor på bladet, som kun understreges af at den også sine efterladenskaber fast i bladranden i to små hobe på hver side af midterribben.

Når den kommer til tredje larvestadie begynder den at forberede sig til vinteren. Den gnaver et lille rundt bladstykke løs, hæfter det til en gren og former det til et cigarformet hylster med en lille åbning i den ene ende. I den første tid, bruger den hylsteret som tilflugtssted, hvis det fx skulle være regnvejr. Når kulden så sætter rigtig ind, sætter den sig til rette og spinder åbningen til. Så ligner hylsteret blot en fortykning på grenen. I foråret når alt bliver grønt igen, kravler den ud igen. I starten er den brunlige som bævreaspens grene og knopper. Den bliver grønnere med hvide og violette farver, som den vokser og bævreaspen springer ud.

Larven er udvokset i starten af juni, og her udvikler den sig til en puppe, der hænger på indersiden af et bævreasp blad, som larven forinden har overspindet med silke, så det krummer sig omkring puppen som et åbnet skjul. Puppen er lysebrun til flødefarvet med sorte pletter, mørkebrune vingeskeder og hoved og brune tegninger på forkroppens over- og underside. Den ser besynderlig ud med sin økseformet, brun og halvgennemskinnelig udvækst på ryggen. Efter to – tre uger klækkes den.

Udbredelse af Poppelsommerfugl før uddøen i 1961

Poppelsommerfugl har kun med sikkerhed været ynglende i Roden skov på Lolland fra 1942 til 1961. Udover denne bestand har arten været fundet enkelte gange hovedsageligt på Lolland og Falster. Før denne disse bestande er den med stor usikkerhed (ingen beviser) fundet i Søndermarken på Frederiksberg (København), Hoffmansgave på Fyn og i Padeskov på Lolland samt andre enkelte observationer som er mere eller mindre sikre som Fejø, Grevestrand, Jyderup og Broager. Hvad er sikkert, er at arten ikke er set i Danmark siden 1961, og at sandsynligheden for genfund er efterhånden er 0 %.

Beskyttelse af Poppelsommerfugl (sværhedsgrad 4)

Denne fine store dagsommerfugl levede i frodige og fugtige skove med gode brede skovveje, lysninger og overflods agtige mængder af gamle Bævreasp (Populus tremula) og/eller andre poppel-arter. Poppelsommerfuglen er ikke en træksommerfugl, og den bevæger sig ikke langt ud fra sit habitat. Derfor er chancen for at finde den i Danmark igen lille, hvis den skal komme af sig selv. Det vil kræve en kæmpe revolutioner biologisk strategi, som Sverige (eller Tyskland) og Danmark skulle samarbejde om. Det sker næppe. Den kan reintroduceres – hvilket ikke er noget man bare lige gør. Du kan læse om genudsættelse af sommerfugle under Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) indlægget.

Da den er uddød i Danmark, og bliver svær at genudsætte, får den en sværhedsgrad 4 i forvaltning. Skulle man forsøge, kræver det gennemgående studier af de bestande, som man ønsker at reintroducere fra! Vi skal vide alt om deres behov fra foretrukne værtsplanteforhold til foretrukken hvilepladser. Hvilket ville være nogle fantastisk spændende studier. Disse forhold vil man så skulle gengive til perfektion på ønsket udsætningssted.

Nektarplanter

Poppelsommerfugl er fra Danmark kun kendt for undtagelsesvist af søge blomster. Det har næppe været en vigtig næringskilde. Den har heller ikke udviklet en lang flyvetid, og hannen er kendt for kun at flyve en uges tid. Næringskilder står beskrevet under lokalitetskrav.

Værtsplanter til Poppelsommerfugl

Poppelsommerfuglen lagde i Danmark sine æg på Bævreasp (Populus tremula) eller Hybrid-Bævreasp for at være mere præcis (læs mere under lokalitetskrav).

Lokalitetskrav

Poppelsommerfugls næringskilder er meget de samme som dagsommerfuglen Iris. De elsker de lidt mere ulækre ting, som gødning, urin eller ådsler. Poppelsommerfugl er i dag, som dengang kendt for at elske at sætte sig på fugtig jord for at søge mineraler i mudderet eller hvile sig på et blad med udslåede vinger, som dens nære slægtning Hvid Admiral.

Om dagen opholdt de sig mest i trætoppene (skrevet i nutid, da den fortsat kan opleves i udlandet), og den sås derfor sjældent. Men morgen og aften kom hannerne ned og sugede fugt og næring fra ovennævnte. Hunnerne fløj i mellemhøjde i halvskygge i etageskoven. Hun blev set mere sjældent end hannen.

Den levede i Roden skov på Hybrid-asp, som blev dyrket til at lave tændstikker af. Der har været en helt særlig dynamik i skoven, som arten har trives i. Om ophøret af tændstikfremstilling falder sammen med Poppelsommerfuglens forsvinden – minder historien ikke noget om. Men det er en sag jeg personligt gerne ville blive klogere på.

Tag på Poppelsommerfugletur til Sverige

I Europa er Poppelsommerfugl kun at finde lokalt. I Sverige findes den mange steder fra Småland til Uppland. Selvfølgelig kun på passende lokaliteter. Man kan fx tager på tur til Gävle i Gästrikland, Sverige og opleve denne store smukke sommerfugl. Kigger vi syd for Danmark er arten udbredt mod sydøst. Den er ret sjælden i Vest- og Sydeueopa.

Mere information om Poppelsommerfugl

Mere information om Herorandøje

Hvis I ønsker mere viden om Poppelsommerfugl, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Herorandøje (Coenonympha hero) eller Slåensommerfugl (Satyrium pruni).

Indlægget Beskyttelse af Poppelsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Skovrandøje kendetegn

Vingefang: 33 – 41 mm. Det danske navn Skovrandøje henviser til at arten er et skovdyr og høre til Randøjerne. Det latinske navn Aegeria henviser til en profetisk skovnymfe af samme navn. Igen er arten opkaldet efter sin skovtilknyttede tilværelse.

Hannen og hunnens vinger

Hos Skovrandøje er oversiden af vingerne i grundfarven (hos begge køn) mørkebrune med hvidlig gule pletter. På oversiden kan man også i forvingehjørnet finde en øjeplet, og på bagvingen ses tre eller fire øjepletter yderligere i ydrefeltet. Man kan kende hannen fra hunnen, ved at han har et duftskæl på forvingeoversiden under diskalcelle midt på vingen (led efter et tydelig grumset område). Desuden er hannen mere spidsvinget end hunnen, og hunnens lyse pletter virker større.
Vingeundersiden er lidt lysere end oversiden. Bagvingens underside marmoreret i diskret lysebrun med grå sømfelt. Hannens bagkrop er desuden lidt længere og tyndere end hunnens korte og “mere formede” bagkrop.

Æg, larve og puppe

Ægget er hvidt og ovalt og lægges enkeltvist på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 1 uge. Larven er grøn med hvidgule sidelinjer og begynder med det samme at spise værtsplantens blade. Dens udvikling tager ca. tre uger, men det kommer an på mikroklimaet på larvens levested. Er der meget skygget foregår udviklingen en del langsommere. Den forpupper sig lavt i vegetationen. Puppen er grønlig, oftest med hvid smal stribe og nogle få hvide prikker. Puppetiden kan tage fra to til fire uger. Skovrandøje er den eneste af randøjerne, der kan overvintre både som halvvoksen larve eller puppe.

Udbredelse

Skovrandøje er nok det danske dyr, med den mest særlige udbredelse. Den mangler både i det østligste og det vestlige Danmark. Tidligere var den ret solid på Bornholm og flere steder i Vestjylland. Ellers er arten meget almindelig på Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Langeland, Fyn, Ærø og i Østjylland.

Forvaltning af Skovrandøje (Sværhedsgrad 2)

Skovrandøje er klart en skovsommerfugl. Den kan ses i løvskove og mere sandede nåletræsplantager. Den kan nu også findes i tætte parker og skovagtige haver. Her kan opleves i helt små lysninger og langs meget smalle vejrabatter. Den behøver ikke meget, bare lidt solpletter. I de store lysninger foretrækker den at opholde sig langs kanten. Det er bl.a. her at dens værtsplanter vokser og smager bedst. Hvis der går græsende dyr er det bedste levested i nærheden af tjørn.

Nektarplanter

Skovrandøje er ikke kendt for at besøge ret mange blomster. Individerne af denne art er dog kendt for at elske fx brombærblomster, blødende træer og overmodne blommer. De kan også finde på at suge honningdug fra bladlus samt lokkes på rødvinssnor. Man kan også se hanner suge på fugtig jord efter ammoniak og mineraler.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus idaeus)

Værtsplanter

• Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata) 
• Enblomstret-Flitteraks (Melica uniflora)
• Nikkende Flitteraks (Melica nutans) 
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Mose-Bunke (Deschampsia cespitosa)

Adfærd

De første dyr og forårsfornemmelser

Hannerne af Skovrandøje bliver klækket ca. en uge før hunnerne. De begynder straks at være territoriale, og meget kampivrige. De tolerer bestemt ikke andre hanner. Hannerne sætter sig som regel yderst på brede blade med halvåbne vinger, det er herfra de flyver op og skræmmer andre væk. Når hunnerne klækkes, er der kun de stærkeste hanner tilbage.

Parringen og flyvningen

Parringen ses sjældent, og den foregår gemt i buske eller træer, men kan også ske i skovbunden. Når hunnerne er parret leder de hurtigt efter gode værtsplanter for den nye generation. De har en flaksende flyvning, mens de flyver rundt i deres ofte små lysninger. De sætter sig nu også hyppigt til at hvile sig på et blad, på kviste, tørre blade eller på jorden (hvor de kan være svære at se).

Flere generation på et år

Der flyver ca. tre generationer på et år, og man kan derfor opleve Skovrandøje fra først i april til ind i oktober måned. Den første generation starter i april med at være voksne. Den anden generation starter lidt inde i juli og forsætter august ud. I slut september starter tredje generation. Det senest sete voksen (imago) individ blev set d. 23 oktober 2008 af Hand Lind.

Beskyttelse af Skovrandøje

Skovrandøje har det godt i det danske landskab i dag. Dens tilværelse i forhold til værtsplanter og levevis passer perfekt ind i vores kulturlandskab. Græsserne (værtsplanterne) har det skønt i det næringsrige landskab, og skovvejene og de små lysninger passer den godt. Her er nu alligevel en guide til beskyttelse af arten. Det kan altid gøre ekstra for sommerfuglene.

Tre-trins-guide til gode lokaliteter med Spættet Bredpande

1. Flere åbne lokaliteter i skovområder: Skovrandøje har brug for en masse lysåbne lokaliteter i skov. De behøver ikke være store, men hvis vi ønske de gavner flere andre sommerfugle, kan det godt være godt med bedre sammenhæng mellem de åbne skovpletter. Det er ikke en truet art, men andre dagsommerfugle med tilknytning til de danske skovenge klare sig knap så godt. Derfor vil vi ved at tænke lidt yderligere, og skabe sammenhængende overgangsskov og skovlysninger, kunne sikre at Skovrandøjelevestederne også bliver gode for andre sommerfugle.
2. Varme pletter: For at sikre sig, at Skovrandøje har det skønt, kræver det de ovennævnte græsser (under værtsplanter, gerne lidt brombær og smattet jord med lidt efterladenskaber. Det er ikke svært at “lave”. De skal nu helst være på steder med masser af lækker sol.
3. Ingen sprøjtning: Pesticider er skabet til at dræbe insekter. Derfor er det vigtigt med økologisk skovdrift, for at tage hensyn til insekter. Igen – Skovrangøje klare sig, og for er være ærlig, ved jeg ikke, hvor udbredt pesticider er i skovdrift i år 2022. Det er næppe et issue i de nye Natur-Nationalparker med skov. Men pesticideforbrug i skove er på min liste over ting, jeg gerne vil blive klogere på.

Mere information om Skovrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Skovrandøje, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske skovsommerfugle. Så kan I bl.a. læse om Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) eller Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).

Indlægget Beskyttelse af Skovrandøje blev først udgivet på ildfugl.com.

Det Hvide C kendetegn

Vingefang er på 41 – 55 mm. Den er opkaldet efter det hvide c, som ses på undersiden af vingerne (billede mangler, vil blive tilknyttet dette indlæg, så snart jeg har et).

Hannen og hunnens vinger

Det Hvide C er meget karakteristisk – den har helt særpræget meget savtakkede vinger – det har ingen anden dansk sommerfugl. Oversiden har orangebrun underside, med sorte pletter og brun kant. Langs kanten har arten en tyk brun kant med små hvide pletter. Bagvingerne er mere brunlige end forvingerne. På undersiden ligner vingerne bark meget mørke og let marmoreret.

På undersiden finder man det karakteristiske lille hvide c som den er opkaldt efter. Der nogle få individer, har ikke dette C, eller har en form som ligner et D, O I, J eller ligne en trekant i stedet. Derfor er det bedste kendetegn vingernes ekstremt takkede form. Man kan se forskel på hanner og hunner i vingeformen, hvor hannerne er mere spidsvinget og takket i form end hunnerne er.

Den findes i to farve-former. Den ene er en orangebrun form med kraftige kantede sorte pletter på oversiden, den anden er meget lysorange med mindre udtalte sorte pletter på oversiden og mindre takkede vinger. Den første er den mest udbredte, den anden ses sjældnere og kaldes “hutchinsoni-formen”. Denne sjældnere form kan minde om perlemorssommerfugl, når den flyver.

Æg, larve og pupper

Ægget er lysegrønt, tøndeformet med fine længderibber og har en glasagtigt overflade. Ægget der lægges af en Huchinsoni hun klækker efter en – to uger, mens ægget af en normal hun klækker efter to – tre uger. Larven af Det Hvide C er lille og gråsort i starten. Senere bliver den meget fin orangebrun med grå- eller blåsorte pletter og stort hvidt parti. Oftest sidder larven godt sammenkrøllet på nælderne, herved imitere den en fugleklat. Forpupningen sker på foderplanten, og puppen er brun med et par sølvpletter og klækker normalt efter ca. 14 dage.

Udbredelse

Tilbage i 70’erne var Det Hvide C en af de mest sjældne dagsommerfugle i Danmark. Den blev ikke registreret hvert år, og når den endelig blev registreret var det fra kratskove i det sydøstlige Danmark. Siden starten af 90’erne er arten tiltaget ekstremt i antal igen. En meget glædelig udvikling, som formentlig kan takkes af, at Elmesygen lagde sig.

I dag er Det Hvide C udbredt på næsten alle de danske øer. Den har endda fundet vej til Anholt og Læsø. I Jylland er udbredelsen også gået stærkt, den er nu ret almindelig i det østlige Jylland. Det er kun helt ude på hederne i Vestjylland, at den stadig er mere enkeltvis. Det Hvide C findes over hele Europa med undtagelse af de nordligste egne.

Forvaltning af Det Hvide C (Sværhedsgrad 2)

Arten er oprindeligt tilknyttet blomsterrige skovlysninger, hvor den stadig kan opleves i selskab med andre takvinger og Kejserkåben (Argynnis paphia). Den traffes også meget uden for skoven, og kan i dag opleves i haver og parker lige så meget, der skal bare være de rigtige planter. Den flyver godt, men er nemmest at få i haven, hvis man bor op af steder med elmetræer eller hvor der har været nælder og humle i mange mange år. Selv bor jeg tæt på en bestand, og ved at plante Humle (Humulus lupulus) i haven har jeg fået logget arten til, og jeg fik larver og pupper sidste år. Det er en mega fed larve – stor anbefaling at få i haven.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• –

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Pil (Salix sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Asters (Aster sp.)
• Brombær (Rubus fruticosus)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)

Den 1. generation som flyver i juni og Juli er meget glad for tidsler, Brombær, Hjortetrøst og i haverne Sommerfuglebusk. De går også til blødende træer. i Sensommeren er de fortsat glad for sommerfuglebusken samt asters og rådnede frugter som Brombær, Blomme, Mirabel og Æble. Man kan også logge dem til en rødvinssnor, samt se dem på rovdyr-ekskrementer.

Værtsplanter

Det Hvide C lægger sine æg enkeltvis ved kanten af blade på toppen af planten Stor Nælde (Urtica dioica), Humle (Humulus lupulus) og/eller Skov-Elm (Ulmus glabra), Småbladet Elm (Ulmus minor) og Skærm-Elm (Ulmus laevis).

Det Hvide C har altså flere værtsplanter. Tilbage i tiden var den sjælden, hvilket højest sandsynligt skyldtes dens forkærlighed for at lægge æg på elme-træer. Det blev observeret elmesyge i Danmark i 1955. Gennem årene tog den til, og den har siden 80’erne inficeret modtagelige danske elme. Da værtsplanten blev sjælden, blev sommerfuglen det også. Den kunne nu heldigvis også bruge andre værtsplanter, og i dag ser den nogle steder ud til at foretrække enten Humle eller Stor Nælde.

Adfærd

Det Hvide C er en dygtig flyver og kan flyve relativt langt. Den er nu ret sky, og flyver hurtigt op. Den elsker at sole sig i kratbevoksninger.

Årets første individer og deres larver

De overvintrende individer kommer frem i marts/april. Her parre de sig og hunnerne lægger æg til årets første generation. Før i tiden kom arten først frem i slut april, men klimaforandringer gør, at Det Hvide C nu flyver tidligere. Nogle larver vokser ret hurtigt, og disse ville allerede kunne observeres som pupper omkring Sankt Hans. Samme pupper klækker således i slut juni. Disse tidlige dyr får ofte den lyse Huchinsoni-form. De larver der tager det mere stille og roligt, forvandles først til voksne (imago) individer i juli, og langt de fleste bliver den mørkere form. Forsøg har vist, at larver som får masser af lys (skal simulere de lange dage i juni) giver flere Huchinsoni individer.

De nye generationer hen over sommeren

Huchinsoni-formen parre sig med det samme som voksne. Hvorefter hunnen lægger æg. Disse æg vil i august og september bliver til voksne individer i året 2. generation, som alle er den normale form. De senere medlemmer af 1. generationen, får en 2. generation nogle uger efter. De individer, som man ser i sensommeren, er både individer fra 1. og 2. generationen. Det Hvide C flyver overordentlig stærkt. Man kan især se hanner i stor fart, når de bliver skræmt op fra deres udkigsposter. Den flyver som regel tilbage til samme udkigspost, for det er gerne det bedste sted at slikke sol og holde udkig samtidig. Det er hannerne, som har udkigsposter. De sidder gerne det meste af dagen på denne post. Den er som regel i et par meters højde på et blad eller stammer og den flyver ud og skal undersøge alt der bevæger sig; rivaler, andre insekter, fotografter m.m..

Klargøring til overvintring

Det Hvide C er blevet set så sent som den 12 december! Det er de voksne, som overvintre, og det kan både være individer af 1. og 2. generationen. Når det er tid formoder man, at den finder sig et overvintringssted mellem blade og grene eller i hule træer. Her bliver den så, indtil varmen kommer igen næste forår, hvor årscyklussen starter forfra.

Beskyttelse

Tre-trins-guide til Det Hvide C have

Det er vigtigt at huske at plante nektarplanter der dækker hele flyvesæsonen, så der altid er planter

Det Hvide C trives i mest i skovlignende lokaliteter. Det kan man også finde i parker og villakvarterer. Den er oprindeligt et skovdyr, men dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Arten kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom, for at give den en hånd. Men ønsker man at studere artens fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Det Hvide C have:

Tre-trins-guide til Det Hvide C have

1. Det perfekte mikroklima. Det Hvide C haver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade, gerne på en træstamme) og skyggeområder. Begge dele skal gerne være nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte. Husk piletræer i nærheden til de tidlige individer og frugttræer til de sene. Det Hvide C er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et vigtigt lokalitets krav. Det er også vigtigt at passe på de gamle piletræer, da de bløder mest, og dermed giver artens den vigtige forårsnæring. Denne saft er vigtig for mange andre insekter også. Husk ikke at bruge sprøjtegifte!
3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer. Her kan Det Hvide C finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Det Hvide C, hvis man oplever at området bliver forstyrret.

Mere information om Det Hvide C

Vil I læse mere om Det Hvide C, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit indlæg om fx Dagpåfugleøje (Inachis io) eller Admiral (Vanessa Atalanta).

Indlægget Beskyttelse af Det Hvide C blev først udgivet på ildfugl.com.

Kendetegn

Vingefang: 58-64 mm.

Navnet Admiral betyder den beundringsværdige. Det kommer fra ordet Ammiralis, som er afledt af det latinske ord ammirabilis = den beundringsværdige.

Hannen og hunnens udseende

Admiral er nem at kende – en meget karakteristisk dagsommerfugl. Hannen og hunnen er ens, med en overside der er sort med et rødt bånd og hvide pletter i forvingespidsen. På forvingens underside går mønsteret igen med sort grundfarve, rødt bånd og fine hvide pletter, hvor spidsen er marmoreret mørkebrun, hvilket matcher bagvingens underside, som udelukkende er marmoreret med lysere sømfelt. Den ligner ingen anden dansk art – ikke til at tage fejl af.

Det er meget besværligt at bestemme hanner og hunner. Med mindre man studere adfærden, hannen forsvare territorier og slås i spiralflugt, og hunnen lægge æg. Som hos Dagpåfugleøje (Inachis io), som er nær beslægtet (samt flere andre arter i Takvingefamilien), vil bestemmelsen kræve et nærbillede af forbenene, hvor et stærkt trænet øje vil kunne se, at hannen af Admiral har her flere hår og færre segmenter på forbenene end hunnerne. Hvis man videre får et godt nærbillede af hannens bagkrop, kan man måske se “Claspers” (små tænger), som hannen bruger til at holde hunnen fast mens de parrer sig.

Æg, larve og puppe

Ægget er grønt med otte – ti markante, glasklare længderibber. Æggene lægges enkeltvis på oversiden af hvert af de små blade af værtsplanten. De er meget små i forhold til sommerfuglens størrelse, men til gengæld kan en admiral-hun lægge op til 1000 æg.

Efter fire til fem uger forlader larven ægget, og her spinder den ved basis af nældebladet sammen som et lille kræmmerhus. Heri tilbringer den sit første larvestadie. Larvens farve variere fra sort med hvidgul melering til lyst brunlig, rødbrun eller gulliggrøn. I de næste stadier skjuler larven sig i et hylster, som den konstruerer ved at spinde randene sammen på et nældeblad. Den æder gradvist sine skjul indefra og flytter gang på gang til nye skjul, som gerne er større (da den vokser til). Til sidst spinder den flere blade sammen.

Når larven efter godt tre uger er udvokset gnaver den tit stilken over 10 – 12 cm under skudspidsen, så toppen knækker. Larven forpupper sig nu, under den afbrækkede top og de øverste blade under knækket i et lille sammenspundet telt.

Det er let at finde puppeteltene, og også bladhylstrene med de mindre larver er nemme at finde, når man først ved, hvad man leder efter. Mange sammenspundne nældeblade, som dog også laves af mange af andre dyr som edderkopper.

Puppen er mat blågrå med et fint mønster af hårfine sorte streger og med guldskinnende metalpletter på siden. Den grålige farve skyldes et tyndt vokslag. Admiralen er en puppe i et par uger.

Udbredelse

Det er en af Danmarks mest almindelige arter. Den er udbredt i hele landet, og siden den flyver godt, kan man også møde den på helt små øer. Det er en træksommerfugl, som hvert eneste forår finder vej til Danmark, og den nydes især i sensommeren og efteråret, hvor den findes på nedfaldsfrugt og sensommerblomster. Den er udbredt i det meste af Europa, Afrika, Asien, New Zealand og Australien (de sidste to er den udsat på).

Forvaltning af Admiral (sværhedsgrad 1)

Admiralens naturlige levested er skovlysninger i blandingsskov. Det er oftest på fugtige steder med masser af værtsplanter. Fordi Danmark de sidste 100 år er blevet meget nærringspåvirket, har værtsplanten for larverne bredt sig en del. Derfor klare Admiral sig fint i kulturlandskabet på steder som private haver, parker og hegn langs marker. Den kan findes overalt, da det er en træksommerfugl. Den er talrig i fugtige skovbryn og -lysninger samt næringsrige moser. Her vokser en masse planter, som den har stor glæde af.

Den største koncentration af Admiral findes nu i frugthaver, hvor de kan optræde i hundredevis på nedfalden frugt, som er deres favoritmåltid. Personligt har jeg oplevet en kæmpe sværm på det østlige Møn i et meget gammelt slåenkrat i august 2017, hvor der også voksede nogle gamle æbletræer. Her sad flere hundrede på de nedfaldne æbler under et enkelt æbletræ. Admiraler er i stand til at lugte gæret frugt- eller træsaft på meget lang afstand, og kan derved let finde de (efterhånden) sjældne gamle gode krat med lækkert gæret saft.

Nektarplanter

Admiral suger skam nektar, men dens føde består mest af saft fra blødende træer og nedfalden frugt. Når den ankommer om foråret, er den meget glad for de tidlige nektarplanter som Mælkebøtter (Taraxacum sp.), Sejlerpil (Salix caprea), Mirabel (Prunus cerasifera) og Kristtorn (Ilex aquifolium). Den nyder også hele sommeren igennem at suge saft på ovenstående træer samt Birk (Betula sp.). Den kan også lokkes på en rødvinssnor. Om sommeren nyder den nektar fra planter som Tidsler (Carduus sp.), Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) og Sommerfuglebusk (Buddleja davidii).

Den er nu udpræget en sommerfugl med forkærlighed for nedfaldne rådnede frugter, hvor de kan sidde rigtig mange samlet. Her er den særligt glad for æble-, pære, og blommetræer. Gerne gamle sorter, da de har mest næring (og om foråret mest nektar). Lad derfor endelig nedfaldsfrugten ligge til sommerfuglen. Admiral kan blive så beruset af den gærede saft, at man kan få dem op på hånden.

Værtsplante

Værtsplanten er den helt almindelige Stor Nælde (Urtica dioica), men den bruger også de andre nælder; Skov-nælde (ssp. dioica var. holosericea), Sump-Nælde (Urtica Kioviensis) og Liden Nælde (Urtica urens).

Adfærd

Admiralen er ingen sky sommerfugl. Den nyder at sidde og slikke sol med udbredte vinger på varme flader som træstammer, klippeflader, mure og stengærder, og den vender sig altid med vingeroversiden mod solen. Hanner holder et territorium fra tidlig morgen til sen aften, ofte på en skovlysning med nælder. Ser de en anden han, bliver denne han angrebet og de flyver op i en spiral. Hunnen har en noget rolig adfærd, og bruger det meste af sit voksenliv, på at finde gode steder at lægge æg. Det er en sommerfugl, der elsker at sole sig på den bare jord mellem måltiderne.

De parre sig i april/maj når de ankommer til Danmark fra deres overvintring vest for middelhavet. 2. generationen som klækker i juli parre sig og lægger æg herhjemme. Det er denne generation, som vi danskere ser mest til, og som for det meste topper i slut august og start september, men det kan nu variere en hel del. De danske individer lægger også æg i Danmark, og det er denne 3. generation, som flyver til middelhavet igen, når det bliver koldt i Danmark hen på efteråret. Denne trækadfærd deler admiral med Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui). Dette er ikke en trækken, som vi mennesker lægger mærke til, for admiralerne flyver alene afsted og gør derved ikke et stort nummer ud af det.

Beskyttelsesmetode

Admiral trives i mange forskellige typer af habitater. Fra naturens side er den et skovdyr, men dens levevis passer perfekt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Admiral kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom. Men ønsker man at gøre livsbetingelserne perfekte for Admiral er herunder en tre-trins-guide til den perfekte Admiralhave. Disse tiltag vil også gavne arter som Dagpåfugleøje, Tidselsommerfugl, Nældens Takvinge (Aglais urticae).

Tre-trins-guide til Admiralhave

1. Det perfekte mikroklima. Admiral skal bruge områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) i form af stendiger og træstammer, samt skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde. Det perfekte sted at lægge æg er afhængig af vejret.
2. Nektarplanter; er vigtige for enhver sommerfugl. Admirals står nævnt under afsnittet med samme navne. Her er det især vigtigt med lade træerne blive gamle og “rynkede”. De har den bedste saft. Det er også vigtigt, at finde gamle danske sorter, da de blev udviklet i en tid, hvor man gerne ville have insekter til at bestøve planterne. Så de har meget mere nektar og næring end moderne udviklede arter. Ved foråret er det vigtigt, at lade blomster stå uforstyrrede, og lade mirablen stå i fred. Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Admiral. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! 
3. Værtsplanter; Admiral skal bruge Brændenælder til at gennemføre alle livstadier på. Det er en ret sjov oplevelse af følge dem gennem sommeren. Få en fed oplevelse med familien eller kollegaer ved at lave et Brændenældebed (se under Dagpåfugleøjes værtsplanter).

Mere information om Admiral

Vil I læse mere om Admiral, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermans bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit indlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).

Indlægget Beskyttelse af Admiral blev først udgivet på ildfugl.com.

Herorandøje kendetegn

Vingefang er 25 – 30 mm.

Sommerfuglen er opkaldt efter Hero fra Thrakien, som var præstinde for Afrodite den græske gudinde for skønhed og kærlighed.

Den ligner Perlemorrandøje, men er mørkebrun på oversiden med tre øjepletter, som lige akkurat kan ses. Den har en gråbrun bagvingeunderside med en bred sølvstribe i ydrefeltet efterfuldt af seks orange/okkerringet sorte øjepletter med hvid spot i midten, hernæst følger en sølv & okkerstribet sømkant med gråhvid frynsekant.

Hannen vs. hunnen

Hunnen har kraftigere tegninger end hannen, men herudover er forskellen ikke stor på de to køn.

Æg, larver og pupper

Ægget er den fineste lysegrønne farve og afrundet i en lille tøndeform, hvor der er ca. 35 svage længderibber. Det klækker efter et par uger omkring d. 1 juli. Larven vokser langsomt, når den sætter sig til overvintring i græsset i efteråret ved 3. eller 4. larvestadie er den kun 10 mm. Efter overvintringen er den udvokset i midten af maj, hvor larven er ca. 20 mm lang og den klareste græsgrønne farve, med en yndig gul sidelinje, mørkegrøn rygstribe, flere svage mørkere og lysere længdestriber på ryggen og grønt hoved. Den ligner sine danske slægtninge i Coenonympha familien. Men Herorandøje kan kendes på, at den på hele kroppen er svagt tværstribet af utydelige, hvidgule linjer. Herorandøje puppen ligner puppen af Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus) på en prik. Den er grøn med mørke linjer langs vingeskederne, buttet og godt 10 mm lang. Den hænger med bagenden fæstnet til et græsstrå nær jorden og klækker som regel efter ca. 2 uger.

Udbredelse af Herorandøje før uddøen anno 1982

Herorandøje havde flere solide bestande på Sjælland. Den levede på mange lokaliteter på Nord- og Midtsjælland og kunne optræde i stort tal på nogle af stederne. Fx Allindelille fredskov, hvor den levede frem til 1943 og Nordskoven ved Jægerspris, hvor den fandtes indtil 1957. Herudover levede arten op til år 1950 ved Freerslev Hegn, Hareskov, Humleore, Kværkeby Mose, Køge Ås, Lyngby Mose, Sorø, Stenholtsvang, Svenstrup ved Borup, Tisvilde, Tokkekøb og Vaseskov. Den blev frem til 1959 set i Slagelse Lystskov. Frem til 1982 fandtes arten både ved Lellinge og Vemmetofte. Før i tiden, var begge steder kendt, som værende gode lokaliteter for flere arter. Men områderne er ikke blevet plejet efter artens behov. Derfor uddøde Herorandøje, og den kommer ikke igen af sig selv. I resten af Europa er arten meget sjælden og i tilbagegang. Den findes meget spredt og lokalt i Mellemsverige og Mellem- og Østeuropa. Genudsætning er grundet artens sjældenhed meget risikabel. Du kan læse mere om genudsætning under indlægget om Mørk Pletvinge (Melitaea diamina).

Beskyttelse af Herorandøje (Sværhedsgrad 4)

Det var en kedelige nedgang i den danske bestand. De danske levesteder var sjællandske skovenge og lysninger i ældre skove. Dens levesteder fik op gennem 1800- og 1900-tallet langsomt lov at vokse til grundet ophør af høslæt og græsning i skove, mens beplantning med trævækst især granner tog til. Der var ikke længere penge i at sætter dyr på græs, og pengene i de hurtigt voksende granner talte for sig selv. Det hele kulminerede nærmest gennem 40’erne og 50’erne, hvor dens levesteder for alvor forsvandt.

I dag taler vi meget om blomster til sommerfuglene. Men det vil ikke være en hjælp for Herorandøje, da den ikke er særlig blomstersøgende, den er mere til at hvile sig i græsset, det er også her parringen foregår. Den er virkelig glad for græs, det er også her (på både blade og strå), at den lægger æg, men mere om det under afsnittet værtsplanter.

Nektarplanter

Vi ved ikke, hvilke nektarplanter de danske Herorandøje individer brugte. Jeg har heller ikke fundet andre kilder, der beretter om nektarplanter, som arten foretrak. I udlandet er det heller ikke beretninger om nektarplanter.

Lokalitetskrav

De danske levesteder var soleksponerede sjællandske skovenge og lysninger i ældre skove, hvor der forekom en rig diversitet af græs-, urte- og buskearter – såkaldt god gammel blandingsskov. Hvor der blev udført traditionel landbrug med høslæt og græsning. Det giver måske sig selv – men engene skulle være ugødsket. Den slags enge er stort set forsvundet i Danmark, da det traditionelle landbrug med græsning og stævningsdrift ikke længere er profitabel. Den er dengang registeret på både fugtige og mere tørre skovenge. Det kan tale for, at arten har været tydeligt påvirket af mikroklimaet. Den er i stand til at flyve i nogle få meters højde langs træer og buske, her kan den også finde på at sætte sig på deres blade.

Tag på Herorandøjetur til Skåne og Tyskland

Arten findes bl.a. i det sydlige Skåne og i Tyskland. Mange steder her overlever den langs skovveje og frilagte arealer under el-ledninger. Man kan bl.a. opleve den ved Östanås i Sverige. Her har min medsommerfugleentusiast fotograferet den i 2021. De nærmeste lokaliteter er langt fra Danmark. Sandsynligheden for at arten finder til Danmark igen er lille. Men hvis vi ønsker at give en chance, skal vi begyndte at anvende gammel skovdrift igen. Det gode ved denne driftsform er, at den ikke kun gavner Herorandøje, men også mange andre insekter, planter og svampe. Uanset om Herorandøje kommer “hjem” igen eller ej, får vi altså et stort udbytte ud af driftsformen.

Værtsplanter til Herorandøje

Man ved ikke, hvad der var værtsplanter for Herorandøje i Danmark. I fangeskab er det lykkes af bruge Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata), men æglægning er ikke set i Danmark, ligesom larven heller aldrig er fundet i Danmark. Larverne kunne formentlig leve på flere forskellige græsarter. I udlandet er det bevist, at arten lever på Mose-bunke (Deschampsia caespitosa) og Akselblomstret star (Carex remota). Den har med garanti flere værtsplanter. Skulle man forsøge sig med genudsætning i Danmark, er det kritisk vigtigt, at vi studere individer fra de populationer, som vi vil hente individer fra. De skal studeres grundigt for æglægningen! Både hvilke arter, som de lægger æg på, men også hvor på planten æggene lægges, og hvordan varme, fugtighed, sol og vindforhold er omkring planten, også gerne næringsbalance i jorden nær planten, så vi med sikkerhed kan sige, hvad den ønsker sig af dens lokaliteter.

Beskyttelse af Herorandøje

Ønsker vi at arbejde for genudsættelse af Herorandøje, kræver det fokus på mosaikdrift i skove. Her skal være masse af skovenge, både i lavninger (gerne ved søer) og på højdedrag i skovene, og de skal være sammenhængende. Så arten kan flyve frem og tilbage mellem lysningerne uden at skulle gennem træoverskygget jord.

Mere information om Herorandøje

Hvis I ønsker mere viden om Herorandøje, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina) eller Svalehale (Papilio machaon).

Indlægget Beskyttelse af Herorandøje blev først udgivet på ildfugl.com.

Slåensommerfugl kendetegn

Slåensommerfuglen er en af vores mest mystiske sommerfugle.

Den er måske – måske ikke uddød i Danmark.

En ting er sikkert, den lille brune sommerfugl med et vingefang på 26 – 35 mm. er en sommerfugl, som vi skal holde mere øje med.

Den er opkaldet efter værtsplanten. Pruni betyder blomme på latin, og henviser til den plantefamilie som værtsplanten Slåen hører til.

Hannen vs. hunnen

Grundfarven er brun, på oversiden er den mørk med orange bånd i sømfeltet. På undersiden er den lysere brun med smal hvid linje i ydrefelt, og på bagvinge et bredt rødt bånd i sømfelt med store sorte pletter i række indadtil med kort hale.

Sommerfuglens udseende variere nærmest ikke, det er kun intensiteten af oversidens orange sømpletter og undersidens hvide linjer, som varierer. Ser man Slåensommerfugl tæt på, er undersidens tegninger meget karakteristiske.

Slåensommerfugl minder i udseende meget om det hvide W (da den også lever samme steder, kan man let bliver forvirret). Slåensommerfuglen kan kendes fra Det hvide W på, at bagvingernes orange bånd er langt bredere end hos det hvide W. Det strækker sig hele vejen fra forkanten til bagvingehjørnet. Kommer man meget tæt på Slåensommerfuglen, kan man også se dens karakteristiske små, dråbeformede, sorte pletter, der indadtil er afgrænset af hvid markering. Desuden mangler den i den hvide streg på bagvingens underside et tydeligt W. Det sidste kan man ikke bruge i felten, det er for svært at se.

Æg, larver og pupper

Æggene er fladt makronformede med de fineste nettegninger. De er som regel gråbrune som nylagte, efter et par uger bliver de nogen gange mørkebrune. Andre gange blive de ved med at være gråbrune. Larven er færdigudviklet efter tre uger i ægget, men det bliver derinde og overvintre der. Æggene er meget svære at se normalt, om vinteren kan de bliver overvokset af alger, hvilket ikke gør jagten nemmere. Først i april gnaver larven et lille hul i toppen af ægget og kravler ud. Her opsøger larven en blomsterknop, som den gnaver hul på og fortære den, ved at æde af den udefra.

I andet og tredje stadie er larven mørkt rødbrun i begge ender, og lys rosa hvid eller hvidgrøn på midten. Det kan lyde mærkeligt, men farvekombinationen gør larven godt kamufleret ved blomsterknopperne, som den bevæger sig imellem for at æde. Efter det tredje hudskifte, finder larven et blad og skifter farve til grøn med 4 – 5 par gullige, rødlige eller brunlige rygpunkter.

Når larven er udvokset i starten af juni, er den helt græsgrøn. Så spinder den en silkepude på en gren og sætter sig til rette. Inden forpupningen bliver den ganske kort og hvælvet som en lille skildpadde. Puppen er meget kort og tyk. Den er først grønlig, men bliver hurtigt mørkt sortbrun med hvide partier på panden og bagkroppens sider samt på ryggen i en såkaldt “sadel” mellem for- og bagkrop.

Udbredelse af Slåensommerfugl – før uddøen?

Slåensommerfugl har altid været meget sjælden i Danmark, og kun fundet på Sjælland og Lolland-Falster. Den er med sikkerhed fundet i Allindelille Fredskov, Borup, Bremersvold, Padeskov, Bromølleskov ved Jyderup, Knuthenborg, Lellinge Overdrev, Mellemskoven på Falster, Rudbjerggårds skov på Lolland, Sundby Storskov, Svendstrup og Hestø.

Den sidst kendte lokalitet var Hyde Skov på Østlolland. Jørn Bittcher og Jan F. Rasmussen fandt den her i 1984. Men et enkelt eksemplar skulle også være fundet af Keld Gregersen på lyslokning i Løgnor (Toreby skov). Siden er Slåensommerfugl ikke fundet i Danmark, og den formodes uddød.

Sagen er nu den, at vi ikke med sikkerhed ved, om Slåensommerfugl findes endnu i Danmark eller ej. Den er ikke godt nok eftersøgt til, at vi med sikkerhed kan sige det. Findes den i landet, er det på Lolland eller Falster. Her er der flere skove, som virker egnede. Den er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa. Den er også ret almindelig i Sydsverige, især på de lokaliteter med slåen i de østlige egne.

Beskyttelse af Slåensommerfugl (Sværhedsgrad 4)

Denne sommerfugls eksistens mysterium, hvilket gør det svært for mig at skrive nøjagtig, hvad vi skal gøre for at hjælpe den. Findes den på Lolland eller Falster, skal fokus klart ligge i at forvalte arten her. Hvis ikke, skal man overveje den spredningsevner fra Sverige over til Nordsjælland. Her er det vigtigste spørgsmål nu – hvorfor forsvandt den? Den er ikke studeret godt nok i Danmark, til at vi ved det.

Det er ikke mangel på værtsplante, den vokser over det hele. Det kan måske være mangel på passende gamle skovbryn og krat med slåen tæt ved skovlysninger? Det var her man fandt den. Den kan måske ikke lide de yngre slåen? Det lyder mærkelig, at det skulle være klimaet, når den klare sig fint i Skåne. Kan det være negativ påvirkning af landbruget? Sprøjtemidler? Vi ved ikke helt hvorfor den forsvandt. Men vi mennesker har med sikkerhed, ikke forvaltet naturen godt nok til den trives, eller kunne klare store udsving i miljøet. Den populationer kan være blevet for små. Det gør arten ikke kan klare sig, skulle der ske store ændringer på den ene lokalitet. Så kan den ikke flygte til et andet sted, og må uddø.

Ønsker vi den tilbage, skal vi studere de nærmeste bestande i Skåne. Vi skal lære disse Slåensommerfugl individers behov at kende, så vi kan skabe eksakte kopier, at de lokaliteter den lever på, bare i Danmark.

Nektar behov

Den lever i modsætning til de fleste af vores sommerfugle ikke af nektar, den har en unik tilpasning. I Skåne ser man den ofte oppe i Stilk-eg (Quercus robur), Vintereg (Quercus petraea), Vildæble (Malus sylvestris) og Slåen (Prunus spinosa), hvor den suger honningdug, som bladlus (Aphidoidea sp.) har lagt som tynd film hen over træernes blade. Hvad præcis den levede(/lever af I Danmark er dårligt studeret.

Lokalitetskrav

Slåensommerfugl er tilknyttet gamle, beskyttede slåenkrat i skovbryn og skovlysninger. Den ser også ud til, at have en forkærlighed for gammel løvskov. Jo ældre jo bedre. For artens skyld, skal vi derfor begynde at værne om de slåenkrat, vi har, og lade dem blive gamle. De skal holdes fri for anden opvækst, sprøjtemidler og næringspåvirkning. Det vil egentlig ikke kræve så meget, hvis vi med års mellemrum rydder omkring slåenkrat, hvor vi forventer den lever (eller kan komme), vil det hjælpe arten meget. Den er uden tvivl solelskende. Som nævnt, er det bedste vi kan gøre, at studere behovet hos de populationer, som lever tættest på os, så vi ved hvad arten præcis har af behov – skulle vi en skønne dag, få arten tilbage.

Tag på Slåensommerfugl tur til Lolland-Falster og Skåne

Vil man lede efter Slåensommerfuglen i Danmark, går turen til Lolland eller Falster. Men er flyvetiden kort, kun tre uger. Kommer varmen tidligt på året, skal man lede fra sidste uge af juni til midten af juli, og i kølige år skal man lede fra anden uge af juli og måneden ud. Sammenlagt er det bedst at lede Lolland og Falsters skove og krat tyndt er anden uge i juli. Er arten uddød, er bedst at tage en tur til Skåne, og studere arten der.

Værtsplanter til Slåensommerfugl

Æggene lægges på grene på planten Slåen (Prunus spiosus). For det meste, lægges ægget i et til fire årige gamle grenvinkler, med det sker også at æggene lægges ved basis af knopper eller torne.

Mere information om Slåensommerfugl

Hvis man ønsker mere viden om Slåensommerfugl, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina) eller Svalehale (Papilio machaon).

Indlægget Beskyttelse af Slåensommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Perlemorrandøje kendetegn

Vingefanget er 25 – 34 mm.

Navnet betyder “den tavse, diskrete”

Hannen og hunnens vinger

Hunnerne er størst, men ellers er de to køn ens. I flugten er Perlemorrandøje ret svær at kende. Hvis den først sætter sig, kan man se dens karakteristiske brune bagvingeunderside med 4 -5 øjepletter (en enkelt af dem er isoleret) og hvidt bånd, som har givet arten sit danske navn. Bagvingeoversiden er brun. Forvingeundersiden er orange med et svagt mørkt vingesøm. Forvingeoversiden er orange med nogle tydelige mørke ribber og mørk vingesøm. Der ses ikke nogle store variationer fra individ til individ, når man ser dem i luften. Men i detaljerne kan der være tydelige forskelle. Oversiden kan have en eller to små øjepletter nær forvingespidsens spids. Der kan være tydelige øjepletter på bagvingerne, og vingernes rodfelter kan være næsten lige så mørke som sømfelterne. Den lille øjeplet ved forvingeundersidens spids kan mangle, og bredden af det hvid bånd over bagvingeundersiden kan variere i, hvor stort det er.

I flugten kan arten godt minde om andre Coenonympha-arter. Den kan især minde om den sjællandske Herorandøje (Coennympha hero), som også er uddød fra Danmark. Men Herorandøje er mørkere. Den kan også minde om Moserandøje (Coennympha tullia) men denne lever i højmoser og hedemoser med kæruld – Den lever altså på helt andre lokaliteter – og så har Moserandøje ikke det hvide bånd på bagvingeundersiden. I forhold til levesteder er det kun den almindelige Okkergul randøje (Coennympha pamphilus) lever sammen med, og kan forveksles med. Men Perlemorrandøje er større.

Æg, larver og pupper

De lægger store æg, som er næsten en mm højt. Ægget har facon, som en miniatureudgave af Piet Heins superæg og er svagt lysegrønt med ca. 35 meget svage længderibber. Efter et par uger klækker det. Larven vokser langsomt, og den er kun ca. 10 mm lang, når den går til overvintring (som larve) inde i en græstue i september. Den vågner igen i april, hvor den igen giver sig til at æde til den er fuldvoksen på ca. 25 mm i længden. Nu er den svagt stribet i forskellige grønne nuancer og har lysegule sidestriber. Hovedet er samme farve som kroppen. Bagenden har to små horn som er råde i det sidste stadie. Puppen ophænges lavt i vegetationen. Den er ca. 11 mm. lang og benhvid eller lysegrøn med markante mørkebrune til sorte striber på vingeskede, ryg og bagkrop. Tegningernes udstrækning varierer, og undertiden mangler der mørke striber helt. Sommerfuglen kommer ud af puppen efter to til tre uger.

Udbredelse af Perlemorrandøje før uddøen anno 1996

Perlemorrandøje er kun fundet i Jylland i seks lokaliteter, de fleste nær Viborg: Den bedste lokalitet var Hald Ege (talrig indtil 1996), Grimstrup krat (talrig indtil 1968), Gårsdal Krat (talrig indtil 1987), Mønsted (fåtallig indtil 1974), Daugbjerg (fåtallig indtil 1956) og Nørholm ved Varde (fåtallig indtil 1922). Den har så længe, at vi har studeret den, været sjælden og meget lokal (igen kun i Jylland). Det sidste sted den holdt ud, var ved Bækkelund (ved Hald) i Midtjylland langs en nedlagt jernbanestrækning. Her valgte man desværre at anlægge en cykel- og ridesti i midt 90’erne, som betød, at vi fjernede dens egekrat. Dermed var det sidste kapitel i Perlemorrandøjes historie i Danmark slut – arten er væk, og den komme ikke igen. Den kan ikke flyve langt, og vejen fra de nærmeste lokaliteter i Tyskland er meget lang. Den er vidt udbredt i Mellem- og Østeuropa samt Sydskandinavien, hvilket næppe kommer os til gavn, med mindre vi genindføre den. Hvis du vil lære mere om genindførelse, kan du læse under indlægget om Mørk Pletvinge (Melitaea diamina).

Beskyttelse af Perlemorrandøje (Sværhedsgrad 4)

Arten har formentlig været sjælden i Danmark i over hundrede af år. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor. Den ellers har været meget udbredt i vores nabolande, på nær Norge, hvor den kun har været sydpå. Vi ved dog med sikkerhed, at den har holdt til i solrige egekrat. Det er nu mindre interessant i frohold til beskyttelse, for den er uddød. Men ønsker vi, at den skal komme igen, kræver det samarbejde med forvaltere at de nærmeste populationer (mest relevant er nok Tyskland).

Det er mere interessant i forhold til beskyttelse af arten, er at studerer de nærmeste populationers behov, så vi kan genskabe egnede levesteder efter data. Dernæst skal der skabes en spredningsvej eller arten skal genindføres. Så kan vi hjælpe til beskyttelse af en unik art, som vil kunne udvikle sig til en helt særlig tilpasning på vores breddegrader. Så vores forhenværende populationer havde det. Det vil kræve mange års arbejde! Især hvis man skal lade arten genindvandre af sig selv (hvilket er bedst). Men igen, så kan vi sagtens skulle vente 500 år på at se resultater.

Nektarplanter

Det hjælper ikke at skrive om, hvad den uddøde danske population bruge af nektarplanter. Her er det igen vigtigt, at se på de nærmeste populationer. Dem har jeg på stående fod ikke kendskab til.

Lokalitetskrav

Arten er tilknyttet tørre og solåbne egekrat. Altså skovbryn, skoveje og skovlysninger med spredte egetræer og varieret urtevegetation. Perlemorrandøje var en slags levende spøgelse, som minde om, at der engang var langt flere lyse egekrat i Danmark. Disse egekrat var resultater af mange års hårdhændet græsning og hugst. Egekrattene rummede derfor mange varme lysninger med hede- og græsvegetation. Egekrat er en naturtype, som har huset mange af vores tabte arter, og som mange arter elsker. Det er en naturtype, som vi i dag mangler, og bør have mere fokus på. Problemet med disse lysninger er, at da vores tidligere skovdriftsformer ophørte, groede lysningerne til. I dag vil de også være svære at efterligne, da vi ikke længere praktiserer dette skovbrug. Før i tiden plantede vi også mange af disse lysninger til med gran. Det er vi idag begyndt at gå væk fra, nu skal vi have urørt skov, så der er en chance for, at denne naturtype kan indfinde sig i stor stil igen i Danmark. Men Perlemorrandøje kommer kun tilbage, hvis danskerne bliver meget tålmodige og meget dygtige til at passe på naturen.

Tag på Perlemorrandøje til Tyskland og Sverige

Tyskland er mest relevant. Da det især ville være godt, at få arten tilbage til Jylland. Jeg kender personligt desværre ingen lokaliteter. Så snart jeg gør, bliver det slået op her.

Værtsplanter til Perlemorrandøje

Larven er ikke fundet i naturen i Danmark. Så vi ved ikke med sikkerhed, hvad arten levede på her. Men ved dens sidste levested ved Hald Ege er Perlemorrandøje hunnen set lægge æg på visne blade af bølget bunke (Deschampsia flexuosa), der vokser sammen med krybende hestegræs (Holcus mollis) på biotopen. I de nærmeste nuværende lokaliteter i Tyskland er der fundet larver på fløjlsgræs (Holcus lanatus), anden udenlandsk litteratur nævner larver på rapgræs (Poa sp.), Flitteraks (Melica sp.), Bakke-stilkaks (Brachypodium pinnatum), Almindelig Kamgræs (Cynosurus cristatus) og Pillestar (carex pilulifera). Men det skal undersøges nærmere, hvilke planter den benytter, hvis man ønsker den tilbage i Danmark.

Mere information om Perlemorrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Perlemorrandøje, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina).

Indlægget Beskyttelse af Perlemorrandøje blev først udgivet på ildfugl.com.

Skovblåfugl kendetegn

En sommerfugl med op til tre generationer om året. Artens størrelse varierer i størrelse med vingefang på 24 – 33 mm. Hvor af 2. generationen er den største.

Hannen og hunnens udseende

Hannens overside er smuk himmelblå, mens hunnen virker lidt lysere i grundfarven med kraftige sorte bræmmer (mørk rand) langs forvingesømmen. Dens vingefrynser skifter farve mellem sort og hvid på en skakbræt-agtig måde. Skovblåfugl er den eneste blå sommerfugl i blåvingefamilien, hvor det forekommer. Undersiden er hos begge køn gråhvid og meget lys i det. Her alene burde den ikke kunne forveksles med andre arter.

Æg, larver og pupper

Ægget har den sædvanlige blåfugl facon med netmønster og blåhvid farve. Det lægges enkeltvis på forskellige planter i Danmark. Der er to – tre generationer. Værtsplanten variere fra de to generationer. Normal klækker ægget indenfor en uge. Den lille larve æder først blomsterknopper senere frugtanlæggene på planten. Larvens farve afhænger af det den spiser. Fx har Allan Bornø Clausen observeret, at larven bliver blå, når den spiser lucerne. Larvetiden er meget varierende men ca. fem uger. Puppen er normalt brunmarmoreret og klækker enten efter to – tre uger. Årets sidste generation overvintre, som den eneste af de blå blåfugle som puppe.

De tidligste Skovblåfugle ses i april. Normalt er første generation mest talrig i slut april – start maj. Den kan opleves indtil juni, hvor den bliver mere fåtallig. 2. generationen flyver fra start juli, men er mest talrig i slut juli – start august. Denne generation kan opleves august ud. Ser man individer i september eller oktober er det tredje generationen.

Udbredelse af Skovblåfugl

Før i tiden var Skovblåfugl en lokal art og ret sjælden i Danmark. Dengang levede sommerfuglen primært i skovmoser. I ca. 1996 – 1997 begyndte arten at blive mere almindelig bl.a. i byer. Her ses den i både parker og haver. Det er også her at den idag er mest almindelig. Man tænker, at det skyldes en indvandring sydfra, af en anden infra-subspecifik form, men det kan også skyldes klimaændringer. Antallet af individer svinger meget fra år til år. Skovblåfugl kan opleves i det meste af Europa, og den har de seneste år bredt sig meget nordpå fx i Sverige, hvor den er blevet en mere almindelig i bybilledet. Den er en af verdens mest udbredte blåfugle.

Beskyttelse af Skovblåfugl (Sværhedsgrad 1)

Skovblå er en af de sommerfugle, som bedst har tilpasset sig menneskets havekultur. Da den også flyver fint, kan derfor ses udforske omkring sit levested og let finde nye. Den er derfor også taknemlig at indrette have og parker efter. Mange vil opleve, at de sikkert har elementerne allerede, men måske skal finpudse havedesignet lidt. Flere af dens nødvendige nektarplanter og værtsplanter gavner også andre sommerfugle. Det er fx Aurora (Anthocharis cardamines), Dagpåfugleøje (Inachis io) og Græsrandøje (Maniola jurtica). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som er vigtige i Skovblåfugl (Celatria argiolus) forvaltning/ beskyttelse.

Nektarplanter

Skovblåfugl er en af de danske arter, som ikke rigtig går på nektarplanter. Undtagelsen er nu især Mahonie (Mahonia aquifolium) – Som også er en nem haveplante – og Skov-Fyr (Pinus sylvestris), hvor den godt kan lide at suge på de harpiks overtrukne hunblomster.

Skovblåfugl er kendt for at have en forkærlighed for at suge saft fra ekstrementer og jord. Den er tilmed i “Danmarks Dagsommerfugle” af Torben W. Langer (år 1960) beskrevet som en art, som foretrækker udflydende træsaft (gerne fra pil), ådsler og frisk gødning. Der er siden sket en drastisk udvikling i dens habitat. Den virker også til at have fået mere smag for nektar.

Værtsplanter

I den 1. generation som flyver i april – maj er værtsplanten traditionelt Tørst (Frangula alnus) og Vedben (Hedera helix). Men i det seneste år har arten også brugt Lucerne, Kattehale, Dværgmispel, Brombær, Benved, Tornblad, Hvidtjørn med fl. arter. Værtsplanten variere også efter om det er 1., 2. eller 3. generation. Det er en art med mange værtsplanter! Herunder ses de fleste af de planter, som hunnen lægger æg på i Danmark. Læg mærke til hvor mange arter, der er tale om!

Planter fra overdrev (tørt)

• Farve-Visse (Genista tinctoria)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos)
• Tornblad (Ulex europaeus)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtighed)

• Almindelig Benved (Euonymus europaeus)
• Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria)
• Almindelig Mosebølle (Vaccinium uliginosum)
• Almindelig Snebær (Symphoricarpos rivularis)
• Almindelig Vedben (Hedera helix) – Nem haveplante (og mange andre insekter og smådyr har gavn af den)
• Blåbær (Vaccinium myrtillus)
• Løgkarse (Alliaria petiolaria) – Nem haveplante
• Pil (Salix sp.) – Nem Haveplante
• Rød Kornel (Cornus sanguinea) – Nem haveplante
• Stor Fladstjerne (Stellaria holostea)
• Tørst (Frangula alnus)
• Vrietorn (Rhamnus cathartica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Solbær (Ribes nigrum) – Nem haveplante
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) – Nem haveplante
• Brombær arter (Rubus sp.)
• Buksbom (Buxus sempervirens) – Nem haveplante
• Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
• Giftig Kronvikke (Securigera varia)
• Humle (Humulus lupulus)
• Kattehale (Lythrum salicaria)
• Klokkelyng (Erica tetralix)
• Kobberrose (Rosa glauca)
• Kristtorn (Ilex aquifolium) – Nem haveplante
• Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus) – Nem haveplante
• Liguster (Ligustrum vulgare) – Nem haveplante
• Muse-Vikke (Vicia cracca) – Nem haveplante
• Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
• Robinie (Robinia pseudacacia) – Nem haveplante
• Stenkløver arter (Melilotus sp.)

Adfærd

Den flyver ivrigt og iltert omkring. Når solen skinner, er den især aktiv. Den er en de sommerfugle, der er mest ivrige i solskin i Danmark. Den kan flyve højt (1 -6 meter over jorden) og vildt i buske og træer. Alene denne adfærd kan bruges til at bestemme arten, for der ikke er andre danske “blåfugle” der flyver så højt. Jeg bor selv i etageejendom, og har flere gange set en skovblåfugl i ejendommens tilhørende gårdhave. Skal man tage billeder af sommerfuglen, er det bedst på skyede dage, især dem med få solstrejf. Det er her den har størst tildens til at vise sin overside, for det meste er vingerne slået sammen, når den suger nektar eller solbader. Hos Skovblåfugl er hunnen mellem blomsterbesøg og æglægning lige så aktiv som hannen, hvilket ikke er normalt for dagsommerfugle. Man ser sjældent parringen, som foregår i halvhøje træer og buske eller i tæt vegetation. Hannen patruljer omkring efter uparrede hunner.

Beskyttelsesmetode

Som nævnt har Skovblåfugl tilpasset en levevis der passer til vores parker og haver. Det er en art, som ikke kun landmennesket, men også bymennesket let kan indrette sin have/park til. Gør man det, vil den med garanti vil kvittere med at komme forbi. Skovblå kan nøjes med buske/krat og træer, som i forvejen er velkendt for haver. Lidt hundelorte og mudrede vandpytter. Den er en god flyver, især taget i betragtning, at det er en blåfugl (de flyver normalt kun lokalt). Om man er et klassisk- eller naturinteresseret have-menneske, så er det ikke svært, at opfylde artens krav. Herunder kan du/I læse en tre-trins-guide til en Skovblåfugl-venlig have:

Fire-trins-guide til Skovblåfugl

Det perfekte mikroklima

Den voksne Skovblåfugl elsker at opholde sig i skovbryn og fugtige enge/mose. Selvom den har fået et mere varieret habitat (levested). Så er det en god ide, at tage udgangspunkt i det fugtige klima. Sørg for at du/I har budskabs, træer i haven og hæk (eller på virksomhedsgrunden). De/det holder på fugt. Gerne et lille lavvandet sø eller vandhul, som der altid er vand i. Det er også med til at holde området fugtigt. Her kan man med fordel sørge for, at kanten er lidt mudret, så Skovblåfugl kan suge mineraler fra jorden her. Variationen i solrige og skyggefulde steder er vigtig. Hunnen lægger æg, hvor temperaturen er perfekt for æggenes udvikling. I varme somre lægger hun æg i kølige områder og omvendt i kolde somre.

Nektar- og værtsplanter til larverne 

Skovblåfugl lægger æg på mange forskellige plantearter. De er listet ovenover i værtsplante-afsnittet. Dem hvor der står nem haveplante ud for, er arter, som man med lethed kan have i sin have/park/virksomhedsgrund. Buske og træer kan købes på planteskoler, og urter kan købes som vilde plantefrø (på fugleognatur.dk kan I se, hvor der vokser nogle, hvis du/I selv vil plukke dem). Husk på planteskolerne altid at spørge efter økologiske planter. Ellers går der mindst fire år, før planten er fri for de pesticider, som den er sprøjtet med. Det forgifter/dræber naturligvis sommerfuglene, og de andre insekter, som man ønsker at hjælpe. Sørg for at beskære planterne i sommerfuglens flyvetider (april -maj, juli – august og september – oktober). På andre tidspunkter af året, er der larver og æg på planterne. Men i flyvetiden er sommerfuglene på vingerne, og der er derfor mindst chance for at skade en kommende generation.

Jo mere plads jo bedre

Sommerfugle elsker plads som os mennesker, og Skovblåfugl er ingen undtagelse. Selvom den ikke behøver plads, kommer der flere individer, jo mere plads man giver dem. Hvis man kan få nogle gode naboer med i projektet. Så kan I også have et Skovblåfuglprojekt sammen.

Mere information om Skovblåfugl

Hvis man ønsker mere viden om Skovblåfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som I nemt kan indrette jeres have eller virksomhedsgrund til. Kan I læse om Dagpåfugleøje, Aurora og/eller Almindelig Blåfugl.

Indlægget Beskyttelse af Skovblåfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Stor Kålsommerfugl kendetegn

Stor Kålsommerfugl beskrives af mange køkkenhaveentusiaster som et skadedyr! Dens larver – kålormene – kan let fortære de stolt opdyrkerede kålplanter og derved ødelægge den fryd fyldte høst. Men lad det ikke skræmme jer. Arten er utrolig at studere. Man kan let følge dens metamorfose (fuldstædig forvaltning hos insekterne) på første række. Det er en relativt stor sommerfugl (vingefang på 50 – 60 mm), og den er derfor en smule større end de andre Kålsommerfugle.

Hannen og hunnens kendetegn

Hos Stor Kålsommerfugl er kønnene stort set ens. Kroppen er sort, vingerne er hvide på oversiden med sorte aftegninger og gullige på undersiden. Hannen mangler to store, kraftige sorte pletter midt på forvingeoversiden, som hunnen har. Stor Kålsommerfugl kan for det utrænede øje, godt forveksles med andre kålsommerfugle. Især kan Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) godt ligne den meget. Men ser man på forsiden af vingerne, kan man se at forvingepletten fortsætter lidt ned langs sømmen hos Stor Kålsommerfugl. Det ses ikke hos Lille Kålsommerfugl.

Hvad angår ligheden med de andre kålsommerfugle, så er tegningerne kraftigere hos Stor Kålsommerfugl end hos de andre kålsommerfugle. Hvis man husker det, kan Stor Kålsommerfugl kendes allerede i flugten. Undersiden af bagvingerne varierer fra gullighvid til varmt gul. Størrelsen kan også varierer en del. Stor Kålsommerfugl har 2. generationer på en sommer, den anden generation er som regel større end den første.

Æg, laver og pupper

Æggene lægges mange sammen. Nogle gange helt op til 100 sammen på værtsplantens bladunderside. Æggene er flaskeformede, gullige og klækker efter 1 – 2 uger. De små larver spiser først æggeskallen og vandrer herefter i små selskaber ud på bladene, hvor de gnaver huller. Det går ret hurtigt for larverne at spise værtsplantens blade (se billede af larver under værtsplanteafsnittet længere ned i teksten). Hvilket også er grunden til, at kålormene kendes som store plager i køkkenhaver.

Efter 3 – 4 uger er larverne færdige med at vokse, og de gør sig klar til at forpuppe sig. Den store larve er nu grøn- og sortplettet med gul ryglinje. Som hos andre arter af kålsommerfugle ses larverne ofte, når de vandre rundt og leder efter egnede steder til forpupning. De forpupper ofte på husmure eller stolper og gerne i et par meters højde. Her er larverne og pupperne meget lette at finde. Det skyldes meget at puppen er grønlig, gul til gråbrune nuancer med fine sorte prikker, som let skiller sig ud på en væg. Det er efterårs generationens pupper som overvintre til næste forår.

Udbredelse

Stor Kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindelige dagsommerfugle. Den kendes overalt fra Danmark, også på de mindste danske øer. I Europa er den meget almindelig og findes overalt.

Beskyttelse af Stor Kålsommerfugl (sværhedsgrad 1)

Som nævnt er arten netop kendt fra køkkenhaver. Det er her og på dyrkede marker, at arten er mest udbredt. Det er her de safte kultiverede kålplanter vokser – som må siges ikke kun er værdsat af mennesker. At nogle kalder den et skadedyr, det kan godt forstås, hvis tanken var man selv skulle spise det såede.

Men i disse tider, hvor sommerfuglene har det svært, og vi mennesker sagtens kan købe vores kål hos den lokale købmand. Så tænker jeg, at vi godt kan unde de små hvide danskere – som de jo er – et fristed I vores køkkenhave. De er jo trods alt yndige, en del af livets kredsløb og – igen – sjove at studere!

Det er nu langt fra kun kålplanter, som arten benytter som værtsplanter. Faktisk er Stor Kålsommerfugl en sommerfugl med meget få krav til levestedet generelt. Det er nok også derfor, at den stadig er almindelig i Danmark, selv den er mindre almindelig, end den var for 100 år siden. Men jeg har alligevel herunder samlet viden om arten, så man kan tjekke om man har en have eller virksomhedsgrund, hvor den trives:

Nektarplanter

Stor Kålsommerfugl er en dagsommerfugl, der har nogle klare nektarplante favoritter, og mange af dem er nemme at have i haven. Den suger nektar af flere planter. Her er de mest fremtrædende fra mine undersøgelser.

Planter fra overdrev (tørt)

• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)
• Nelliker (Dianthus sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Nektarplanter – haveplanter

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Syren (Syringa vulgaris)
• Asters (Aster sp.)
• Bredbladet Timian (Thymus pulegioides)
• Nelliker (Dianthus sp.)
• Ranunkler (ranunculus sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Ægte Lavendel (Lavandula augustifolia)

Værtsplanter

For 100 år siden – før vi for alvor droppede enge, brakmarker, læhegn og begyndte at bruge pesticider – kunne man se kæmpe sværme af Stor Kålsommerfugl. Den kunne udrydde en kålmark! Apropos kålmark så er en af grundene til, Stor Kålsommerfugl stadig er relativt almindelig, at den som værtsplante til æg/larver kan bruge flere forskellige typer af planter:

Vilde planter

• Almindelig Strandsennep (Cakile maritima)
• Gul Reseda (Reseda lutea)
• Løgkarse (Alliaria petiolata)
• Strandkål (Crambe maritima)
• Takkeklap (Bunias orientalis)

Værtsplanter – haveplanter

• Edderkoppeblomst (Cleome Hassleriana) 
• Farve-Vajd (Isatis tinctoria)
• Peberrod (Armoracia rusticana)
• Sommerfuglekarse(Tropaeolum peregrinum)
• Tallerkensmækker (Tropaeolum majus)
• Velduftende Aftenstjerne / Natviol (Hesperis matronalis)

Kålplanter (Den bruger flere end de listede)

• Broccoli (Brassica oleracea var. italica) 
• Grønkål (Brassica oleraceavar. sabellica)
• Hvidkål (Brassica oleracea var. capitata)

Adfærd

Stor Kålsommerfugl er en sommerfugle, der flyver langt, og den er god til at flyve. Jeg har tit set den langs kyster. Når man er på stranden, ses den tid flyve over havet eller kommende mod en fra havet. Tit kan man se relativt mange flyve sammen. Den er også en af de dagsommerfugle, som man kan opleve om natten.

Hvis man prøver at lyslogge sommerfugle efter mørkets frembrud, kan man være heldig, at den kommer forbi sammen med bl.a. Admiral (Vanessa atalanta) og Tidselsommerfugl (Vanessa Cardui). De er også begge kendt for at kunne trække om natten. Det er vel og mærke bedst i maj og sommermånederne, at prøve med lyslogning, da det er her, de flyver i størst antal. Kålsommerfugl kan opleves fra marts til oktober, da den har flere generationer på et år. Det er puppen, der overvintre i kvast eller på varme steder på husmurer eller i brændestabler. Her venter den på foråret.

Pupperne af Stor Kålsommerfugl klækker gerne allerede i marts. Puppe-individerne der har siddet lune steder med læ (fx midt inde i byen, her temperaturen som regel en halv grad varme end på landet), klækker som regel først. Her kaster de sig over Mælkebøtter, så for gud skyld, fjern dem ikke fra haven! Normal finder man flest individer fra denne første generation midt maj og juni ud.

Anden generationen af Stor Kålsommerfugl kommer normalt først i slutningen af juli. I start september begynder der at være langt mellem Stor Kålsommerfugl individerne, og som regel er der kun få slidte individer tilbage. Men nu hvor september efterhånden er blevet en sommermåned. Er det sket, at efteråret har været varmt nok til, at en tredje og fjerde generation er dukket op i løbet af september og november. Efter parringen har hunnen travlt med at skriftevist lægge æg og besøge blomster for nektar.

Beskyttelsesmetode

Stor Kålsommerfugl trives i mange forskellige typer af habitater. Så mange at man ikke kan sige, den har et specifikt habitat. Dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med fine plantebede og buske, som dem nævnt ovenfor under nektar- og værtsplanter (men også flere andre, studerer hvad dine Stor Kålsommerfugl individer kan lide). Stor Kålsommerfugl kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle krav/behov på ens ejendom, for at give Stor Kålsommerfugl en hånd. Men ønsker man at studere Stor Kålsommerfugls fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Stor Kålsommerfugl have:

Tre-trins-guide til Stor Kålsommerfugl have

1. Det perfekte mikroklima. De gode stor Kålsommerfugl haver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte. Det er godt at have så mange som muligt, men også sørge for at der er blomster hele sommerhalvåret. Så der ikke kun er blomster på en tid af året. Især i marts er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da Stor Kålsommerfugl bruger dem som nektarkilde, når de kommer ud af puppen. Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Stor Kålsommerfugl og flere andre sommerfugle. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! 
3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller en god husmur med gode varme og tørre hjørner. Her kan Stor Kålsommerfugl sætte sig som puppe i fred. De skal selvfølgelig ikke forstyrres med berøring, skulle man opdage en. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op ved puppen, hvis man oplever at området bliver forstyrret.

Mere information om Stor Kålsommerfugl

Vil I læse mere om Stor Kålsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Dagpåfugleøje (Inachis io), Nældens Taktvinge (Aglais urticae) og Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).  

Indlægget Beskyttelse af Stor Kålsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.